Jeg holder aldrig fri fra at være ordblind

Lærer trækker på egen erfaring som ordblind for at hjælpe børn med læsevanskeligheder

Af: Randi Hedelund Jeppesen i samarbejde med Charlotte Strøm

Hvad står der?

Det er det spørgsmål, jeg har stillet flest gange i mit liv. Og jeg stiller det stadig, fordi jeg som ordblind jævnligt står i situationer, hvor jeg kommer til kort. Det kan være ved parkeringsautomater, i supermarkedet eller på et museum, hvor der er informationer, jeg ikke kan læse mig til. Trods mange teknologiske hjælpemidler, holder jeg aldrig fri fra at være ordblind. Det er et af mine livsvilkår. I dag har jeg gjort det til min levevej at hjælpe andre ordblinde til at få en lettere hverdag.

Jeg er 42 år, uddannet lærer og indehaver af konsulentvirksomheden Hjælp til Ord. Her hjælper jeg ordblinde, deres familier samt lærere og pædagoger til at anvende IT-hjælpemidler og håndtere ordblindhed.

I dag er det muligt at læse til lige hvad du gerne vil være, uanset om du er ordblind eller ej. Men for 20 år siden da jeg besluttede mig for at uddanne mig, var det slet ikke almindeligt, at man som ordblind kunne tage en boglig uddannelse – og da slet ikke en læreruddannelse.

Der findes ingen mirakelkure mod ordblindhed

Da jeg gik i folkeskole, troede man, at ordblindhed stammede fra en kommunikationsfejl i mellem venstre og højre hjernehalvdel – altså at de to hjernehalvdele ikke kunne arbejde sammen. Derfor troede man, at bl.a. motorisk træning kunne afhjælpe ordblindhed. Så jeg har både lavet krydsbevægelser, hoppet i trampolin, trillet, krøbet og kravlet.

Ud over motorisk træning gennemgik jeg alverdens forsøg på at ”kurere” min ordblindhed. Jeg har bl.a. været i lydbehandling hvor jeg blev stemt med stemmegaffel (for jeg måtte jo helt klart være stemt forkert!), siddet på en stor sort kasse med lyd i og hørt underlige lyde på min walkman hver morgen. Jeg har masseret haleben og formet bogstaver i modellervoks – for blot at nævne nogle af de tiltag, der blev gjort for at komme min ordblindhed til livs.

Jeg er helt overbevist om, at alle disse tiltag blev gjort i absolut bedste mening, og fordi man dengang virkelig troede på, at det havde en positiv effekt. Men sandheden var desværre bare, at hver gang jeg ikke lykkedes med endnu et af tiltagene, åd det en lille bid af mit i forvejen skrøbelige selvværd.

Hjælp til ordblinde

I mit voksenliv har jeg i mange år været med til at nedbryde tabuer, fordomme og uvidenhed om ordblindhed. Jeg har bl.a. skrevet artikler, medvirket i Hjernekassen på P1 og udgivet en bog om mit liv som ordblind. Det er ubetinget nemmere for mig at være ordblind i dag, end det var dengang. Teknologien forbedres hele tiden. Bøger har jeg på min smartphone og min GPS fortæller, hvordan jeg finder vej.

Da jeg begyndte at arbejde som lærer, var det et af mine mål, at de ordblinde børn ikke skulle opleve det samme, som jeg, da jeg var barn. Langt hen ad vejen er dette mål blevet opfyldt, især fordi der i dag findes teknologiske hjælpemidler. Jeg oplever dog desværre stadig børn, der ikke modtager den rigtige hjælp og støtte. Dette, sammenholdt med min egen erfaring som både lærer og ordblind, gjorde, at jeg i 2017 oprettede min konsulentvirksomhed Hjælp til Ord. Her har jeg erfaret, at jeg med min særlige kombination af selv at være bruger af læse- og skriveteknologi, og min læreruddannelse, kan hjælpe ordblinde i alle aldre, lærere, læsekonsulenter, pædagoger og forældre. Det gør jeg med en blanding af rådgivning, kurser, foredrag og workshops. Læs mere på www.hjælptilord.dk.

Bogen Hvad står der? er skrevet af Randi Hedelund Jeppesen og Charlotte Strøm (2018) og udgivet af forlaget Mellemgaard. Findes også som lydbog.