50 millioner uden detailstyring: Holstebro satser på tillid til skolerne
Folkeskolerne i Holstebro Kommune får et markant økonomisk løft over de kommende fire år.
Med den nye budgetaftale tilføres skolerne knap otte millioner kroner årligt, hvilket sammen med gældseftergivelse og fritagelse fra den årlige rammebesparelse på 0,5 procent giver skolerne et samlet løft på 50 millioner kroner.
Det særlige ved aftalen er, at pengene gives uden politisk detailstyring. Skolerne får selv lov til at bestemme, hvordan midlerne skal bruges.
- Vi har et stærkt ønske om at vise tillid til dem, der står tættest på eleverne – nemlig lærerne, pædagogerne og skoleledelserne.
De ved bedst, hvad der gør mest gavn på netop deres skole, fortæller Kenneth Tønning, gruppeformand for Venstre i Holstebro.
Ifølge Tønning handler det om at anerkende, at behovene varierer fra skole til skole, og at beslutninger om alt fra undervisningsmidler til trivsel og læringsmiljø bør træffes lokalt.
Lokale beslutninger styrker skolerne
Filosofien om at rykke beslutningerne tættere på skolerne går igen i det fælles skoleudspil "Tryghed og fællesskab" fra Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Lise Bertelsen, der er undervisnings- og uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti i Midt- og Vestjylland og byrådsmedlem i Viborg, understreger vigtigheden af denne tilgang:
- Beslutninger bliver bedst af at blive truffet så tæt på borgerne som muligt. Derfor bør de lokale lærere og skoleledere inddrages så meget som muligt i udmøntning af de ekstra midler.
Hun påpeger, at politikernes skoleudspil giver lærerne den frihed og indflydelse, de længe har efterspurgt, hvilket er et nødvendigt skridt mod en mere fagligt funderet skole.
Balance mellem analoge og digitale læremidler
Kim Høgskilde, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler, fremhæver vigtigheden af, at lærerne har adgang til både digitale og analoge undervisningsmidler.
- Analoge bøger giver ro og fordybelse, mens digitale læremidler åbner for interaktive funktioner, differentiering og nye læringsveje, forklarer han og understreger, at balancen bedst findes gennem lærernes faglige indsigt og kendskab til eleverne – ikke gennem standardiserede indkøb.
Kenneth Tønning er enig i denne vurdering:
- Kvaliteten af undervisningen styrkes, når lærerne har adgang til et bredt udvalg af undervisningsmidler – både digitale og analoge.
- Det giver mulighed for at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige behov og læringsstile.
Han konkluderer: - Vi skal ikke fastlåse undervisningen i én form, men give lærerne redskaberne til at skabe variation, motivation og højere faglighed. Det handler i sidste ende om at give børnene de bedste betingelser for læring.
-rh
