Digitale læringsmidler – ven eller fjende?

Mange lærere oplever, at det er en stor udfordring at skulle lede eleverne igennem læsningen af en længere roman eller skrive en sides tekst. Det skyldes “it-knas”, der følger med den digitale udvikling

Af: Lasse Holm, forlægger, Forlaget Vektor

Digitale læremidler vinder mere og mere indpas i skolerne. Spørgsmålet er dog, om de digitale læremidler kan løse alle læringsopgaver i skolen, og hvad kvaliteten heraf egentlig er? Er der fx faglige områder eller kulturteknikker, hvor analoge materialer er at foretrække?

Som grundlægger af Forlaget Vektor lavede jeg en indledende materialestatus på skoleområdet. Metoden bestod af hundredvis af givende samtaler med lærere fra folke- og friskoler i Danmark og viste et broget billede, lige fra stor begejstring over de nye digitale muligheder til en frustration over det “it-knas”, der desværre er et uundgåeligt affaldsprodukt af den digitale udvikling.

Mange lærere udtrykte også sidebekymringer over elevernes megen skærmtid i skolen.

Man kan dertil gøre sig bekymringer om, hvordan elevernes sociale kompetencer forkrøbles over tid. Hvad sker der fx med de vigtige samarbejdsevner, når børn og unge interagerer mere med skærmen end med hinanden? Sådanne refleksioner er det interessant, skræmmende, men vigtigt at gøre sig.

Skal der altid være en gulerod?

Flere digitale læremidler har elementer af spilficering eller såkaldt gamification. Spilelementerne er med til at fastholde elevernes opmærksomhed med lynhurtige svar og hyppige aktivitetsskift. Ofte belønnes eleven med point, stjerner eller verbal ros som fx “godt gået”.

I en tid, hvor man ønsker at fremme dybdeforståelse hos eleverne, bør man overveje, om spilficering i læremidler kan have nogle utilsigtede konsekvenser. Måske understøtter vi eleverne til hurtige, overfladiske opgaveløsninger, eller måske vænner vi dem til, at der altid skal være en gulerod foran næsen, uden at en egentlig læringskraftanstrengelse har fundet sted.

Hvem ved, måske viser det sig om et par år, at den dopaminudløsende effekt, som spil på fx iPad menes at have, direkte modvirker vedvarende opmærksomhed, koncentration og dermed forringer evnen til fordybelse og læring?

Den amerikanske videnskabsjournalist Nicholas Carr beskriver i bogen The shallows: What the Internet Is doing to Our Brains (Norton, 2011), hvordan computere og færden på internettet ikke blot påvirker vores bevidsthed, men også menes at ændre vores hjerner over tid.

Carr taler bl.a. om, at vores forestillingsevne forfladig­es og forringes, og at vores langtidshukommelse svækkes, hvilket besværliggør fx dybdelæsning, som er nødvendig, når vi læser for at lære.

Fysisk bog eller skærm

Forskere på universitetet i Stavanger har undersøgt nogle personers læsning og læseudbytte på henholdsvis iPad og på papir. Mange lærere oplever faktisk, at det er en stor udfordring at skulle lede eleverne igennem læsningen af en længere roman eller skrive en sides tekst.

Anne Mangen, førsteamanuensis i lesevitenskap på universitetet i Stavanger, og Marie Kristiansen, pædagogisk leder i Havnealleen Barnehage, har på baggrund af en del forskning publiceret den interessante artikel “Tekstlesning på skjerm: Noen implikasjoner av et digitalt grensesnitt for lesning og forståelse” (Norsk Pedagogisk Tidsskrift, nr. 1, 2013).

Heri henviser de til en række forsøg, som bl.a. viser, at man kan læse hurtigere på en iPad, men at man dertil husker mindre af det, som man har læst.

Undersøgelser af metakognitive færdigheder viser i forlængelse heraf, at skærmlæsere synes dårligere til at vurdere, hvornår de har læst nok eller godt nok til at kunne svare på en række spørgsmål relateret til en aktuel forsøgstekst (Ackerman og Goldsmith, 2011).

Forfatterne til forsøgene forklarer, at man på papir tilbydes en mere sanselig og rummelig forståelse af tekstens sammenhæng. Trykte tekster har en klart defineret begyndelse og en klart defineret slutning. Vi kan altså med det blotte øje se, hvor meget vi skal læse for at have læst hele teksten. Når vi læser en roman, holder vi både bog og tekst i hånden. Når vi læser en roman på iPad, er der antageligvis også andre tekster på den. Der er således ikke nogen form for sanselig forbindelse mellem form og indhold.

Læsning på papir synes ifølge forskningen generelt at føre til, at man er på et dybere kognitivt niveau. Det betyder bl.a., at det læste i højere grad kobles sammen med ens viden, så man bedre husker og lagrer det i langtidshukommelsen.

Hvis man skal uddrage viden, hvor man løbende laver krydsopslag i en tekst, er man bedre stillet med en papirbog end med en skærm. Onlinelæsning foregår nemlig for det meste i et højt tempo og afbrydes, selvfølgelig alt efter teksttypen, af spring via hyperlinks, som ofte tilbydes under skærmlæsning.

Digital lærerrådvildhed og grim håndskrift

Et andet og generelt lærerbillede fra de skoler, der er på vej til at være digitaliserede, er, at eleverne skriver historisk grimt, og at de digitale læringsmidler endnu ikke kan dække behovet hos de elever, der “skal have det på en anden måde” for at tilegne sig lærestoffet.

I takt med at håndskriften fases ud, mister børnene evnen til at læse håndskrevet materiale; forældres og bedsteforældres rejsebeskrivelser, kærlighedskorrespondancer, dagbøger osv.

Måske er det fremover ikke et æstetisk parameter, vi bør vurdere elevernes håndskrift på, men snarere på dens funktionelle værdi i hverdagen. I hvert fald skal vi overveje, om vi er helt parate til at skippe håndskriften og kender de eventuelle konsekvenser herved.

Flere lærere rapporterede i forlængelse heraf, at de oplever et større antal elever end tidligere, der er motorisk udfordrede, hvilket også kan pege i retningen af, at det at håndtere en blyant præcist fører mere godt med sig end blot skriften.

Digitale læringsmidler er i mange tilfælde smartere end papir, men der er mange eksempler på, at “taktile” læringsmidler løser mange opgaver bedre. I OECD-rapporten “Students, Computers and Learning – making the connection, 2015” kan man således også læse, at lande, bl.a. Danmark, som har investeret meget i it-teknologi til undervisning, ikke kan pege på forbedrede læse-, regne- eller naturvidenskabelige færdigheder i folkeskolen. Rapporten peger rent faktisk på, at traditionel undervisning i dansk og matematik vil gøre mere for at forberede elev­erne på den digitale verden end at investere i høj­tekno­log­isk computerudstyr.

Om Forlaget Vektor

Forlaget Vektor producerer mangeartede fysiske materialer, som er udarbejdet af dygtige lærere. Forlagets materiale tager afsæt i et taktilt koncept. Det betyder først og fremmest, at materialerne er fysiske. Mange af aktiviteterne vægter også den relationelle og legende dimension, hvor især elevernes samarbejde og samvær prioriteres højt. Det være sig læse-/skriveopgaver, som er organiseret på makkerplan, eller fx træning af verbernes endelser via kortspil, hvor flere elever er i interaktion med hinanden og trækker på hinandens kompetencer. Helt old school-praksis som fx håndskrift og at klippe med en saks er også aktiviteter, som indgår i materialerne.
www.forlagetvektor.dk