Kun hver tredje fattige familie oplever klassekassen som frivillig
Over halvdelen af forældre under fattigdomsgrænsen oplever, at udgifterne til skolegangen presser familiens økonomi.
Det koster børnene pladsen i fællesskabet, viser to nye undersøgelser. Seks organisationer og en kommune kræver nu handling.
Undervisningen i folkeskolen er gratis. Skolegangen er det ikke.
Klassekasse, lejrskole, skolefoto, dagsture, skoleudstyr og sociale arrangementer koster penge, og det rammer de fattigste familier hårdt.
54 procent af forældre under fattigdomsgrænsen svarer, at udgifterne til børnenes skolegang udfordrer familiens økonomi.
Det viser to nye undersøgelser fra Epinion og Maple, som bringes i Egmont Indsigt.
Udgivelsen er lavet i samarbejde med Skole og Forældre, Red Barnet, Mødrehjælpen, Danske Skoleelever og Odense Kommune.
Børnene står uden for
Konsekvenserne mærkes i klasseværelset. Blandt de fattige forældre, der føler sig presset af udgifterne, siger:
- 22 procent, at barnet nogle gange ikke kan deltage i ture og aktiviteter i skoletiden
- 30 procent, at barnet nogle gange må melde fra til klassens aktiviteter efter skoletid
- 27 procent, at barnet føler sig uden for fællesskabet i klassen
Epinions undersøgelse bygger på svar fra 1.739 forældre til børn i folkeskolen, heraf 505 under fattigdomsgrænsen.
Maple har suppleret med kvalitative interviews med elever i 7.-9. klasse fra økonomisk trængte familier samt med forældre og lærere.
- Børnene fortæller om at sige nej til aktiviteter, føle sig uden for fællesskabet og om at finde strategier for ikke at belaste familiens økonomi.
- Det er ikke børnenes ansvar at løse dette problem, det er de voksnes, siger Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat.
Klassekassen er ikke frivillig i praksis
Undersøgelsen peger også på et socialt pres fra de andre forældre. 44 procent af forældrene i fattigdom oplever pres fra forældregruppen. Og kun hver tredje oplever, at klassekassen bliver kommunikeret som frivillig – selvom reglerne siger, at den skal være det.
"Ingen elev skal blive hjemme, når klassen tager på tur, fordi familien ikke har råd. Det går ud over fællesskabet og venskaberne," siger Madicken Luther, formand for Danske Skoleelever.
Regeringen har lovet et opgør
Regeringen har i regeringsgrundlaget skrevet, at den vil gøre op med, at særligt udsatte familier mødes med krav om egenbetaling i folkeskolen.
Det bliver hilst velkommen af organisationerne bag undersøgelserne – men de vil se tempo.
- Det er helt nødvendigt, at regeringen kommer i gang med det opgør med egenbetalingen, som den har varslet og det kan kun gå for langsomt.
For det skal ikke kun være gratis at gå i folkeskole, det skal også være gratis at høre til, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, kalder det et svigt af folkeskolens grundprincip, når økonomi holder børn ude:
For skolen skal mindske sociale skel, ikke fastholde dem.
Hos Skole og Forældre peger formand Regitze Spenner Ishøy særligt på SFO'en: "Politikerne bør særligt rette blikket mod de stigende udgifter til SFO'en, som for mange familier nu må takke nej til."
Odense venter ikke på Christiansborg
I Odense Kommune er man gået i gang lokalt. Kommunen har bedt skoler og dagtilbud tage aktivt stilling og har givet penge til initiativer på byens folkeskoler, blandt andet cykelbanker, gratis skolearrangementer og skoleudstyr.
- Vi kan ikke sidde og vente med hænderne i skødet, mens børn står uden for fællesskabet, siger Brian Dybro, rådmand for børn og unge i Odense Kommune.
- rh
