Hvordan får vi alle med i naturfagsundervisningen? Nyt projekt søger svar
Et nyt ambitiøst forskningsprojekt fra Aarhus Universitet sætter fokus på en af uddannelsessystemets vedvarende udfordringer.
Hvorfor udvikler piger og drenge allerede tidligt i folkeskolen forskellige niveauer af interesse og selvtillid i naturfag?
Og hvordan kan undervisningsmetoder ændres for at skabe mere lige engagement i STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics)?
Tidlige forskelle med langsigtede konsekvenser
Forskningsprojektet "Bias i naturfagene: aktive ingredienser gennem praksisfaglighed og kognitionsvidenskab", som er støttet af Novo Nordisk Fonden, tager fat på en problematik, der rækker langt ud over klasseværelset.
Undersøgelser viser, at piger gennemsnitligt udviser lavere selvtillid og interesse for naturfag allerede i de tidlige skoleår sammenlignet med drenge - en forskel der senere afspejles i uddannelsesvalg, særligt inden for områder som datalogi og ingeniørvidenskab.
Det særlige ved projektet er dets metodiske tilgang. I samarbejde med lærere og museumsundervisere vil forskerne udvikle læringsaktiviteter, der testes i kontrollerede eksperimenter med 7. klasser på Science Museerne i Aarhus.
- Projektets innovative greb er brugen af faktorielle eksperimentelle designs, der gør det muligt systematisk at identificere, hvilke elementer der har betydning, og hvordan de virker sammen i praksis,forklarer Christine Parsons, professor og centerleder ved Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet.
Forskerne vil undersøge såkaldte "aktive ingredienser" i undervisningen - specifikke kombinationer af undervisningsmetoder, sociale rammer og kognitive faktorer - for at afdække, hvordan disse påvirker elevernes engagement i naturfag.
Fra forskning til praksis
Et hovedmål for projektet er at skabe viden, der kan anvendes direkte i undervisningssituationer.
Elever vil deltage i naturfagsundervisning i autentiske læringsmiljøer, mens lærere og formidlere får adgang til forskningsbaseret viden og metoder til deres undervisningspraksis.
Et konkret output bliver en evidensbaseret håndbog til undervisere og formidlere, der samler projektets resultater og erfaringer.
Projektet bygger på et mangeårigt samarbejde mellem Interacting Minds Centre og Science Museerne ved Aarhus Universitet.
Forsker Karsten Olsen har været en nøglefigur i dette samarbejde, blandt andet gennem tidligere projekter om formidling af kompleks viden gennem fysiske modeller.
- Vi glæder os over at kunne fortsætte samarbejdet med IMC og Karsten Olsen. Projektets innovative metode er præcis det, vi har brug for for at styrke alle børns adgang til naturfaglige læringsmiljøer, udtaler Ella Paldam, vicedirektør på Science Museerne.
Projektet gennemføres med internationale forskningspartnere, herunder Ludwig-Maximilians-Universität München, og indgår i en bredere forskningsindsats, der arbejder for at gøre videnskab mere tilgængelig og engagerende for forskellige målgrupper.
Novo Nordisk Fondens støtte
Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, der siden 1924 har støttet videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed gennem forskning og innovation.
- rh
