Foto: ColourboxDet er ikke mobiltelefonen, der forstyrrer undervisningen
Ny omfattende forskning fra Rockwool Fonden og DPU ved Aarhus Universitet tegner et overraskende billede af den digitale virkelighed i danske klasseværelser.
Hele 60% af undervisningssituationerne involverer digitale skærme, men modsat den gængse opfattelse er det ikke elevernes mobiltelefoner, der udgør problemet.
Den traditionelle kridttavle er stort set forsvundet fra klasseværelserne til fordel for digitale projektorer, og elevernes skoletasker er lettere end nogensinde - ikke fordi lektierne er blevet færre, men fordi tunge bøger er erstattet af computere og tablets.
Undersøgelsen viser, at denne digitale transformation er særligt udtalt på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og i udskolingen (7.-9. klasse).
Overraskende mobilstatistik
I et omfattende studie med over 8.170 observationer fordelt på 12 forskellige skoler blev mobiltelefoner kun observeret i 1,6% af undervisningstiden.
- Det er bemærkelsesværdigt, hvor sjældent vi så mobiltelefoner i brug, især når man tænker på den offentlige debat om deres negative påvirkning, udtaler Andreas Lieberoth, lektor ved DPU.
- Når mobiltelefoner blev brugt, var det ofte som et legitimt undervisningsredskab, for eksempel til at dokumentere naturfaglige forsøg.
Skolernes succesfulde håndtering af mobiltelefoner bygger på klare regler:
Yngre elever (0.-6. klasse) skal holde telefonen slukket i tasken, mens ældre elever typisk afleverer deres telefoner ved skoledagens start.
Nogle skoler tillader de ældre elever at få adgang til deres telefoner i det store frikvarter, særligt hvis de må forlade skolens område.
Den reelle udfordring
Forskerne påpeger, at den egentlige bekymring bør rettes mod computere med internetadgang.
- I realiteten bør diskussionen om elevers distraktion i undervisningen i højere grad handle om internetadgang via PC, hvor elever kan tilgå spil og underholdning, shopping og beskedtjenester, forklarer Andreas Lieberoth.
Et andet bemærkelsesværdigt fund er, at fysiske skolebøger kun optræder i 7,5% af observationerne, primært i danskundervisningen.
Selv når bøger er i brug, er der ofte også digitale skærme til stede.
Mange skoler har nu abonnementer på e-bøger, hvilket betyder, at selvom eleverne læser bøger, sker det ofte gennem en skærm.
Forskernes kortlægning af skærmbrug i forskellige undervisningssituationer viser:
- 64% af klasseundervisningen involverer mindst én skærm
- 61% af gruppearbejdet foregår med skærme
- 70% af individuelt arbejde sker på digitale enheder
- 40% af leg og hygge inkluderer skærme
- 54% af spisesituationer i klassen har en aktiv skærm
Fremtidsperspektiver
Undersøgelsen er en del af det større NOBE-projekt (Negative Online Behaviors and Experiences), der frem mod 2027 skal kortlægge og forbedre børn og unges digitale skoleliv.
I 2024 medførte den øgede fokus på digital læring nye retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet, der skal sikre en bedre balance mellem digital og analog læring.
- Vores kortlægning viser, hvor vigtigt det er, at vi i debatten om skærm i børn og unges liv bliver meget opmærksomme på de mange nuancer, der er.
Vi skal være præcise i vores diskussion om, hvad vi mener med 'skærme' og 'skærmbrug' for at kunne finde de rette løsninger, konkluderer Andreas Lieberoth.
Undersøgelsen er baseret på systematiske observationer gennem et helt skoleår fra december 2023 til august 2024, hvilket sikrer, at resultaterne tager højde for sæsonmæssige variationer.
De 12 deltagende skoler er udvalgt på tværs af forskellige kommunetyper og socioøkonomiske forhold for at give et repræsentativt billede af den danske folkeskole.
Med afsæt i disse omfattende kortlægninger arbejder forskerne nu på at udvikle konkrete værktøjer, som skoler kan implementere i deres arbejde med elevernes digitale dannelse.
Dette arbejde bliver særligt vigtigt i lyset af den fortsatte digitale udvikling i uddannelsessystemet og samfundet generelt.
-rh
