Foto: Colourbox

Skoleledere får frihed og opnår fremgang gennem praksisnær ledelse

Praksisnær faglig ledelse har medført positive resultater i Kalundborg Kommunes folkeskoler gennem et treårigt udviklingsforløb i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.

Projektet, der blev gennemført fra 2021 til 2024, viser tydelige fremskridt og taler direkte ind i den aktuelle dagsorden om frisættelse af folkeskolen.

En ny evalueringsrapport fra Absalon dokumenterer, at den målrettede indsats for at styrke skoleledernes praksisnære faglige ledelse har båret frugt.

Samtidig er elevernes gennemsnitlige standpunkt efter 9. klasse steget i forhold til landsgennemsnittet i projektperioden – en positiv udvikling, der bekræfter projektets værdi, selvom sammenhængen ikke entydigt kan fastslås.

Projektet "Praksisnær udvikling af faglig ledelse med henblik på øget læringsudbytte for elever" blev støttet med 3,3 millioner kroner fra A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation.

Det har givet skolerne et solidt fundament til at arbejde med faglig ledelse på en måde, der passer til den enkelte skoles behov.

- Forløbet omkring faglig ledelse har taget udgangspunkt i de prioriteringer, som den enkelte skoleleder har udpeget. Det giver motivation og relevans, forklarer Kevin Meier, skoleleder på Sigrid Undset Skolen.

Individuel tilgang giver resultater
International forskning viser, at skoleledelse har betydning for elevers faglige resultater. Samtidig peger nationale undersøgelser fra VIVE på, at skoleledere ofte mangler kompetencer til at varetage den faglige sparring med personalet.

Lonni Hall, lektor, ph.d. i Center for Ledelse og Organisering ved Absalon og projektleder på projektet, påpeger, at succesen skyldes den individualiserede tilgang:

- Skolelederne har ikke haft brug for at få at vide, hvad de skal gøre, men derimod brug for sparring, når noget driller – i kontekst af deres egen skole. Med respekt for skoleledernes prioriteringer har vi i en tæt proces løbende kunne understøtte dem i deres opgaveløsning.

Skolernes arbejde med faglig ledelse har antaget forskellige former.

Nogle har styrket klassekonferencer, andre har haft succes med øget observation og feedback.

Dette afspejler den aktuelle frisættelsesdagsorden på folkeskoleområdet, hvor målet er at give ledere og medarbejdere større fagligt råderum til at skabe en mere varieret og motiverende skoledag.

- Vi ser, at skolelederne har arbejdet med den faglige ledelse på forskellige måder.

Det fortæller os, at hvis vi vil tage praksis alvorligt, så må vi rumme den mangfoldighed, der er på folkeskolerne. For det er det, der er behov for, understreger Lonni Hall.

Tillid skaber forandring
Efter projektets treårige forløb er samarbejdet mellem ledere og personale blevet styrket markant. Evalueringen viser, at skolelederne har fået skabt bedre rum til at udvikle og implementere direkte faglig ledelse på deres skoler.

- Vi er glade for at kunne se en positiv udvikling. Evalueringen viser, at skolerne har haft glæde af indsatsen, og den tilgang ser lovende ud, når det kommer til at skabe målbare forbedringer, siger Sami Boutaiba, direktør for Pædagogik og Ledelse i Absalon.

Kalundborg Kommune har gennem længere tid omlagt sin kommunale fagforvaltning til en efterspørgselsorienteret model, der understøtter lokale indsatser og prioriteringer.

Michael Gravesen, direktør for Børne-, Skole- og Familieområdet, understreger, at faglig ledelse, frisættelse og faglig kvalitet i en længere årrække har været en fælles forpligtelse på børne- og ungeområdet.

- Det kræver naturligvis mod af en kommunes forvaltning at give skolerne frihed, som det er gjort i Kalundborg Kommune. Men med dette projekt er det tydeligt, at tillid har skabt positiv forandring, konkluderer Sami Boutaiba.

-rh