DI-topchef: Afgørende at uddannelser passer til fremtidens samfund
Uddannelses- og forskningsministeren har præsenteret en ambitiøs reform, der både skal sikre, at uddannelserne følger med udviklingen i samfundet og løfter arbejdsudbuddet markant.
Landets største erhvervsorganisation roser regeringens reformudspil. Til gengæld bør bestemte fag undtages.
I udspillet, Forberedt på fremtiden 1, lægger regeringen op til store forandringer på uddannelsesområdet, hvor endemålet er mere tidssvarende kandidatuddannelser med en tættere kobling til samfundet.
I Dansk Industri (DI) er man enig med regeringen i, at der er behov for en grundlæggende nytænkning med et tilhørende kvalitetsløft, ligesom Danmarks største erhvervsorganisation hilser ambitionen om 5.000 erhvervskandidatuddannelser velkommen, så uddannelse og arbejde integreres bedre.
- Verden er under konstant forandring, og det er helt afgørende for samfundet, at vores uddannelser følger med tiden.
Derfor fortjener regeringen ros for store ambitioner, der skal ruste de studerende til fremtidens arbejdsmarked.
Vi har længe peget på en bedre kobling mellem lange videregående uddannelser og erhvervslivet, og det leveres der på nu, ligesom der for alvor sættes gang i læring gennem hele livet, siger Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
- Vi er i DI varme fortalere for, at reformudspillet vil øge arbejdsudbuddet med 11.000 personer, så vi for alvor kan få sikret de flere innovative hoveder og hænder, der skal til for at realisere eksempelvis vores massive grønne ambitioner, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
Vigtigt med mere international arbejdskraft
I udspillet lægger regeringen også op til at oprette yderligere 2.500 engelsksprogede uddannelsespladser og 5.000 erhvervskandidatpladser, hvor studerende arbejder på halv tid med et konkret projekt i en virksomhed, mens de læser.
- Flere internationale studerende er en forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan indfri det vækstpotentiale, som eksisterer i flere brancher.
Vi ved, at udenlandske studerende er en gevinst for Danmark, og derfor er det glædeligt, at regeringen nu vil arbejde for at skaffe flere internationale studerende på kandidatuddannelserne, så de kan være med til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft, siger Lars Sandahl Sørensen.
Fag med høj studieintensitet skal undtages
Regeringens forslag om at forkorte visse kandidatuddannelser er ifølge DI fornuftigt, så længe det fokuseres omkring uddannelser, hvor der er et stort potentiale for at øge kvaliteten.
Samtidig mener DI, det er højt sat at forkorte halvdelen af de lange videregående uddannelser.
- Vi er enige med regeringen i, at det er oplagt at omlægge kandidatuddannelser, hvor der er et stort potentiale på grund af lav studieaktivitet og for lidt feedback.
Derimod giver det ikke mening at gøre det på uddannelser, hvor studieintensiteten er høj og med lav dimittendarbejdsløshed.
Det gælder især de såkaldte STEM- og sundhedsuddannelserne.
Derfor skal vi være helt sikre på, at uddannelserne passer til virkelighedens behov i både den private og offentlige sektor, når de fremtidige kandidatuddannelser skal sammensættes, siger Lars Sandahl Sørensen.
Reform skal være gennemtænkt
Lars Sandahl Sørensen understreger vigtigheden af, at reformen gennemføres i god dialog med erhvervslivet, så det passer til fremtidens behov.
- Reformudspillet lægger op til store og på lange stræk nødvendige forandringer i vores samfund. Derfor er det også vigtigt, at vi i fællesskab sikrer respekt for detaljen.
Det kræver, at reformen tænkes grundigt igennem, ligesom vi naturligvis også skal følge effekterne og være klar til at justere yderligere, hvis det viser sig klogt og nødvendigt.
Det arbejde ser vi frem til at være en del af samt bidrage til at finde den rette balance omkring efter- og videreuddannelse senere i livet, slutter Lars Sandahl Sørensen.
-rh
