Ti ting, du bør vide om privatøkonomi
Mikonomi.dk har udarbejdet en guide med de vigtigste økonomiske termer, man bør kende til som ung. Brug den i undervisningen
Mange unge danskere har ikke ordentligt styr på deres privatøkonomi, og de ender derfor med at gældsætte sig tidligt i livet. Faktisk er hele 50.000 af danske unge mellem 18-25 år registreret i RKI – registret for dårlige betalere.
Det kan være et stort problem for dem på længere sigt, når de skal ud og købe hus eller bil eller får børn. Det skyldes, at bankens tillid til mennesker, der er registreret i RKI, er meget lav.
Derfor har Mikonomi.dk udarbejdet en guide med de vigtigste økonomiske termer, man bør kende til som ung dansker – for at sikre, at unge får et bedre indblik i deres egen økonomi. Begreberne et listet herunder i vilkårlig rækkefølge. Brug dem i undervisningen.
1. ÅOP
ÅOP er en forkortelse for “Årlige Omkostninger i Procent”. Udtrykket bruges til at beskrive de omkostninger, du skal betale om året, der er forbundet med det pågældende lån, som du har optaget.
ÅOP anses af mange eksperter som det mest retvisende udtryk for de omkostninger, der er forbundet med at optage et lån, da det er den mest præcise indikator for de konkrete udgifter, dit lån medfører.
2. Renters rente
Ved renters rente forstås den rente, der kommer på dine renter. Det udregnes ved en simpel formel, som er benyttet i nedenstående eksempel, hvor der er taget udgangspunkt i en rente på 3 % og en startkapital på 1.000 kr.
Det betyder helt konkret, at hvis Peter har 1.000 kr., som han sætter ind på en opsparingskonto med en rente på 3 %, vil hans penge blive mere værd – år efter år – grundet renters rente.
Som det kan ses ud fra nedenstående eksempel, er beløbet fra år 1 blevet 92,73 kr. mere værd, grundet rentesregning:
Startbeløb år 1: 1.000 kr.
– Værdi efter renteberegning: 1.030 kr.
Startbeløb år 2: 1.030 kr.
– Værdi efter renteberegning: 1.060,90 kr.
Startbeløb år 3: 1.060,90 kr.
– Værdi efter renteberegning: 1.092,73 kr.
3. Inflation og deflation
Inflation og deflation er udtryk, der beskriver, hvorvidt priserne på varer og tjenesteydelser er stigende eller faldende.
Ved en tjenesteydelse forstås en ydelse, hvor der ikke købes en fysisk vare. Man betaler altså for en service, som fx udgiften ved at tage til frisøren eller prisen, man skal betale for togbilletter.
Det er to vigtige udtryk at have forståelse for, da det vil have indflydelse på dit månedlige rådighedsbeløb, på de varer, du køber, og på den rente, du bliver tilbudt af bankerne.
Dit rådighedsbeløb beskriver de penge, du har til rådighed hver måned til sjov og fornøjelse. Dvs. når der er betalt for alle faste udgifter, såsom husleje, mobilabonnement, medlemskab i sportsklub og lignende.
Er der inflation i Danmark, er der en generel stigning i priserne på varer og på lønniveauet.
I Danmark er det Centralbanken, der står for at stabilisere inflationen, så den ikke bliver for høj. Det er svært at definere, hvad der er den ideelle situation. Økonomer mener som udgangspunkt, at en lav inflation på ca. 2 % er det ideelle.
4. Kreditvurdering
Inden du kan godkendes til et lån, foretager banken en kreditvurdering af din økonomi. Dette gøres for at vurdere din evne og vilje til at betale de lånte penge tilbage.
Bankerne lægger vægt på ting som årlig indkomst, boligsammensætning, RKI-registrering, samlede gæld og andre forhold, der kan gøre sig gældende for din tilbagebetalingsevne.
5. Insolvens og solvens
Insolvens: Insolvens betyder, at du ikke er i stand til at betale dine regninger. For privatpersoner kan det medføre registrering i RKI, hvis du er erklæret insolvent. Udtrykket “teknisk insolvent” benyttes ofte om virksomheder, som er ved at gå konkurs på grund af manglende betalinger, men kan også bruges om privatpersoner.
Solvens: Er man solvent, er man i stand til at betale sine udeståender i form af renter, lån og lignende. Som privatperson er det fordelagtigt at være solvent, da det øger kreditværdigheden hos bankerne. Det gør i sidste ende dine muligheder for at låne penge større.
Vi anbefaler, at du lægger et budget, der giver dig et fuldt overblik over din økonomi, da det vil gøre det nemmere for dig at styre dine udgifter og indtægter.
6. Afdrag
Afdraget er det beløb, der hver termin skal betales tilbage af lånebeløbet. En termin deles typisk op i måneder, men kan også være betegnelsen for et helt år. Er der fx 12 terminer på et år, skal du betale dit afdrag hver enkelt måned. Er der derimod kun to terminer, skal du betale dine afdrag hver sjette måned.
Afdraget kan være forskelligt alt efter, hvilken lånetype du har valgt. På korte lån er afdragene typisk månedlige, men kan også forekomme som årlige afdrag, hvis der optages et større lån.
7. Rente
Nominel rente: Den årlige nominelle rente beskriver den rente, lånet optages til. Som tidligere beskrevet er det dog mere relevant at bruge ÅOP til at udregne et låns udgifter, og derfor bruges udtrykket nominel rente typisk ikke mere.
Realrente: Den reelle rente er den nominelle rente korrigeret for inflation og købekraft. Tilbyder banken dig fx en rente på 2 %, har det ikke samme værdi i år 0 – som er det år, lånet optages – som i årene efter, da det er blevet dyrere at købe varer, og dine penge er blevet mindre værd.
Variabel rente eller fastforrentet?: Med et fastforrentet lån er renten den samme i hele låneperioden, hvorimod en variabel rente kan svinge alt efter markedets situation. Man kan sige det sådan, at et fastforrentet lån er det sikre valg, og den variable rente er for dem, der har luft i budgettet og tør tage chancer.
Hvordan fastsættes din rente?: Renten på dit lån fastsættes ud fra udbuddet og efterspørgslen på markedet samt på baggrund af den kreditvurdering, banken laver af dig.
8. Hovedstol og Provenu
Lånets hovedstol er det beløb, der oprindeligt er lånt. Dvs. at hovedstolen ikke ændrer sig i låneperioden. Har du fx lånt 50.000, vil hovedstolen altid være 50.000.
Provenuet er det fysiske beløb, du modtager. Låneprovenuet vil altid være lavere end hovedstolen, da omkostninger og stiftelsesgebyrer er medregnet i lånets hovedstol. Det betyder i sidste ende, at du får udbetalt et mindre beløb end de 50.000 kr., du låner.
9. Forskellige lånetyper
Stående lån: Ved et stående lån forstås et lån, hvor der hver enkelt termin betales rente, men hvor hovedstolen først betales ved slutningen af sidste termin. Denne lånetype er fordelagtig, hvis du ikke har mange penge i det øjeblik, du optager lånet, men ved, at du har flere penge sidst i låneperioden.
Annuitetslån: Ved et annuitetslån betales der den samme rente og det samme afdrag hver termin, hvilket medfører, at ÅOP bliver ens for alle terminer. Fordelen ved et annuitetslån er, at der betales det samme beløb hver eneste termin – det gør det nemmere at holde styr på din privatøkonomi, da der ikke pludselig kommer uforudsete udgifter. Det er typisk denne lånetype, privatpersoner vælger, da det er den mest overskuelige betalingsform.
Serielån: Ved et serielån betales det samme afdrag på hovedstolen hver termin og dermed bliver terminsydelsen også mindre og mindre, hvilket medfører store udgifter i starten og mindre i slutningen af låneperioden. Da der betales mange penge i starten af låneperioden, kræver det en stor startkapital at stifte et lån af denne type. Har man en stor startkapital, er et serielån dog yderst fordelagtigt, med henblik på de lave udgifter sidst i låneperioden.
10. Moms
Moms er en forkortelse for meromsætningsafgift, og Danmark har sammen med Sverige den højeste momssats i EU. Moms er en fast procentsats på 25 %, som du skal betale hver gang, du køber varer i butikker eller online. Da det er lovpligtigt at betale moms, er momssatsen allerede inkluderet i de priser, du finder på varen. Du skal altså ikke betale 25 % mere end den pris, der står på varen.
Momssatsen har ændret sig markant i Danmark, fra en moms på 10 % i 1967 til 25 % i 2016. Faktisk har danskerne siden 1992 skullet betale 25 % i moms.
