Københavnske børn trives bedre - særligt de ældste viser fremgang
Ny undersøgelse viser positiv udvikling i trivslen blandt københavnske skolebørn. Flere dyrker idræt, færre bruger nikotin og alkohol, og generelt oplever børnene en forbedret trivsel i skolen.
Den seneste Børnesundhedsprofil for 2025 viser en markant fremgang i trivslen blandt Københavns skolebørn.
Undersøgelsen, der omfatter mere end 10.000 elever fra 3., 6. og 9. klasse, dokumenterer positive udviklinger på flere centrale trivselsparametre sammenlignet med resultaterne fra 2023.
Særligt blandt de ældste elever i 6. og 9. klasse ses en mærkbar forbedring, mens trivslen blandt 3. klasses eleverne forbliver stabil på et generelt højt niveau.
Positive tendenser på flere områder
Børnesundhedsprofilen, der gennemføres hvert andet år, kortlægger børnenes sundhed, trivsel og fritidsliv og viser blandt andet at:
- Flere børn har nogen at lege med i frikvartererne
- Flere dyrker idræt i foreninger
- Færre elever i 9. klasse har prøvet nikotinprodukter og alkohol
- Børnene får generelt bedre søvn
- Skærmforbruget går i en mere positiv retning
Undersøgelsen er et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Borgmestre ser positivt på udviklingen
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) glæder sig over udviklingen: - København skal være Danmarks bedste sted at vokse op.
- Derfor er jeg utrolig glad for at se, at trivslen over en bred kam går den rigtige vej i København. At flere dyrker sport i en klub eller forening er særdeles positivt, da aktiv deltagelse i fællesskaber betyder utrolig meget for trivslen.
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F), der var med til at igangsætte undersøgelsen i 2021, fremhæver værdien af den systematiske dataindsamling:
- Børnesundhedsprofilens styrke er, at data kan hjælpe os til at sætte ind de rigtige steder. Jeg er stolt af det arbejde, vi satte i gang, og hæfter mig ved fremgangen i børnenes trivsel.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) understreger foreningslivets betydning:
- Foreningslivet er fortsat den største arena for børn og unges fritidsliv. Fritidsfællesskaberne styrker både børnenes fysiske og mentale sundhed og bidrager markant til deres trivsel og udvikling.
De positive tendenser kommer efter at Københavns Kommune i 2024 vedtog en samlet trivselsstrategi og investerede betydelige midler i trivselsindsatser.
Der er blandt andet afsat penge til flere voksne i indskolingen samt to fagprofessionelle i dansk og matematik i 8. og 9. klasse.
Kommunen har desuden investeret over hundrede millioner kroner de seneste år i forbedring af skolernes toiletforhold – et område der ifølge nationale trivselsmålinger har stor betydning for børns trivsel. I budgettet for 2026 er der afsat yderligere 80 millioner kroner til dette formål.
Fortsat behov for indsats
På trods af de positive tendenser peger undersøgelsen også på områder, der fortsat kræver opmærksomhed.
Der er stadig elever, der ikke trives godt i skolen, fritiden eller hjemme. Særligt blandt piger i 9. klasse opleves et markant præstationspres.
Undersøgelsen viser desuden, at mange børn fortsat bruger skærm inden sengetid og ikke får den mængde søvn, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Børnesundhedsprofilen gennemføres hvert andet år og er nu udført for tredje gang. Den supplerer den nationale trivselsmåling ved at fokusere på børnenes hverdagsliv både i skolen, hjemmet og fritiden.
- rh
