Foto: Colourbox854 millioner skal mætte danske skoleelever
854 millioner kroner afsat til forsøg med skolemad i ny finanslov - men kritik af manglende fokus på kerneopgaver.
Regeringen, SF og Radikale Venstre har i finansloven for 2025 afsat 854 millioner kroner til en omfattende forsøgsordning med skolemad i grundskolen.
Men Danmarks Lærerforening (DLF) advarer om, at finansloven ikke tager fat på folkeskolens største udfordringer.
Forsøgsordningen starter med 104 millioner kroner i 2025 og fortsætter med 250 millioner kroner årligt frem til 2028.
Den skal omfatte både folkeskoler og frie grundskoler, med mulighed for både fuldt finansieret skolemad og ordninger med delvis forældrebetaling.
Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF, udtrykker bekymring over prioriteringen:
- Skolemad kan være en god idé, men det koster flere milliarder om året at lave mad til alle elever. Det må ikke blive sådan, at pengene skal findes i skolernes budgetter til undervisning.
Diabetesforeningen ser derimod mere positivt på initiativet og kalder det en, flot og ambitiøs investering i vores børns fremtid. Foreningens administrerende direktør, Claus Richter, fremhæver de sundhedsmæssige fordele ved ordningen.
Samtidig påpeger DLF, at finansloven ikke forholder sig til folkeskolens kerneudfordringer:
- Inklusionsopgaven er stor og voksende, der mangler overskud og ressourcer, og en femtedel af underviserne har ikke en læreruddannelse. De udfordringer forholder denne finanslov sig overhovedet ikke til, siger Gordon Ørskov Madsen.
Finansloven indeholder desuden en besparelse på 40 millioner kroner årligt på Center for Undervisningsmidler (CFU), hvilket svarer til 20 procent af deres samlede midler.
Dette kritiseres af DLF som "et helt skævt sted at spare," især i lyset af ønsket om mere varieret og praksisnær undervisning.
Undersøgelser viser, at tre ud af fire danske skolebørn oplever sult i løbet af skoledagen, og der er påvist en sammenhæng mellem dårlige læsekundskaber og sult.
Erfaringer fra Sverige, hvor skolemad allerede er etableret, viser positive resultater i form af øget uddannelseslængde og højere livsindkomst.
-rh
