Unge føler sig som gidsler på deres egen telefon
En ny undersøgelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole afslører et paradoks: Landets unge kender godt til oplysningsidealer og sund mediebrug – de lever bare ikke efter dem. Og det giver dem dårlig samvittighed.
Forestil dig at være fanget af nogen, du ikke kan lide, men heller ikke kan forlade.
Det er præcis den følelse, mange af landets unge beskriver, når de taler om deres forhold til mobiltelefonen og de sociale medier.
Forskere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) kalder det ligefrem et stockholmsyndrom – en tilstand, hvor offeret udvikler en binding til sin fangevogter.
Billedet stammer fra en ny rapport, der netop er udkommet efter et ambitiøst feltprojekt på Roskilde Festival 2025, hvor 25 DMJX-studerende interviewede 600 unge i alderen 18-35 år og kiggede dem direkte i mobiltelefonen.
Undersøgelsen er siden suppleret med en repræsentativ online spørgeundersøgelse med 1.700 respondenter.
Fire timer og ti minutter – hver dag
Tallene er slående. De unge bruger i snit 4 timer og 10 minutter på mobilen dagligt, og hver tredje bruger over 5 timer.
De helt store tidsrøvere er Instagram og TikTok. Det bemærkelsesværdige er ikke nødvendigvis tallet i sig selv, men den bevidsthed, der følger med det: hele 73 procent af de adspurgte mener selv, at de bruger for meget tid på telefonen.
De unge beskriver en dyb længsel efter det, skærmen tager fra dem – fysisk nærvær, fordybelse, tid i naturen og ro i eget selskab. Alligevel fortsætter de med at doomscrolle. Ikke fordi nogen tvinger dem. Men fordi de føler, de ikke kan lade være.
Idealerne er på plads – adfærden er ikke
Det måske mest tankevækkende fund i undersøgelsen er den store kløft mellem, hvad de unge mener, man *bør* gøre, og hvad de faktisk *gør*.
Mere end 90 procent af de adspurgte mener, at man bør følge med i nyhedsmedierne, være kildekritisk og aktivt opsøge synspunkter uden for egne bobler. Alligevel er det hverdagen for mange at undvige nyheder bevidst og overlade informationsstrømmen til TikToks algoritme.
Adjunkt Signe Kammersgaard Müller, der er en af projektets to forskere, beskriver det som en kilde til ægte skam.
- Idealerne er fuldstændig på plads, men de har svært ved at leve op til dem. Hvis ikke de er på deres apps, får de FOMO, for det er også der alle deres venner er.
- De føler sig fanget af de sociale medier, selv om de ikke har lyst. Det giver dem ekstremt dårlig samvittighed i en grad, så de ønsker, at politikere og institutioner skal hjælpe dem med at begrænse brugen. De kan ikke selv, siger hun.
Godt opdraget
Projektets leder, medieforsker og docent Søren Schultz Jørgensen, ser dog også et lyspunkt i undersøgelsens resultater. Selv om de unge ikke altid handler efter deres værdier, har de dem.
- Den kedelige fortælling er, at de unge ikke lever efter deres idealer.
- Den positive er, at de er lige så stærke i deres tro på klassiske oplysningsidealer som de ældre generationer.
- De kender og foretrækker og har tillid til de store danske nyhedsmedier med DR og TV2 i førersædet. De er med andre ord pissegodt opdraget af forældre, skole og uddannelsessystemet, siger han.
Det betyder, at problemet ikke er mangel på viden eller dårlige holdninger – det er en kamp mod platformsdesign, der bevidst er bygget til at fastholde opmærksomheden så længe som muligt.
Et råb om hjælp
Undersøgelsen efterlader et klart signal fra de unge selv: de vil gerne have hjælp.
Mange drømmer om, at samfundet – politikere og institutioner – træder til med konkrete redskaber til at begrænse brugen, fordi de oplever, at viljestyrken alene ikke er nok.
Det er en erkendelse, der sætter spørgsmålstegn ved, om ansvaret for unges skærmforbrug reelt kan placeres hos den enkelte – eller om det kalder på handling på et langt højere niveau.
- rh
