Viva Frida Kahlo
Viva Frida Kahlo
Furesø Byråd godkender ny vision for styrkelse af folkeskolerneFoto: Pia Simms / Furesø Kommune

Furesø Byråd godkender ny vision for styrkelse af folkeskolerne

Der er godt nyt for folkeskolerne i Furesø Kommune. Byrådet har den 30. april 2025 godkendt et visionspapir og en ramme for indsatser, der skal styrke kommunens folkeskoler.

Formålet, at flere børn og unge kan trives, lære og dannes i deres lokale skole sammen med kammeraterne fra nabolaget.

Beslutningen kommer på baggrund af en bekymrende samfundstendens, hvor andelen af børn og unge i trivsel falder en smule år for år, samtidig med at der ses en lille stigning i andelen af børn og unge, der visiteres til specialtilbud.

- Langt de fleste børn og unge i Furesø trives og har det godt. Men vi oplever også her i Furesø, at flere børn og unge har brug for hjælp, udtaler Muhammed Bektas (A), formand for Børn og Skole.

Han understreger, at indsatserne ikke handler om at spare penge, men tværtimod om at investere i skoler og fritidstilbud for at fremme trivslen i de nære fællesskaber.

Næstformand for Børn og Skole, Anders Medum Groth (B), påpeger, at kommunen har et godt udgangspunkt med dygtige og dedikerede medarbejdere og ledere, hvis erfaringer skal inddrages i det fremtidige arbejde.

En central del af visionen er at styrke skolens faglige og sociale fællesskaber, så de i endnu højere grad giver mulighed for trivsel, fordybelse og alsidige tilgange til læring. Der skal arbejdes med indsatser som:

- Bedre overgang mellem dagtilbud og skole
- Undervisning med to fagprofessionelle
- Kompetenceudvikling af personalet

Louise Brandt, fællestillidsrepræsentant for Furesøs lærere, udtrykker tilfredshed med de politiske signaler om vilje til at investere i skolerne, særligt omkring kompetenceudvikling og flere fagprofessionelle.

Hun værdsætter også Byrådets forståelse for, at det tager tid at omstille folkeskolen.

Jane Hanson, fællestillidsrepræsentant for Furesøs pædagoger, understreger behovet for at justere skolehverdagen, så flere børn kan trives. Hun pointerer, at det kræver investeringer i kompetenceløft og flere medarbejdere på tværs af skole og FFO.

Fakta om skolerne i Furesø
Knap 90 procent af børn og unge i Furesøs folkeskoler er i høj trivsel. Samtidig bruger kommunen ca. 32 procent af økonomien på skoleområdet på de 6,5 procent af eleverne, der er visiteret til specialtilbud.

I denne sammenhæng kan det også nævnes, at Ina Stentoft Christiansen tiltræder som ny skoleleder på Hovslund Børneunivers fra 1. juni.

-rh

5/5 2025