Væredygtighed er en forudsætning for bæredygtighed

Hvis vi skal lykkes med de ydre forandringer for at komme i mål med omstillingen til en bæredygtig klode, har vi behov for en indre omstilling, en menneskelig udvikling, kaldet væredygtighed. Hvordan kan vi få det aspekt ind i undervisningen?

Af John Bo Northroup

Det startede tilbage i 1987, da den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland lagde navn til den berømte Brundtland-rapport. Siden da er begrebet bæredygtighed vokset frem med stadig større styrke til at stå allerøverst på den politiske dagsorden og for os som individer.

Selvom det har taget flere årtier, er erkendelsen nu, at måden, vi har indrettet vores samfund på, belaster både klima og natur, medvirker til udryddelse af arter og ulighed mellem mennesker, og det er nu vores opgave i fællesskab at skabe en bæredygtig fremtid for vores klode. Men hvad med den menneskelige udvikling? Hvad med væredygtigheden?

Det nye begreb væredygtighed er begyndt at spire frem, og formålet er at få os til at reflektere over, hvem vi er, og hvordan vi som individer indgår i verden, og dermed bidrager til en bæredygtig udvikling. Det er et begreb som Dansk Sprognævn holder øje med, og derfor et ord, der så småt er ved at vinde indpas i det danske sprog.

Bog om væredygtighed

I Danmark har vi fået et Center for Væredygtighed, og centret har taget initiativ til udgivelse af bogen ’Væredygtighed – Indersiden af bæredygtighed’, hvor en række indsigtsfulde personer, forskere, praktikere og undervisere giver deres bud på, hvad væredygtighed er, og hvordan det relaterer sig til forskellige dele af samfundet.

Det bliver til genstand for diskussion og refleksion, når forfatterne bruger væredygtighedsbegrebet, som et spejl foran mennesket og den verden, vi lever i.

Bogen henvender sig til alle, der er interesserede i at reflektere over deres egen rolle og væren i verden og belyser, hvordan en bæredygtig verden forudsætter en indre, mental omstilling.

Bogen giver gennem 24 uafhængige tekster om væredygtighed forskellige perspektiver på en ny bevidsthed, hvor bidragsyderne – med udgangspunkt i dette indre perspektiv - ser eftertænksomt og kritisk på deres eget forbrug, privatliv, arbejdsliv og på samfundets strukturer.

- Bæredygtighed og FN’s verdensmål har været på dagsordenen længe, men nu følger en bevægelse, hvor det enkelte menneske skal kigge indad og reflektere over sin egen grundlæggende tilgang til verden.

Væredygtighedsbegrebet giver netop en ny forståelsesramme for personlige refleksioner f.eks. over, hvordan det personlige påvirker nationale og globale strukturer. Dog er det vigtigt at pointere, at bogens sigte ikke er at placere ansvaret hos individet, fortæller Christian Dietrichsen, der er projektleder i Center for Væredygtighed og initiativtager til bogen.

Et tværfagligt begreb

Væredygtighed er præcis som bæredygtighed et komplekst fænomen, hvis definition ikke er fastlåst, men rummer forskellige betydninger afhængigt af perspektiv.

Derfor giver en lang række personer i bogen med udgangspunkt i deres eget faglige og personlige ståsted hvert deres perspektiv på væredygtighed, og hvordan begrebet kan forstås indenfor netop deres felt.

Bogen dækker dermed en række perspektiver på væredygtighed og kommer gennem de 24 tekster bl.a. ind på meditation, natursyn, digital dannelse, kvantefysik og økonomi.

De mange perspektiver på væredygtighed giver nye forståelser af menneskers væren i verden, der ikke mindst kan bidrage til den nødvendige omstilling til en bæredygtig verden.

Om bogens forfattere

Blandt bogens forfattere finder man bl.a. en psykolog og certificeret yogalærer, en lektor i filosofi, en socialrådgiver, en højskolelærer, en fysikprofessor, en naturformidler og en cirkusdirektør.

Bogens koncept er udviklet af Center for Væredygtighed, der arbejder med væredygtighedsbegrebet som et vitalt supplement til FN’s Verdensmål.

Forfatterne tæller bl.a. professor emeritus i fysik, Holger Bech Nielsen, psykolog Gull-Maja la Cour, professor ved CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet, Steen Hildebrandt, klimaforsker Katherine Richardson og naturformidler Nina Tofte Hansen.

Væredygtighed i undervisningen

Christian Dietrichsen fortæller, hvordan lærerne kan arbejde med begrebet væredygtighed i undervisningen:

- Børn og unge er jo i en proces med at danne deres identitet, deres indre fundamentale ståsted så at sige. Og her giver det virkelig god mening at sætte massivt ind med aspekter af det, vi kalder væredygtighed.

Andre ville måske kalde det dannelse, livsfilosofi, ordentlighed eller livsmestring – uanset, så er det elementer i et ungt menneskes udvikling, som måske ikke altid får det fornødne fokus i eksisterende læringsplaner, ministerielle retningslinjer og den slags, siger Christian Dietrichsen og fortsætter:

- Væredygtighed er en svær målbar størrelse, og i en travl hverdag på en skole, hvor der skal sættes krydser i en masse målskemaer, er det forståeligt, at den enkelte lærer kan have svært ved at finde tid og rum til at lade eleverne arbejde med disse dybere personlige lag.

Vi sætter nu alligevel vores lid til lærernes kreativitet og vilje – og vi håber også på mere gavnlige systemiske rammer for dette i fremtiden. Bogen om væredygtighed og dialog/refleksion-spillet Væredygtighed & Verdensmål er vores bud på værktøjer, som kan inddrages i undervisningen.

Det handler om at supplere rå viden og specifikke kompetencer med en grundlæggende træning i at reflektere over én selv og forholdet til omverden. At arbejde på en indre balance og tilstedeværelse, hvorfra det er mere gavnligt at gå i interaktion med verden omkring én, slutter Christian Dietrichsen.

De ni væredygtighedsmål

De 9 væredygtighedsmål er en slags personlig og kvalitativ tilføjelse til de kvantitative og operationaliserbare 17 mål udstukket af FN.

De 9 væredygtighedsmål er et fint sted at starte, hvis man vil undersøge, hvor man selv kan gå i gang med det ’væredygtige arbejde’. S

kal man på en filosofisk eller kropslig udviklingsrejse? Har man lyst til at udfordre sit grundlæggende forhold til naturen eller blive bedre til at forstå kompleksiteten i sig selv og de ydre realiteter, man er en del af?

1) Øve dig i at agere i en kompleks verden.

Simple svar og løsninger er sjældne.

2) Øve dig i at se, hvordan forskellige processer (indre og ydre) er gensidigt afhængige.

Ser du det store perspektiv?

3) Lære dig selv bedre at kende.

Ofte er det de indre strukturer, som står i vejen for din egen omstilling.

4) Øge evnen til selvrefleksion.

Det er sundt at stille spørgsmål, også til dig selv og om dig selv.

5) Øge kropslig tilstedeværelse.

F.eks. at kunne mærke, hvis du er på vej ud i stress, angst eller depression.

6) Udvikle empati, forståelse og hjertelighed.

Hvis ikke vi forstår og respekterer hinanden, kan vi ikke samarbejde om den nødvendige omstilling.