Vi skal være mere ambitiøse

Det er ikke konkrete digitale teknologier, det handler om, men derimod informatikkens grundlæggende principper, tænkemåder, udtryks- og arbejdsformer

Når vi i Danmark taler om it i skolen, er der stort set udelukkende fokus på netop basale brugerkompetencer i forhold til standardværktøjer.

– Et it-kørekort til både elever og lærere samt en tilhørende naturlig praksis i skolehverdagen er naturligvis nødvendig, men det er langtfra tilstrækkeligt. Det er uambitiøst, og Danmark såvel som danskere fortjener bedre, siger Michael E. Caspersen, udviklingschef ved It-Vest.

Han mener, det er uambitiøst, når man i det 21. århundrede taler om digital dannelse som en indsats over for e-mobning.

– Naturligvis skal børn og unge lære at opføre sig ordentligt også i den virtuelle verden, men det er helt og aldeles utilstrækkeligt i forhold til at danne et ungt menneske til informeret, kompetent, kritisk og reflekteret at kunne bidrage til at forme den digitaliserede virkelighed, vi i stigende grad lever i.

Og han fortsætter med, at det også er uambitiøst ikke at inkludere den faglighed ? for det er en faglighed og har været det i mere end 50 år ? der handler om at udtænke, designe og forstå “computationelle” processer.

– Vi har brug for informatik for alle, af dannelsesmæssige grunde. Vi har brug for, at alle får et minimum af kreative it-skaber- og -innovationskompetencer, og endelig har vi brug for at gøde jorden for at flere dygtige unge vælger en uddannelse og karriere inden for it-faget. Det er i høj grad gennem it-baseret innovation af fag og brancher, at vi skal skabe grundlaget for et fortsat velfærdssamfund, siger Michael E. Caspersen.

Tænk ud af boksen

Ifølge en redegørelse fra Erhvervs og Vækstministeriet vil der mangle 19.000 it-specialister i Danmark i år 2030.

– Der er jo allerede mange gode enkeltstående projekter rundt omkring på skolerne, men de burde integreres på alle skoler. Vi må tænke ud af boksen, så vi både kan løfte lærere og elever, siger Mette Lundberg, kommunikationschef for

IT-Branchen

IT-Branchens vision er at få børn og unge til at tænde på teknologi og it – og som sagt at gøre skabende digitale kompetencer til en del af den almene dannelse i folkeskolen. For netop på det punkt er vi bagud, ifølge Mette Lundberg.

– Sammenligner vi os med andre lande, så er programmering for længst rullet ud på skolerne i både USA og England. Med Coding Class sætter vi den på den politiske agenda herhjemme, siger hun.

I både USA og England er holdningen, at det er noget, alle skal lære fra 0. til 12. klassetrin (K-12, som de siger i USA). Tre af de største skoledistrikter i USA har inden for det sidste år til halvandet annonceret, at børn på alle klassetrin i K-12 skal lære informatik (computing).

NYC er som skoledistrikt ca. en halv gang så stort som Danmark (1,1 mio. mod 0,7 mio. elever, K-12). NYC investerer over de næste ti år 81 mio. USD, svarende til 550 mio. kr. (ca. 500 kr. pr. elev). Og så sent som i uge 42 lancerede amerikanerne et K-12 CS Curriculum Frame­work (www.k12cs.org), som stater og skoledistrikter kan lade sig inspirere af.
Israel er dog endnu længere fremme, idet man her i mere end tyve år har haft et ambitiøst informatikfag i gymnasiet (faget er dog ikke obligatorisk).

Vi skal forme teknologien

Tidligere på året blev Center for Computational Thinking (www.cct.au.dk) på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, etableret med Michael E. Caspersen som centerleder. Først og fremmest med gymnasiet i tankerne.

– Forhåbentlig bliver der også lejlighed til at arbejde med computational thinking i forhold til grundskolen/læreruddannelsen. For fire-fem måneder siden troede jeg, at det ville have lange udsigter, men det tror jeg ikke længe­re. Tværtimod tror jeg nu, at der kan komme mi­ni­s­terielle initiativer, før vi aner det, siger Michael E. Cas­persen, udviklingschef ved It-Vest.

Og det er yderst relevant. I forbindelse med World Economic Forums årsmøde i Schweiz i starten af året 2016 omtalte økonomen Klaus Schwab, professor og grundlæggeren af World Economic Forum, sin bog Den fjerde industrielle revolution.

– Pointen er, at det ikke bare er en bog, men den æra, verden er godt og vel på vej ind i. Den fjerde teknologiske revolution handler i meget høj grad om, at informationsteknologi giver radikalt nye muligheder, som vi er i fuld gang med at omfavne. Som Klaus Schwab udtrykker det: “Hurtigere, end de fleste forestiller sig, vil professioner som advokater, advokatsekretærer, ejendomsmæglere, finansanalytikere, læger, revisorer, forsikringsmæglere, bibliotekarer og journalister blive delvist eller helt automatiserede”, lyder det fra Michael E. Caspersen, som fortsætter:

– En væsentlig ny komponent i (ud-)dannelse er derfor at forberede unge mennesker på at leve og virke i en tid, hvor informationsteknologien i højere og højere grad – på radikalt nye måder – præger vores samfund og den måde, vi lever, erkender og udtrykker os på. Vi skal ikke bare være forbrugere af denne teknologi, vi skal alle være med til at forme den.

Han mener, det derfor er relevant med en storstilet indsats omkring computational thinking og informatik i skolen.

– Ude i verden rykker det virkelig på dette område. Vi hænger desværre temmelig meget i bremsen herhjemme. Jeg fornemmer imidlertid, at tiden er moden, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi snart ser et ministerielt initiativ på grundskoleområdet.

Langtidsholdbar viden

Men det er ikke konkrete digitale teknologier, det handler om, men derimod informatikkens grundlæggende principper, tænkemåder, udtryks- og arbejdsformer. Det er flere grunde til, at vi skal være varsomme med for kraftig fokusering på konkrete teknologier, ifølge Michael E. Caspersen.

– Generel skoleuddannelse skal fokusere på grundlæggende dannelse samt langtidsholdbar viden og kompetence. Som den tidligere amerikanske undervisningsminister Richard Riley har udtrykt det: “Education shall prepare students for jobs that don’t yet exist, using technologies that haven’t been invented, in order to solve problems we don’t know are problems yet”.

– Lige så lidt som matematik handler om regnemaskiner og kirurgi om knive, lige så lidt handler informatik om selve teknologien, der jo på overfladen er evigt foranderlig og dermed svær at få hold på. Overfokusering på konkrete teknologier vil skabe et fag og en skolekultur med et indbygget (overfladisk og omkostningstungt) teknologikapløb, som det er umuligt at vinde, og som kun kan skabe frustration og en følelse af utilstrækkelighed blandt lærere og forældre m.m. Og det værste: Det vil medvirke til at sætte fokus på selve teknologien og ikke de mere grundlæggende idéer, principper og teknikker.

Godt nok skal moderne teknologier spille en meget væsentlig rolle i undervisning og uddannelse, men som et middel, ikke målet.

– Der er noget meget vigtigere og meget mere fundamentalt på spil, nemlig de radikalt nye muligheder, som informatik giver, siger Michael E. Caspersen.

Informatik internationalt

Informatik, specielt karakteriseret ved begrebet computational thinking, er i færd med at blive en generel faglighed og et obligatorisk skolefag over hele verden. I England har det siden 2013 haft en central plads i det nationale curriculum, og i USA arbejder man p.t. på at formulere et tilsvarende curriculum-framework for K-12. Flere amerikanske skoledistrikter går foran, fx har NYC meldt ud, at man de næste ti år vil investere, hvad der svarer til mere end en halv mia. kr. i uddannelse af lærere og udvikling af materialer (NYC er som skoledistrikt en halv gang større end Danmark).