Undervisningskvalitet og klassesammensætning påvirker elevernes præstationer i NordenFoto: Yadid Levy / Norden.org

Undervisningskvalitet og klassesammensætning påvirker elevernes præstationer i Norden

Et nyt studie viser en bekymrende tendens i forhold til dalende undervisningskvalitet og ændringer i klassesammensætningen over tid.

Konsekvensen er dårligere præstationer blandt eleverne i matematik og naturvidenskabelige fag i de nordiske lande.

Resultaterne indikerer, at klasser med en højere undervisningskvalitet og en sammensætning af elever, som behersker undervisningssproget, og som har en tilstrækkelig forhåndsviden samt god mental sundhed, historisk set har haft bedre læringsresultater.

Studiet "Effective and Equitable Teacher Practice in Mathematics and Science Education. A Nordic Perspective Across Time and Groups of Students" har analyseret data fra TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study), som er indsamlet i årene 2011, 2015, og 2019.

Dataene viser, at både undervisningskvaliteten og klassesammensætningen er blevet dårligere fra 2011 til 2019, hvilket korrelerer med et fald i præstationerne over tid.

Især rapporterer færre elever, at undervisningen er støttende og klar, mens lærere stadig rapporterer om udfordringer, som er knyttet til elevers manglende forudsætninger, herunder mangel på forhåndsviden.

Dette skifte kan delvist forklares med en øget diversitet i klasserummet på grund af betydelige indvandringsbølger og samfundsmæssige ændringer, som har forvandlet demografien i klasserummene i de nordiske lande.

- Læreruddannelsen bør styrkes, således at lærerne er i stand til at møde nutidens heterogene klasserum.
Nani Teig, førsteamanuensis ved Universitetet i Oslo

– Lærerprofessionen er blevet mere og mere kompleks og krævende.

- Selv om læreren har en god kvalitet i sin undervisning, vil det være udfordrende at undervise klasser, hvor mange elever har vanskeligheder med sproget, forstyrrer undervisningen eller er trætte og uinteresserede.

- Læreruddannelsen bør styrkes, således at lærerne kan møde nutidens heterogene klasserum, konkluderer en af rapportens redaktører, førsteamanuensis Nani Teig fra Universitetet i Oslo.

Tiltag med henblik på at håndtere disse udfordringer kan forhindre en yderligere stigning i gabet mellem privilegerede og underprivilegerede elever og bevare uddannelseskvaliteten samt ligheden i de nordiske uddannelsessystemer.

Resultaterne af studiet viser vigtigheden af indsatser som lærerstøtte, tydelig instruktion og kognitiv aktivering i undervisningspraksis og på læreruddannelsen med henblik på at forbedre elevernes læringsudbytte.

- Generalsekretær i Nordisk Ministerråd, Karen Ellemann, mener, at resultaterne er vigtige for fremtidens uddannelsespolitik.

- Vi er overbeviste om, at nordiske sammenligninger baseret på store internationale studier vedrørende skolepræstationer og undervisning understøtter udviklingsarbejdet inden for uddannelsespolitik i hele Norden.
Karen Ellemann, generalsekretær i Nordisk ministerråd

– Kvalitative internationale komparative data er afgørende for evidensbaseret politikudformning. Det er derfor, at Nordisk Ministerråd har finansieret Northern Light-serien.

- Vi er overbeviste om, at nordiske sammenligninger baseret på store internationale studier vedrørende skolepræstationer og undervisning understøtter udviklingsarbejdet inden for uddannelsespolitik i hele Norden, siger Ellemann.

Rapporten er skrevet af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement) og finansieret af Nordisk Ministerråd. Den indgår i ministerrådets Northern Lights-serie.

-rh

24/4 2024