Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen Foto: Kristian BrasenSkolelukninger og besparelser skaber et A- og B-hold i dansk folkeskole
En ny rundspørge fra Danmarks Lærerforening afslører en bekymrende tendens i det danske uddannelsessystem.
Mens storbykommunerne investerer massivt i folkeskolen, står landkommunerne i stampe eller oplever endda besparelser.
Dette skaber en voksende geografisk ulighed, som ifølge lærerforeningens formand kræver national handling.
- Det er en meget bekymrende tendens. Vi har brug for en god folkeskole i alle dele af landet.
- Det er ikke rimeligt, at ens postnummer har så stor en betydning for ens skoletilbud – og om man overhovedet har en lokal folkeskole, udtaler Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Investeringer i byerne, stilstand på landet
Rundspørgen blandt foreningens lokale kredsformænd viser, at 51 kommuner tilfører flere midler til folkeskolebudgettet i forhold til sidste år.
Tre kommuner – Odsherred, Læsø og Lolland – må derimod se frem til besparelser, mens 42 kommuner ikke oplever væsentlige ændringer i budgettet.
Det er særligt bemærkelsesværdigt, at investeringerne primært sker i storbykommunerne, mens landkommunerne enten fastholder status quo eller skærer ned.
Dette sker på trods af, at de seneste to års økonomiaftaler mellem regeringen og KL er blevet omtalt som "et sporskifte".
Skolelukninger rammer landet hårdest
Siden kommunalreformen i 2007 har særligt landområderne været hårdt ramt af skolelukninger.
Vestsjælland, Sydsjælland, Nordjylland, Vestjylland og Sønderjylland har mistet mange skoler.
Eksempelvis har Hjørring mistet 20 skoler, mens Næstved har lukket 17. Til sammenligning har Københavns Kommune kun lukket fem skoler, og Frederiksberg blot én.
- Skolen er et helt naturligt og vigtigt samlingspunkt i et lokalsamfund.
- Lukker den lokale skole, ender man nemt i en ond spiral, hvor det også bliver markant sværere at tiltrække og holde på børnefamilierne.
- Vi er nødt til at sikre, at man også kan drive skole i en landkommune," forklarer Gordon Ørskov Madsen.
Presset økonomi kræver handling
Blandt de kommuner, der investerer i folkeskolen, angiver 74 procent, at årsagen er en erkendelse af, at økonomien på skolernes almenområde generelt er presset. Dette understreger behovet for handling.
Ifølge Ørskov Madsen kan kommunerne ikke løse problemet alene. Han opfordrer derfor til, at politikerne på Christiansborg kommer med nationale løsninger:
- De enkelte kommuner kan ikke løse problemet selv. Der er brug for store overgangsinvesteringer til folkeskolen – både til dem i byerne, men også til dem, der i mange år har måttet spare på folkeskolen, som lukker skoler og som fagligt sakker bagud i forhold til andre kommuner.
Rundspørgen tegner et billede af en folkeskole under pres, hvor færre beståede afgangsprøver, flere skolelukninger og flere elever med behov for specialundervisning er hverdagen i mange landkommuner.
Hvis denne udvikling skal vendes, kræver det ifølge Danmarks Lærerforening en national indsats, der sikrer en stærk folkeskole i hele landet – uanset postnummer.
-rh
