Skole med bæredygtig tilbygning

Skolen på Duevej på Frederiksberg udvider med et fleksibelt hus med høje krav til bæredygtighed, sociale forhold og økonomi

Skolen på Duevej på Frederiksberg er blevet for lille, efter at skolereformen trådte i kraft. Der er brug for mere plads til både elever og lærere, hvor sidstnævnte gruppe har behov for plads til at kunne sidde og forberede sig. Selve den gamle skolebygning er fredet, og derfor er valget naturligt faldet på en tilbygning med basislokaler, faglokaler og personalefaciliteter, men også en ny multisal kan skolen glæde sig til.

I Frederiksberg Kommune har man i forbindelse med tilbygningen valgt at gå et skridt videre og bygge med henblik på en DGNB-certificering. For at opnå en DGNB-certificering skal et byggeri eller byområde evalueres ud fra en række kriterier inden for de fem hovedområder i DGNB; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. Altså kvalitet på alle områder.

– Frederiksberg Kommune har arbejdet med bæredygtighed i forhold til vores egne bygninger i flere år. Vi har haft fokus på energirenovering, miljøvenlige materialevalg, klimatilpasning og affaldshåndtering. For at løfte vores indsats yderligere var der et behov for en mere systematisk og struktureret tilgang til at sikre bæredygtighed og kvalitet i byggeprocesserne, og det er netop det, vi synes, DGNB ordningen kan bidrage med. Erfaringen med processen på Duevej er meget positiv. Vi får et mere helstøbt og gennemtænkt projekt fra starten, og det forebygger mange af de fejl og forsinkelser, der ellers ofte opstår undervejs, lyder det fra formanden for Bolig- og Ejendomsudvalget, Simon Aggesen.

Formanden for Undervisningsudvalget, Malene Barkhus, ser DGNB som en styrke i dagligdagen:

– DGNB er med til at skabe hele løsninger af høj kvalitet. I dette tilfælde imødekommer vi en række behov på skolen og skaber endnu bedre rammer for elevernes læring og trivsel. Og for medarbejdernes. Det er netop målet med at arbejde på denne måde: At skabe den bedst mulige kvalitet både i processen og i resultatet – og det er naturligvis særligt tilfredsstillende, når det sker på så væsentligt et område som på en skole.

Hullet er fyldt ud

Med tilbygningen til den gamle skole er byrummet samtidig blevet mere afklaret og defineret. “Hullet” på Duevej er blevet fyldt ud.

– Udfordringen er, at vi har en gammel fredet skolebygning i et tæt bebygget og eftertragtet område. Det kan give problemer med skoleudvidelse, fx i forhold til støj, forklarer projektleder og arkitekt Søren Aabling fra By, Byggeri og Ejendomme og fortsætter:

– Løsningen kommer imidlertid til at gøre Duevej smukkere og skarpere, mere veldefineret og afsluttet. Samtidig udtrykker det nutidig arkitektur, der også viser, at Frederiksberg Kommune vil gå forrest inden for bæredygtighed. Og det sender et signal om den samtid, vi lever i, og at Frederiksberg tager det seriøst.

Frederiksberg Kommune får altså som den første kommune i Danmark en bæredygtig tilbygning i skoleregi. Når byggeriet er færdigt, vil certificeringen skinne igennem i hverdagen for både elever og lærere.

Undervisning i skolegården

Skolen på Duevej havde i forvejen skitser klar til et andet skoleprojekt – Drøn på skolegården – et grønt projekt for en mere spændende og aktiv skolegård, men der var ikke afsat midler til det. Men nu smeltes dette projekt sammen med det nye “grønne” tiltag på skolen.

– Vi har taget afsæt i skitserne fra Drøn på skolegården og udvidet idéen, så skolegården også kan bruges til at håndtere regnvand. Vi får nogle flere midler til projektet fra Forsyningen, fordi vi håndterer mere vand, og det betyder, at vi kan lave en bedre løsning, der omfatter hele skolegården, fortæller Søren Aabling.

Elementerne i den nye skolegård kan desuden bruges til leg og i undervisningen, og så leder det samtidig vand­et de rigtige steder hen. DGNB styrkede denne beslutning.

– Indretningen til vand på grunden betyder, at science/natur/teknik og bevægelse rykker ud i skolegård­en. Lærerne kan fx bruge det til at forklare noget om klimaforandringer. Altså en kobling mellem flere områder, som teknik og kultur og idræt. Samtidig er det mere spændende udearealer, børnene får i frikvartererne, lyder det fra Søren Aabling.

Flytbare vægge

Selve tilbygningen er transparent og er konstrueret, så den har en fysisk fleksibilitet. Alle vægge kan nemt fjernes, og så kan huset indrettes på ny. Det er på grund af DGNB-kravene, hvor der bl.a. lægges vægt på at fremtidssikre bygningen. De flytbare vægge kan transformere huset uden væsentlige omkostninger frem for at bruge ressourcer på at rive ned og bygge op igen, hvis man vi lave skolen om.

– Det er en stor fordel, for så kan skolen lettere ændre bygningen, så den passer til de behov, den har på det givne tidspunkt, siger Søren Aabling.

Ud over en let og lys bygningskrop med store vin­dues­partier er der grønne taghaver med sedumtag, hvilket betyder, at naboerne får en bedre udsigt, og der opnås en større biodiversitet.

Et liv uden for skolen

Udvidelsen af Skolen på Duevej indfrier samtidig Frederiksberg Kommunes ønske om at skabe en folkeskole, der bliver et aktiv for ikke kun eleverne, men hele lokalsamfundet. Udvidelsen føjer derfor nye faciliteter og oplevelser til skolen ud fra tanken om at skabe et tæt samspil med det lokale forenings- og fritidsliv. Fx omdannes skolegården til en grøn oase med skyggefulde trækroner og en bred vifte af aktivitetszoner.

– Det sender et signal om, at det er til glæde for alle. Det er alles ejendom. Det gør også hele området mere homogent og binder de tre meget forskellige bygninger sammen (den gamle skole, SFO’en og tilbygningen, red.), siger Søren Abling og fortsætter:

– På Frederiksberg er vi pressede på pladsen, så vores områder skal kunne bruges af mange forskellige grupper og til mange forskellige formål. Sammen med DGNB-kriterierne betyder det, at der har været meget fokus på den offentlige proces og dialogen med de forskellige brugergrupper. Der har været behov for samarbejde i et større omfang, end vi normalt er vant til – ikke altid let, men meget positivt, fortæller Søren Abling.

DGNB strammer processen op

Tilbygningen til Skolen på Duevej bliver billigere at drifte, fordi den skal overholde DGNB-kravene. Samtidig er der en forhåbning om, at der opstår færre byggefejl og aflevering til tiden, fordi entreprenøren stilles større krav til tidsplaner og måden, der bygges på. Bygningen forventes at kunne tages i brug efter sommerferien. Selve udearealet står færdigt et par måneder senere.

– DGNB understøtter en kulturændring, hvor vi går mere på tværs. Den kultur, der opbygges, hvor man taler mere sammen, gør, at vi bedre kan forberede fremtiden. Både internt og eksternt. Vi opdrager også de eksterne rådgivere til det. Det er en moderne måde at tænke processen på, lyder det fra projektleder og arkitekt Søren Aabling.

Helt konkrete eksempler på helhedstænkning er kloakkerne. Her har man valgt at tænke fremad og være på forkant og altså udskifte dem allerede nu i stedet for at vente fem-ti år, og så skulle grave det hele op.
Et andet eksempel er de gamle lysmaster, der snart skal udskiftes med ny vejbelysning. Også dette er tænkt ind allerede nu, og der er lagt lidt større tomrør ned, så der er plads til en række kommende kabler.