Sansestimulation – en hjælp til børn med angst og uro

Hver femte elev i indskolingen har en sanseforstyrrelse, som kan være årsag til angst, uro og dårlig koncentration. Målrettet sansestimulation vil kunne forbedre mange børns evne til at deltage i skolens aktiviteter

Et dansk kandidatstudie foretaget i 2018 viser, at hver femte elev i indskolingen har en sanseforstyrrelse, som kan være årsag til angst, uro og dårlig koncentration. Med fokus på målrettet sansestimulation vil mange børn i indskolingen kunne forbedre deres evne til at deltage i skolens aktiviteter og opleve en bedre trivsel, koncentrations- og indlæringsevne.

En sanseforstyrrelse påvirker ikke kun det enkelte barns evne til indlæring, men kan også forstyrre andre børn i klasselokalet. Børn med sanseforstyrrelser har ofte en nedsat koncentration og skifter fra en aktivitet til en anden, hvilket kan forstyrre deres deltagelse i undervisning og leg. Dette kan påvirke deres evne til at skabe meningsfulde relationer med andre børn. Når en skole fokuserer på en tidlig indsats i forhold til at hjælpe børn med sanseforstyrrelser, kan målrettet sansestimulation forbedre barnets evne til at drage nytte af skolens aktiviteter og udvikle sig gennem leg og læring.

Hvad er sanseintegration?

Hver dag udsættes vi for input gennem vores sanser. Hjernens evne til at bearbejde, filtrere og sortere sanseindtryk kaldes sanseintegration. Hjernen skal kunne tolke de forskellige indtryk, og den skal vide, hvordan og i hvilken rækkefølge den skal reagere på dem. Skal kammeraternes snak lukkes ude, så barnet kan fokusere på computeren? Skal følelsen af en kradsende bluse fylde mere eller mindre end lyden af lærerens stemme? Denne tolkning foregår ubevidst og er individuel, så selv om alle børn i en skoleklasse bliver udsat for præcis de samme sanseindtryk i løbet af en skoledag, vil børnenes hjerner ikke nødvendigvis tolke dem ens.

Dette kan være årsagen til, at nogle børn trives i skolen, mens andre udvikler stress, skolevægring eller skoleangst. Når hjernen er på overarbejde, kan det være svært at finde den tiltrængte ro og tryghed. Flere forskningsprojekter viser, at målrettet sanseintegration kan hjælpe hjernen til bedre at bearbejde, filtrere og sortere og derved sænke stressniveauet og øge trivslen.

Hvordan virker sanserne?

Hvor de fleste kender symptomerne på for eksempel en nedsat høresans, så ved færre, hvordan forstyrrelser i nærsanserne opleves. Nærsanserne er de tre sanser, som skaber vores kropsbillede – balancesansen, følesansen og muskel-led-sansen. Sanseforstyrrelser af nærsanserne kan opleves meget voldsomt og invaliderende, og det vil til enhver tid have førsteprioritet, at disse sanser hverken er over- eller understimulerede.

En lærer vil kunne nikkende genkendende til eksempler på børn, der handler på over- eller understimulerede nærsanser; Hvis et barn rokker frem og tilbage på stolen, kan det skyldes en understimuleret balancesans. Et eksempel på en overstimuleret følesans kan være, at man vil miste fokus, hvis en flue lander på huden, og man først kan koncentrere sig igen, når fluen er viftet væk.

Understimuleret muskelsans

Muskel-led-sansen registrerer aktivitet i muskler og led, og stimulation af denne sans frigiver hormonet Oxytocin og virker derfor beroligende. Mange børn har svært ved at sidde stille i længere tid, fordi muskel-led-sansen bliver understimuleret, og derfor vil de naturligt søge bevægelse. Hjernen registrerer dog ikke forskel på om muskel-led-sansen stimuleres aktivt gennem bevægelse eller passivt gennem f.eks. massage, ledkompression eller et sansestimulerende hjælpemiddel med tyngde og kugler. Det kan f.eks. være en kuglevest eller kuglepude, hvor kuglerne trykker dybt i muskulaturen, og tyngden stimulerer leddene.

Målrettet sansestimulation af muskel-led-sansen virker samlende og beroligende, og er vores fundament for en vellykket sanseintegration af alle sanserne.

www.protac.dk.