Nyt støttesystem i Billund: Elever kan få hjælp uden at skifte skoleFoto: Billund Kommune

Nyt støttesystem i Billund: Elever kan få hjælp uden at skifte skole

Billund Kommune styrker nu indsatsen for at hjælpe elever med særlige behov gennem såkaldte "mellemformer" - et fleksibelt undervisningstilbud, der kombinerer almindelig undervisning med specialpædagogisk støtte.

Kommunalbestyrelsen har netop afsat yderligere 1,6 millioner kroner til initiativet.

Støtte uden skoleskift
Mellemformerne gør det muligt for elever med særlige behov at blive i deres normale skoleklasse, samtidig med at de får den nødvendige støtte.

Som Børnenes Hovedstad vil vi møde eleverne præcist dér, hvor de er, udtaler borgmester Stephanie Storbank og understreger, at målet er at undgå, at elever må skifte til specialskoler.

To forskellige støttemodeller
Kommunen har udviklet to hovedformer for støtte:

1. Støtte i klassen: Her tilpasses undervisningen inden for den normale klasses rammer med hjælp fra ekstra fagpersonale.

2. Støtte uden for klassen: Elever modtager undervisning på mindre hold i perioder, mens de stadig bevarer tilknytningen til deres stamklasse, særligt i pauserne.

Initiativet skal skabe læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers behov - uanset om de følger normal undervisning eller har brug for særlig støtte. Målet er at fremme både faglig udvikling og social trivsel for alle elever.

Vejen til støtte
Forældre, der er i tvivl om deres barns behov for støtte, kan kontakte skolens pædagogiske personale.

Det er skolelederen, der i samråd med forældrene træffer beslutning om eventuel tildeling af støtte gennem mellemformer.

Alle kommunens skoler tilbyder nu disse fleksible støtteformer, selvom omfanget kan variere fra skole til skole og over tid.

-rh

23/10 2024