Viva Frida Kahlo
Viva Frida Kahlo
Netto-pose som skoletaske: To unge bryder tavsheden om deres barndom

Netto-pose som skoletaske: To unge bryder tavsheden om deres barndom

I en ny podcast åbner to unge kvinder op om deres opvækst med psykisk syge forældre. 22-årige Signe og 18-årige Marie er blandt de mere end 300.000 danske børn og unge, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom.

"Kaotisk" er ordet, der bedst beskriver Signes barndom. Hun fortæller om natlige flytninger, manglende aftensmad og en Netto-pose som skoletaske.

For at sikre en mere stabil hverdag boede hun i perioder hos sin mors veninde.

Marie, der nu er ved at blive adopteret, deler lige så tunge minder.

Hun fandt for nylig sine gamle dagbøger, hvor hun som 10-årig skrev om dødsønsker og følelsen af at være overflødig. - Det ramte mig at læse det, fortæller hun.

Begge unge kvinder beskriver, hvordan de mestrede en dobbeltrolle: Fra kaotiske morgener med råb og trusler direkte til skolen, hvor de skulle præstere normalt.

De påtog sig også et stort ansvar derhjemme med madlavning, rengøring og at opretholde den gode stemning.

Når kommunen kom på besøg, blev der grundigt gjort rent, og børnene lærte hurtigt at svare "fint" på spørgsmål om deres trivsel. - Man vil jo ikke fjernes fra sine forældre, forklarer Marie.

I dag bruger de to unge kvinder deres erfaringer til at hjælpe andre.

Deres vigtigste budskab er, at børn i samme situation skal have nogle at tale med - og at blive troet på. Børn lyver ikke om det derhjemme. Lyt og spørg ind, understreger de.

De efterlyser også mere fysisk omsorg: - Giv børnene et kram. Der er for få krammere, lyder deres fælles opfordring.

Podcasten giver stemme til en ofte overset gruppe børn og unge, der lever med øget risiko for selv at udvikle psykiske problemer.

Den viser samtidig, at det er muligt at bryde tavsheden og skabe positive forandringer trods en kaotisk opvækst.

Lyt til podcasten her

-rh

 

11/2 2025