Mange unge ser passivt til, når de er vidne til ulovlig deling af nøgenbilleder

Ulovlig deling af nøgenbilleder er et udbredt problem blandt børn og unge, og hver fjerde ung ser passivt til, når de er tilskuere til deling af krænkende billeder eller videoer, viser ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd.

Forældre og lærere skal derfor samarbejde langt mere om at fremme et sundt ungefællesskab og blive bedre til at hjælpe de unge med at gribe ind på en tryg måde, fx ved anonymt at anmelde krænkende indhold via de sociale medier og ved at flere unge går sammen om at sige fra over for ulovlig billeddeling.

To ud af fem unge har været vidner til ulovlig billeddeling, hvor krænkende fotos eller videoer med nøgenhed eller ydmygende situationer deles uden samtykke.

Og hver fjerde ung ser passivt til, når de er vidne til digitale krænkelser, viser den nye undersøgelse, som analysebureauet SocialRespons har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd:  

- Der er rigtig mange unge, som undlader at gribe ind, når de er vidne til digitale krænkelser.

Skolerne er i stigende grad begyndt at fokusere på digital dannelse af unge, men vi skal blive langt bedre til at give de unge redskaber til at handle, når de er tilskuere til digitale krænkelser.

På den måde kan vi skabe en kultur, hvor unge står sammen om en god og tryg adfærd på nettet, siger Tania Schimmel, der er forebyggelseschef i Det Kriminalpræventive Råd. 

Der er, ifølge Helena Juul Kanafani, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, et stort potentiale i at få unge til at handle aktivt, når de er vidner til, at andre krænkes på nettet: 

- Forældre eller andre voksne ved sjældent, hvad der foregår, når de unge er online, og det kan betyde, at et billede kan blive delt mange gange, før der bliver grebet ind.

Hvis vi kan få de unge til at handle, fx ved at bede gerningspersonen om at stoppe delingen eller gå til en voksen, kan vi bremse mange af de her sager, før de udvikler sig og gør krænkelsen endnu værre, siger Helena Juul Kanafani. 

Undersøgelsen viser, at de unge står i et dilemma.

De vil gerne gøre noget, når de oplever krænkende situationer, men dynamikker i ungdomskulturen spænder ben for, at de griber ind: 

- Når vi spørger de unge, hvorfor de ikke griber ind, fortæller de, at de frygter at komme til at stå udenfor fællesskabet eller selv at blive offer.

I den forbindelse efterspørger de unge selv muligheden for at anmelde krænkende indhold anonymt fx via den enkelte sociale medieplatform eller ved at gå flere sammen om at handle.

Der er et stort behov for at få udbredt kendskabet til disse handlinger og gør dem mere tilgængelige, så endnu flere griber ind.

Det er vigtigt, at de unge finder en måde at handle på, som de selv er tryg ved. På den måde kan vi forebygge ulovlig deling af fx nøgenbilleder, siger Helena Juul Kanafani. 

Der er også et behov for, at skoler og forældre skal samarbejde langt mere om at fremme et sundt ungefællesskab: 

- De unge i undersøgelsen peger selv på, at der skal være mere fokus på at skabe et sundt ungefællesskab allerede i de små klasser, så det bliver normen at gribe ind over for krænkende adfærd.

Et godt samarbejde mellem forældre kan mindske mobning og bidrage til, at alle børn kommer med i fællesskabet.

Jo tidligere samarbejdet startes, jo bedre. Det er langt nemmere at kontakte hinanden om de problemer, der kan opstå, også digitalt, når man kender hinanden godt, siger Tania Schimmel. 

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen 'Når unge overværer digitale krænkelser' fra 2023 er udarbejdet af SocialRespons for Det Kriminalpræventive Råd.

Det er Det Kriminalpræventive Råds Udvalg for Børn og Unge, hvor cirka 30 organisationer samarbejder om at mindske ungdomskriminalitet, der har taget initiativ til undersøgelsen, da digitale krænkelser opleves som et voksende problem.  

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.045 børn og unge i udskolingen og på ungdomsuddannelser. Undersøgelsen er også baseret på interviews, fokusgrupper samt en workshop med i alt 56 børn og unge fra udskolingen. 

40 % af de unge har været vidne til ulovlig billeddeling en eller flere gange i deres liv. Derudover er knap hvert anden vidne til online mobning mindst en gang om måneden.  

En fjerdedel af de unge ser passivt til, når de er vidne til online mobning og ulovlig billeddeling. De unge er ikke klar over, hvad de skal gøre, og de frygter selv at blive offer eller stå udenfor fællesskabet, hvis de griber ind over for digitale krænkelser.  

I undersøgelsen omfatter digitale krænkelser online mobning og ulovlig billeddeling, altså deling af krænkende billeder eller videoer uden samtykke.

Ulovlig billeddeling kan have alvorlige psykiske og sociale konsekvenser for ofrene, mens krænkerne kan risikere at få en plet på straffeattesten, som kan udelukke dem fra en række jobs i fremtiden.

Online mobning er, når en elev holdes udenfor og bliver drillet eller nedgjort, fx ved at blive hængt ud på nettet eller modtage grimme beskeder.   

Anmeld anonymt  

På de fleste sociale medieplatforme kan man anmelde krænkende indhold anonymt.

Derudover kan man kontakte fx SletDet-rådgivningen, der er en fortrolig rådgivningstjeneste hos Red Barnet, eller BørneTelefonen, som er en anonym rådgivningstjeneste, Børns Vilkår står bag, for at anmelde krænkende indhold.

Krænkende indhold kan også anmeldes på politi.dk, men her er man ikke anonym. 

Sådan kan forældre hjælpe 

Forældre spiller en vigtig rolle for trivslen i skolen. Et godt samarbejde mellem forældrene er med til at forebygge mobning.

Når børn trives og føler sig som en del af fællesskabet, mindskes risikoen for kriminalitet. 
 
Skole & Forældre har i samarbejdet med Det Kriminalpræventive Råd udarbejdet en model for godt forældresamarbejde, kaldet 'Forældrefiduser' med inspiration til aktiviteter, der skaber sunde fællesskaber. 

-rh