Ny undersøgelse: Skoleelever har det dårligere med sig selv og er mindre fysisk aktive, når de rammer udskolingen

Livskvaliteten falder blandt børn og unge i udskolingen - især for piger

Børn og unge på de ældste klassetrin har dårligere livskvalitet end deres yngre skolekammerater, det gælder især for pigerne.

Blandt piger i udskolingen er mere end hver femte utilfreds med, hvem hun er. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår og Ole Kirks Fond.

Børns Vilkår har i en omfattende spørgeskemaundersøgelse, lavet med støtte fra Ole Kirks Fond, kigget på livskvaliteten blandt elever i 4.-9. klasse.

På flere områder udtrykker børnene, og særligt pigerne, at deres livskvalitet er lavest, når de kommer i udskolingen.

Undersøgelsen bygger på 7.296 svar fra børn og unge om, hvordan de har oplevet deres liv den seneste uge.

Citater fra pige i BørneTelefonens brevkasse viser, at hun føler sig utilfreds, ked af det og stresset. Ifølge Børns Vilkår er hun ikke alene om disse følelser.

Selvom det er bekymrende, at så mange mistrives, er det ikke overraskende, da BørneTelefonen sidste år havde over 15.000 samtaler om psykisk mistrivsel.

Undersøgelsen bekræfter, at børn og unge føler sig pressede i et omfang, der påvirker trivslen.

I udskolingen har eleverne mindre tid til sport og venner

Eleverne er også blevet spurgt til deres fysiske velbefindende. Undersøgelsen viser, at børn og unge, der dyrker ugentlig motion, oftere er tilfredse med sig selv og føler sig sjældnere ensomme.

Dog oplever både piger og drenge, at deres fysiske trivsel falder i udskolingen.

I de ældste klasser er eleverne mindre fysisk aktive og føler oftere, at de har dårligt helbred.

Dette gælder særligt pigerne, hvor hver femte vurderer sit helbred som dårligt eller nogenlunde. I udskolingen svarer 13% af pigerne og 8% af drengene også, at de ikke har haft tid til at lave det, de gerne ville i fritiden.

Udskolingselever er desuden sjældnere sammen med venner end elever på mellemtrinnet.  

Ifølge Børns Vilkår mærker de ældste elever tydeligere de mange krav og forventninger til dem, bl.a. fra uddannelsessystemet. Det giver mindre tid til fritid og venner, som er vigtigt for trivslen.

Hver sjette pige og hver ottende dreng er ikke glad for at gå i skole

Ca. hver sjette pige og hver ottende dreng i udskolingen svarer, at de kun har været lidt glade eller slet ikke glade for at gå i skole.

Elever med lav skoleglæde har generelt ringere livskvalitet end klassekammerater med høj skoletrivsel.

Fx føler næsten hvert tredje barn med lav skoleglæde sig ensomt, mens det kun gælder 3% af dem med høj skoleglæde.

Ifølge Børns Vilkår viser det, hvor vigtig skolen er for trivslen. Trygge fællesskaber og oplevelsen af at blive set er centrale, men kræver tid til eleverne og gode rammer.

Andre resultater:

- Børn og unge med anden kønsidentitet trives markant dårligere.
- Børn og unge med psykiatriske diagnoser har ringere livskvalitet.
- Børn fra familier med færre penge har lavere livskvalitet.

Undersøgelsen bygger på det internationalt anvendte værktøj KIDSCREEN-27, der måler fysisk, psykisk, social og skolemæssig trivsel ud fra børnenes egen oplevelse.

I alt er der indsamlet 7.296 besvarelser fra over 170 skoler i hele landet.

-rh