Kirsten Hansen, skoleleder

København ønsker at være frontløber i kampen for at forbedre børns liv

Der har gennem en årrække været en stigning i børn og unge med behov for specialtilbud.

Nu skal et panel med deltagelse af internationale eksperter være med til at finde løsninger på, hvordan vi skaber en folkeskole for flere og samtidig kan være med til at højne trivslen.

Hjerneforskere, professorer og skoleledere. En bred vifte af fagligheder sætter sig nu sammen for at analysere specialområdet.

Ekspertpanelet skal sammen give et bud på, hvordan man kan udvikle og forandre almenskolen og specialområdet, så flere børn og unge kan blive en del af fællesskaberne i almenskolen.

- Vi skal finde en anden måde at lave skole på. Lige nu er der en stigende mistrivsel blandt børn og unge.

- Derfor har vi afsat penge til, at en ekspertgruppe nu skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan styrke vores folkeskole, så vi får bedre læringsmiljøer, der kan rumme flere, siger borgmester Jakob Næsager, Konservative.

Flere og flere børn har brug for noget andet, end det folkeskolen i dag kan give dem. Men vejen ind i et specialtilbud er også ofte vejen væk fra de fællesskaber, der giver stor værdi i et børne- og ungeliv.

Samtidig er det de færreste, som vender tilbage til et alment spor, når de først er visiteret til et specialtilbud.

Udfordringerne med stigende mistrivsel og højere udgifter til specialområdet er ikke alene et dansk problem.

Det er en tendens, man også ser i de andre nordiske lande, derfor har ekspertgruppen også et norsk islæt.

På sigt er det derfor håbet, at de københavnske løsninger kan blive bredt ud, så det kan gavne børn og unge over hele Norden.

- De bredeste skuldre skal løfte det tungeste læs – og det gør de, når København sætter sig forrest i kampen for at finde nye og varige løsninger, der skal give børn et endnu bedre børneliv, fortæller borgmester Jakob Næsager.

Skoleleder Kirsten Hansen fra Øster Farimagsgades Skole er en del af ekspertgruppen. På hendes skole har de allerede børn i almenundervisningen, som andre steder ville være henvist til specialskoler. Ifølge Kirsten Hansen handler det om, at skolen har et menneskesyn, hvor man ser forskellighed som en styrke.

- Det er ikke barnet, der er problemet. Det er problemet, der er problemet. Vi elsker små krøllede hjerner. For at forløse deres potentiale, er der ofte brug for voksne med forskellige fagligheder omkring dem.

- Derfor er flerfaglighed hos os en dyd. Vi ved, at vi ikke kommer i mål alene. Vi skal arbejde sammen, fortæller Kirsten Hansen, skoleleder på Øster Farimagsgades Skole, der er en del af ekspertgruppen:

- Jeg håber, at vi kan være med til at skabe den ønskede forandring, så flere elever kan blive i almenrammen - med en ramme som kommer både personale og børn til gode. Det er drømmen.

Udgifterne til specialområdet har over en længere årrække været på himmelflugt.

Københavns Kommune bruger 1 milliard og 270 millioner kroner om året til specialtilbud på skoleområdet, der rummer ca. 3.300 elever.

Ekspertgruppen begyndte formelt sit arbejde mandag d. 29. januar. I løbet af foråret vil den arbejde videre og give sine anbefalinger til Børne- og Ungdomsforvaltningen, der frem mod sommer forelægger konkrete løsningsforslag for Børne- og Ungdomsudvalget.

Fakta:

Med budgetaftalen for 2024 er der afsat 29,4 mio. kr. årligt i 2024-2027 til at fortsætte indsatsplanen Plads til forskellighed, der skal understøtte skolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer, så færre får behov for specialtilbud.

Samtidig er der afsat 106,0 mio. kr. årligt i 2024-2027 til dækning af det aktuelle merforbrug på specialområdet, som følger af stigningen i antallet af børn, der er visiteret til specialtilbud.

-rh