Danmarks Frie Forskningsfond uddeler midler til styrket læring og trivsel i folkeskolen
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt godt 40 mio. kr. til seks originale forskningsideer, som skal styrke læring og trivsel i folkeskole og fem originale forskningsideer, som skal skabe stærkere forskningsmiljøer for erhvervsuddannelserne.
- Uddannelse skaber bedre muligheder for den enkelte og for samfundet, og i fremtiden får vi brug for alle, hvis vi skal sikre vores velfærdssamfund.
Derfor er det utrolig vigtigt at styrke videngrundlaget for læring og trivsel i både folkeskolen og på erhvervsuddannelserne.
Det bidrager til at gøre os klogere på, hvad der udgør en god skolegang, og hvordan vi kan øge kvaliteten på vores uddannelser, når vi i regeringen tager fat på det videre reformspor på uddannelsesområdet.
Jeg glæder mig meget til at følge de spændende forskningsprojekter, som i dag har modtaget bevillinger, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Styrket læring og trivsel i folkeskolen
Hvilken betydning har mangelfulde matematikkundskaber for unges evne til at skabe en stabil og uafhængig voksentilværelse?
Kan en læseindsats for svage læsere også fremme trivslen blandt elever?
Og hvilke pædagogiske aktiviteter gør overgang fra børnehave til skole bedre for børnene?
Det er nogle af de forskningsemner inden for folkeskoleområdet, som netop har fået midler fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Midlerne er afsat til at styrke praksisnær forskning og skaffe ny viden om læring og trivsel i folkeskolen, og desuden understøtte et styrket vidensgrundlag for læreruddannelsen ved at skabe en tættere sammenhæng mellem forskningen, læreruddannelsens indhold og skolens praksis.
- At skabe et godt læringsmiljø, hvor børn og unge trives - både i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne - er et vigtigt fundament for fremtiden.
Jeg er derfor glad for, at forskningen på disse samfundsvigtige områder styrkes, og at midlerne her også bidrager til, at vi får stærke forskningsmiljøer inden for folkeskolen og erhvervsuddannelserne fremadrettet.
På den måde vil forskningen komme både nutidens og fremtidens børn og unge til gavn, siger Jørgen Frøkiær, formand for Danmarks Frie Forskningsfond.
Stærkere forskning for erhvervsuddannelserne
Hvad påvirker folkeskoleelever til at vælge eller fravælge en erhvervsuddannelse?
Hvordan skaber man stærke overgange til og på erhvervsuddannelserne, og hvilken betydning har sproglige vanskeligheder for frafald på SOSU-uddannelserne?
Det er blandt de forskningsemner inden for erhvervsuddannelsesområdet, som netop har fået midler fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Midlerne er afsat til at styrke og udvikle kvaliteten og attraktiviteten af erhvervsuddannelserne og sikre en kapacitetsopbygning af forskning i erhvervsuddannelserne, herunder praksisnær forskning på området.
Forskningen skal også understøtte erhvervsuddannelsernes kvalitet, attraktionsniveau og fastholdelsesevne.
Det er ét udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond, som har vurderet ansøgningerne til begge programmer.
Formand for udvalget er Ane Qvortrup, der er professor på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet:
- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det her vil styrke vores forskningskapacitet i de miljøer, som får midler.
Det er stærke forskere, vi giver bevillinger til, og som vil kunne drive en udvikling inden for forskningsmiljøerne, men ansøgerne har også forholdt sig til spørgsmålet om, hvordan vi kapacitetsopbygger vores forskning inden for folkeskolen og erhvervsuddannelserne fremadrettet, siger Ane Qvortrup og fortsætter:
- Vi har behov for viden, der ikke bare her og nu kan gøre en forskel, men som også på sigt kan være med til at vi bliver stærkere inden for de her to områder og dermed styrke vores forskningsbasering af uddannelserne, også i fremtiden.
Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb ved den kommende administrative budgetgennemgang.
Faktaboks
Fonden har modtaget i alt 18 ansøgninger under programmet "Læring og trivsel i folkeskolen", og der er uddelt midler til seks projekter. Succesraten er 33% målt på både antal ansøgninger og beløb.
Fonden har modtaget i alt 16 ansøgninger under programmet "Stærkere forskningsmiljøer for erhvervsuddannelserne", og der er uddelt midler til fem projekter. Succesraten er 31% målt på antal ansøgninger og 36% målt på beløb.
En tematisk uddeling i Danmarks Frie Forskningsfond er en politisk, strategisk satsning inden for et bestemt tema, som er åbent for bidrag fra alle videnskabelige områder, der kan bidrage med viden til temaet.
Tematisk forskning fungerer som et supplement til den frie, uafhængige forskning, der er baseret på forskernes egne nysgerrighedsdrevne initiativer.
Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.
-rh