Foto: Bo KousgaardDaglig bevægelse har med stor sandsynlighed øget børns fysiske aktivitet i skoletiden
I 2014 introducerede den daværende regering en ny omfattende skolereform.
En del af skolereformen var et krav om, at eleverne skulle have gennemsnitlig 45 minutters bevægelse dagligt i undervisningstiden.
Siden skolereformens ikrafttræden har flere aktører undersøgt, hvorvidt skolebørn rent faktisk bevæger sig mere.
Fælles for alle undersøgelser indtil nu har været, at de først er påbegyndt efter 2014, hvorfor de ikke indeholder data indsamlet før skolereformen.
Samtidig har de været baseret på subjektive vurderinger; dvs. spørgeskemaer mv.
Men nu har forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU) som de første undersøgt udviklingen i objektivt målt fysisk aktivitet hos skolebørn i perioden 2009-2018.
Studiet er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet Regional Health – Europe.
Skolebørnenes fysiske aktivitet blev målt før og efter reformen
På institut for Idræt og Biomekanik har man siden 1990'erne gennemført flere skolebaseret undersøgelser, hvor fysisk aktivitet er målt ved brug af objektive aktivitetsmålere, som skolebørnene har gået med i en uge.
Aktivitetsmålerne var placeret i et bælte omkring taljen.
Fire af disse undersøgelser, som blev gennemført i årerne 2009-2012, blev inkluderet i det nye studie til at kortlægge skolebørns fysiske aktivitet, som den så ud inden skolereformen.
I 2017-2018 gennemførte SDU endnu en stor dataindsamling på de samme klassetrin og skoler, som også blev inkluderet i de fire historiske studier.
Målingerne før og efter skolereformen blev metodisk ensartet for at kontrollere forhold såsom årstid og længde på skoledagen i sammenligningerne.
Stigning på gennemsnitligt 14 minutter per dag
- Vores undersøgelse inkluderer fysisk aktivitetsdata på næsten 5.000 skolebørn målt både før og efter 2014, og det har gjort det muligt at undersøge udviklingen i fysisk aktivitet over tid, forklarer Natascha Holbæk Pedersen, som er ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet
- Data viste, at fysisk aktivitet i skoletiden var nedadgående i perioden 2009-2012, hvorefter kurven knækkede og mængden af fysisk aktivitet steg fra 2012-2018, fortæller hun.
Skolebørnene var i gennemsnit aktive i 14 minutter mere på en normal skoledag, end de ville have været, hvis den nedadgående udvikling var fortsat.
Stigningen blev observeret hos både de yngre og ældre skoleelever, men var mest udpræget hos de yngste elever i 1. – 5. klasse.
Den negative trend blev brudt i tiden omkring reformens indførelse
Det randomiserede kontrollerede forsøg (kendt som et RCT-studie) har længe været betragtet som det stærkeste studiedesign til at evaluere effekten af et interventionstiltag
Desværre er det ikke altid muligt at gennemføre et RCT-studie. Det gælder eksempelvis i forhold til skolereformen og kravet om 45-minutters bevægelse, eftersom tiltaget blev rullet ud i samtlige folkeskoler uden mulighed for forudgående undersøgelser.
Der findes metoder til at evaluere effekten af tiltag som skolereformen, men kendetegnende er, at konklusionerne ikke vil have samme sikkerhed som i RCT-studier.
- Vores studie viser, at en negativ udviklingstrend i fysisk aktivitet i skoletiden blev brudt i tiden omkring skolereformens indførelse.
Strukturen af en skoledag har været relativt fasttømret i en længere årrække, og vi ikke har kendskab til officielle og almengældende strukturændringer i folkeskolen, som i perioden kunne forklare de observerede ændringer. Derfor indikerer resultaterne, at skolereformen er årsag til ændringerne, forklarer Natascha Holbæk Pedersen.
- Men det er vigtigt at påpege, at det ikke kan udelukkes, at forklaringen i stedet skal findes i forhold, som studiet ikke kan kontrollere for – herunder lokale ændringer på folkeskolerne, som ikke vedrører reformen, men som tidsmæssigt er introduceret i samme periode som reformen.
Reformens udmøntning af fysisk aktivitet var op til den enkelte skole
Implementeringsansvaret for skolereformens krav om de 45 minutters daglig bevægelse i den danske folkeskole har været decentral.
Det har altså været op til den enkelte skole at beslutte, hvordan de vil implementere lovkravet.
- Tidligere undersøgelser har peget på, at der er store forskelle på, hvordan skolerne løfter opgaven med at sikre den daglige bevægelse, og hvor succesfulde de har været med implementeringen.
Derfor er det meget positivt, at reformkravet ser ud til at have haft en effekt, supplerer Peter Lund Kristensen, som er lektor på Syddansk Universitet og hovedvejleder på ph.d.-projektet.
Studiet er støttet af TrygFonden.
-rh
