Barnets Lov træder i kraft med store ambitioner

Børns Vilkår: Fra i dag får børn og unge flere rettigheder med Barnets Lov. Udfordringen bliver at løfte dem i praksis.

Barnets Lov træder i kraft i dag med tårnhøje ambitioner om, at børn og unge skal inddrages løbende og inden enhver afgørelse i deres egen sag.

Men der følger ingen midler med til at efteruddanne sagsbehandlerne i børneinddragelse, og det er stærkt bekymrende, mener Børns Vilkår.

I dag er på mange måder en historisk dag for de mest udsatte børn og unge i Danmark.

Barnets Lov træder i kraft, og den markerer begyndelsen på et moderne børnesyn i lovgivningen og ambitionen om endelig at lave reel børneinddragelse i sagsbehandlingen.

Og for en gangs skyld kan børn og unge opleve at komme i første række.

Alligevel har Børns Vilkår også bekymringer.

- Hele grundlaget for Barnets Lov hviler på mere børneinddragelse. Det er derfor stærkt bekymrende, at der hverken er taget stilling til eller afsat penge til at efteruddanne sagsbehandlerne i, hvordan de reelt inddrager børnene.

Ambitionerne er der, men det er desværre på et meget usikkert grundlag, at loven nu træder i kraft, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Barnets Lov sætter – på papiret - børn og unges rettigheder i centrum af sagsbehandlingen.

Børnene får flere og bedre rettigheder, og det kan blandt andet betyde, at de ikke længere kun skal høres ved den obligatoriske børnesamtale.

De har nu ret til at blive inddraget løbende og inden enhver afgørelse i deres sag.

Den form for børneinddragelse lægger op til et nyt børnesyn, hvor børn og unge bliver anerkendt som selvstændige individer med egne rettigheder.

Fra BørneTelefonen, HØRT og bisidningen har Børns Vilkår adskillige eksempler på, at børn og unge har klare meninger, holdninger og perspektiver på deres eget liv. Og de deler dem hellere end gerne, hvis bare de får lov.

Den helt store udfordring er dog, at mange sagsbehandlere, der med Barnets Lov ændrer navn til børne- og ungerådgivere, ikke har kompetencerne til at lave reel børneinddragelse og dermed rådgive børn og unge tilstrækkeligt.

I bedste fald kender de teorien bag, men de færreste har lært at bruge den i praksis.

- Man kan kun kalde det flere og bedre rettigheder, hvis børn og unge selv forstår dem og derfor kan bruge dem.

Og ansvaret for dét er altid de voksnes. Det giver derfor ikke ret meget mening, at sagsbehandlerne er sat fri af tidsfrister, tvungne handleplaner og børnesamtaler, når børnene ikke har nogen garanti for, at deres rettigheder samtidig bliver overholdt.

Bare en uges ventetid på en afgørelse kan være lang tid for et barn, der ikke vil bo hjemme, så ventetid uden tidshorisont kan være voldsomt," siger Rasmus Kjeldahl.

Børns Vilkår håber, at man fra politisk side vil tage de sidste afgørende skridt til at sikre reel børneinddragelse.

Barnets Lov kræver klog finansiering og ordentligt implementering, så kompetencerne kan matche lovens høje ambitioner.

-rh