Xenia Pauli Jensen og Susanne Østergaard fra Moesgaard Museum

Ny analyse af knogler afslører hidtil ukendt krigerkvinde fra ældre jernalder

Nye analyser af knogler fra en jernaldergrav ved Hedegård i Midtjylland giver overraskende resultat: En af de afdøde er tilsyneladende en kvinde begravet med fuldt våbenudstyr.

Det 2000 år gamle militære centrum ved Hedegård skal nu undersøges af Moesgaard Museum, Museum Midtjylland og Museum Horsens som led i forskningsprojektet 'Under Pres.'

Lige før Kristi fødsel blev en ung mand og en ung kvinde kremeret og lagt i samme urne med hver deres våbenudstyr.

Det er den eneste grav med en krigerkvinde, vi kender fra ældre jernalder og derfor et fund, der vækker opmærksomhed.

- Al knoglebestemmelse er behæftet med en grad af usikkerhed, da det er lidt som at lægge puslespil, hvor vi mangler størstedelen af brikkerne.

- Men med det lille forbehold tør jeg godt sige, at det peger i retning af, at det er en kvinde, der har fået våben med i graven.

- Det er højst bemærkelsesværdigt, fortæller Xenia Pauli Jensen, seniorforsker på Moesgaard Museum og forskningschef på projektet 'Under Pres'.

Graven ligger i et område, som ligner en militær gravplads, hvor der er fundet hele 42 våbengrave.

Krigerkvinden har levet i en tid, hvor der skete en hidtil uset grad af militarisering og oprustning af det nuværende Danmark, formentlig som respons på Romerrigets ekspansion langt op i Nordtyskland.

Hun er begravet på det sted, hvor militariseringen er mest tydelig; nemlig ved en af de største befæstninger i Nordeuropa, Hedegård, der ligger nær Nørre Snede i Midtjylland.

Hedegård var i jernalderen et håndværks- og rigdomscenter med forbindelser til fyrsteslægter og magtfulde alliancepartnere over hele Europa.

- Vi ved ikke, om krigerkvinden er død i kamp, eller om hun har kæmpet, men vi ved, at hun har været omgivet af våben og militær magt igennem hele sit korte liv.

Det er meget sandsynligt, at hendes familie tog aktiv del i den oprustning, som vi kan se beviser på i hele Skandinavien, men som er allermest tydelig i Hedegård.

Krigerkvinden har formentlig tilhørt et "krigermiljø", der har haft militær magt og våben som eksistensberettigelse, tilføjer Xenia Pauli Jensen.

Hedegård blev udgravet første gang i 1986, men nye geofysiske undersøgelser indikerer, at der i centrum af landsbyen ligger en stor og svært befæstet gård med værksteder til våbenproduktion, hvis omfang først overgås i yngre jernalder og vikingetid.

Der vil blive foretaget udgravninger af den befæstede gård fra maj 2024. Det vil forhåbentlig give et endnu bedre billede af, hvad der foregik ved Hedegård.

Fakta:

Arkæologer har fundet krigerkvinden ved at tage gammelt materiale op til revision og teste de gamle tolkninger og metoder.

Brandgraven blev oprindeligt udgravet i 1990 af Orla Madsen fra Horsens Museum. De nye knoglebestemmelser er foretaget af Susanne Østergård fra Moesgaard Museum.

I dobbeltgraven er der fundet knogler fra en ung mand og en ung kvinde, begge cirka 20 år gamle, begravet i samme urne.

De er begravet med to sæt våbenudstyr bestående af en lanse og rester af et skjold, samt et enkelt, tveægget sværd af keltisk/centraleuropæisk type og måske en lille kniv. Graven stammer fra tiden lige før Kristi fødsel.

Udgravningen af Hedegård foregår i perioden 13. maj-7. juni og den 5 - 30. August 2024.

Under Pres er et forskningssamarbejde mellem Moesgaard Museum, Museum Horsens og Museum Midtjylland støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og Augustinus Fonden.

-rh