Ingen forbedring i skolernes indeklima siden 2009

Ingen forbedring i skolernes indeklima siden 2009

CO2-niveauet i danske klasselokaler har ikke har ændret sig nævneværdigt siden 2009 trods flere tiltag. En undersøgelse viser samtidig for første gang, at den dårlige luftkvalitet påvirker både elevernes trivsel og koncentrationsevne

Luften i klasselokalerne i danske skoler har en lige så høj CO2-koncentration, som da den blev målt for 13 år siden. Dengang som nu overskrides grænseværdien i over halvdelen af lokalerne. Samtidig påvises det nu for første gang i kæmpestor skala på tværs af skolerne, at frisk luft forbedrer elevernes trivsel.

De oplysninger kommer fra den store landsdækkende undersøgelse Masseeksperiment 2021 om indeklima og trivsel i danske skoler. Undersøgelsen er arrangeret af det nationale naturfagscenter Astra, udviklet i samarbejde med Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU og finansieret af Realdania.

Undersøgelsen er gennemført af i alt 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser over hele Danmark. Eleverne indsamlede data i november og december 2021 i deres egne klasselokaler. Resultaterne blev efterfølgende analyseret af forskere fra DTU:

- Vi synes det er ærgerligt, at skolernes indeklima har ændret sig så lidt på trods af de tiltag og den opmærksomhed, det har fået siden seneste undersøgelse i 2014, siger professor Jørn Toftum fra Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU.

I over halvdelen af klasserne (53 %) blev der målt CO2-koncentrationer over Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi. I 18 % af klasselokalerne var koncentrationerne endda mere end dobbelt så høje som det anbefalede niveau.

Tydelig dokumentation
Eleverne gennemførte undersøgelsen ved at måle på CO2-niveauet og en række af klasselokalets øvrige indeklimafaktorer over to dage med en uges mellemrum. Den ene dag gjorde eleverne, som de plejer i frikvarteret, den anden dag luftede de ud og gik udenfor i pausen. Samtidig svarede eleverne begge dage på en anonym trivselsundersøgelse samt udførte en test for koncentration.

Besvarelserne viser, at eleverne oplever signifikant færre indeklimasymptomer som øjenirritation, hovedpine og træthed samt signifikant bedre koncentration og lyst til skolearbejde med god udluftning og ophold udendørs. Resultatet af koncentrationstesten viste 6 % færre fejl med udluftning og udendørs ophold.

- Det er velkendt, at indeklimaet i en stor del af de danske skoler stadig ikke lever op til anbefalingerne. Men nu har vi fået meget tydelig dokumentation for, at der er gode gevinster at hente ved at forbedre luftkvaliteten. Eleverne er bedre tilpas og koncentrerer sig bedre om arbejdet. Det er vigtig viden, når der skal rettes op på indeklimaet siger Jørn Toftum.

Skoleelever bidrog også til Masseeksperiment i 2009 og 2014 om indeklimaet. Begge undersøgelser gav dengang stort set samme resultater. Selvom der siden er opsat ventilationsanlæg i lidt flere klasser, har mere end halvdelen af klasserne igen målt en for høj CO2-koncentration.

Strategisk plan virker
Realdania, der har finansieret Masseeksperiment 2021 med godt 4 mio. kr., har i flere år arbejdet med at forbedre skolernes indeklima:

- Skolernes indeklima løses ikke med – ofte dyre – lappeløsninger, hver gang et besøg fra Arbejdstilsynet ender i et påbud. Desværre er det virkeligheden i en del kommuner. Al vores erfaring viser, at det for alvor rykker, når kommuner får kortlagt, hvor indeklimaet halter, og derefter får lagt en langsigtet og strategisk plan for, hvordan det bliver løftet skole for skole. Derfor støtter vi flere kommuner i netop det strategiske arbejde, siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.

Programleder for Masseeksperiment i Astra, Lene Christensen, håber, at eleverne gennem deltagelse i et naturvidenskabeligt forskningsprojekt nu har fået en viden om relationen mellem indeklima og trivsel, som de selv kan handle på:

- For eksempel ved at indføre en fast praksis med udluftning og at være udendørs i frikvarteret. Resultaterne viser jo så tydeligt en positiv effekt på både elevernes trivsel og koncentrationsevne, siger hun.

Hver deltagende skole kan nu få udleveret egne data efter ønske. Eleverne har fået tilsendt en film om resultaterne og har fået udleveret et handlekatalog med forslag til, hvordan de selv, lærerne og skolen kan ændre adfærden for at forbedre indeklimaet.

Masseeksperiment 2021: Indeklima og trivsel i undervisningsmiljøer 

53 % af klasserne overskred den anbefalede øvre grænse for CO2-koncentration på 1000 ppm. Dette er stort set samme resultat som ved tidligere Masseeksperimenter i 2009 og 2014 på trods af en række initiativer for at rette op på den mangelfulde ventilation. Lidt flere klasser end tidligere havde et ventilationsanlæg, men alligevel havde mere end halvdelen af klasserne igen målt en for høj CO2-koncentration.

Når eleverne forlod klasseværelset og luftede godt ud i frikvarteret, faldt andelen af klasser, der målte mere end 1000 ppm CO2 fra 53 % til 36 %. Dette viser, at god udluftning forbedrer luftkvaliteten.

Ventilationsformen havde markant betydning for luftkvaliteten. Klasser med et ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning havde bedre luftkvalitet end klasser, hvor lærere eller elever manuelt må åbne vinduer for at lufte ud.

Mindre rumvolumen pr. elev resulterede i højere CO2-koncentration. Luftkvaliteten afhænger således af, hvor mange elever der er samlet i et klasseværelse.

Langt størstedelen af temperaturmålingerne lå i det anbefalede interval for vintersæsonen, mellem 20 og 24 grader.

Elevernes oplevelse af klasseværelsets indeklima var bedre, når de havde været ude i frikvarteret og luftet godt ud. Særligt deres oplevelse af luftkvaliteten blev bedre.

Eleverne oplevede signifikant mindre øjenirritation, hovedpine og træthed, og de oplevede signifikant bedre koncentration og lyst til skolearbejdet, når de havde været ude i frikvarteret og luftet godt ud.

Eleverne lavede 6 % færre fejl i en koncentrationstest, når de havde været ude i frikvarteret og luftet godt ud.

-mo

23/5 2022