Overgangen fra børnehave til skole er en stor omvæltning for mange børn, og pædagoger gør i dag allerede et stort arbejde for at forberede børnene på skolestart. Men ifølge Karen Wistoft, som er professor i smag, madkundskab, læring og trivsel ved Aarhus Universitet, er der ikke det samme fokus i forhold til at hjælpe børn med de nye rammer omkring spisepausen i skolen, selv om børnene vil opleve store forandringer på det område.

– Når børn skal starte i skole, er der meget fokus på, at de skal lære at koncentrere sig, så de kan lære noget fagligt. Men det er lige så vigtigt, at de lærer at koncentrere sig om at spise, fordi det at få spist og få energi er afgørende for, om børnene trives i skolen både fagligt og socialt, fortæller Karen Wistoft.

En madpakke er en stor ændring for barnet

I daginstitutionerne er børnene vant til et stort pædagogisk fokus på mad og måltidet, og det bliver opfattet som sociale og læringsorienterede aktiviteter i den pædagogiske hverdag. Mange institutioner har madordning, og der bliver skabt trygge rammer og afsat god tid til måltidet. En undersøgelse blandt 600 grundskoler viser, at når børn starter i skole, oplever både børn og mange nye skolefamilier store ændringer, f.eks. når børnene skal have madpakker med, og frokostpausen på mange skoler er kortere end i institutionerne. Samtidig stilles der højere krav om selvstændighed og selvhjulpenhed, bl.a. fordi der ofte kun er én voksen ad gangen hos børnene.

Derfor er det ifølge Karen Wistoft vigtigt at styrke børnenes madglæde, madfællesskab og madkundskab både i daginstitutionen og derhjemme.

– Forskningen viser, at der er direkte sammenhæng mellem det at spise og det at lære noget. Derfor er det vigtigt at styrke børnenes interesse for mad og måltidet tidligt, så de i skolen prioriterer at sætte sig ned og spise. Det kan man gøre ved at skabe nogle rammer, så børnene bliver nysgerrige omkring det at spise og får lyst til at smage noget forskelligt. Hvis børn ikke er bevidste om, at de aktivt kan bruge deres egen smag, bliver de vant til at blive styret, og i værste fald bliver de passive og ligeglade eller ulystne i forhold til, hvad de spiser, siger Karen Wistoft.