Vold og udadreagerende adfærd fylder mest i indskolingen

Vold og udadreagerende adfærd fylder mest i indskolingen

I 2025 havde 55 procent af klasserne oplevet mindst én episode med fysisk vold mellem elever. I indskolingen gjaldt det tre ud af fire klasser. Samtidig viser undersøgelsen, at omfanget er meget forskelligt fra klasse til klasse

Fysisk vold mellem elever forekom i 55 procent af klasserne i 2025. I indskolingen var andelen 75 procent. Trusler eller chikane mellem elever forekom i 57 procent af klasserne.

Det viser en undersøgelse fra Epinion og Als Research for Undervisningsministeriet. 

Klasselærerne blev også spurgt til fysisk vold mod medarbejdere, trusler og chikane mod medarbejdere samt skade på ting og inventar. En enkelt episode i løbet af året var nok til, at en klasse talte med i forekomsttallene. Tallene siger derfor ikke i sig selv, hvor hyppigt episoderne fandt sted i hver klasse.

Undersøgelsen bygger på svar fra 860 klasselærere på 190 skoler i 61 kommuner. Svarprocenten var 32. Lærerne angav, at 28 procent af klasserne ikke havde haft nogen af de undersøgte former for vold eller udadreagerende adfærd i 2025. 

Omfanget var også skævt fordelt: En femtedel af klasserne stod for halvdelen af den samlede forekomst af vold og udadreagerende adfærd, viser rapportens opgørelse.

Ofte er det få elever
I 60 procent af klasserne med fysisk vold vurderede klasselæreren, at én eller to elever havde udøvet volden. Rapportens samlede mål for omfanget var omkring tre gange højere i indskolingen end i udskolingen.

Når fysisk vold mellem elever forekom, vurderede lærerne i 52 procent af tilfældene, at leg, sport eller drillerier var gået over gevind. Rapporten undersøger også trusler, chikane og materiel vold, så dens samlede billede rækker ud over fysiske episoder.

Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas, kommenterer undersøgelsen i en artikel på Skolelederforeningens hjemmeside. Hun peger på, at forebyggelsen skal begynde tidligt, og at skolen ikke kan løfte opgaven alene. Hun fremhæver blandt andet behovet for flere voksne, stærke pædagogiske kompetencer og tættere adgang til PPR.

Tre ud af fire lærere i undersøgelsen vurderer, at flere timer med to voksne i klassen kan hjælpe med at håndtere fremtidige episoder. Rapporten finder også en sammenhæng mellem flere episoder og klasser, hvor elever modtager støtte ud over de almindelige pædagogiske rammer. Det er en statistisk sammenhæng, som i sig selv ikke fastslår årsagen.

Udviklingen er ikke entydig

Når lærerne vurderer udviklingen i deres egen klasse fra 2024 til 2025, beskriver flertallet niveauet som nogenlunde uændret. Ser de på skolen som helhed over fem år, vurderer 25-28 procent, afhængigt af typen af adfærd, at den er blevet hyppigere. 43-48 procent vurderer, at niveauet er uændret.

Registerdata viser samtidig en stigning i underretninger om udadreagerende adfærd og i arbejdsskadesager om vold mod ansatte i undervisningen. Rapporten tager dog forbehold for, at udviklingen også kan hænge sammen med ændret registreringspraksis og øget opmærksomhed på området.

-mo

5/10 2026