Viva Frida Kahlo
Viva Frida Kahlo
Stor forskel på lærerudskiftning: Unge lærere forlader oftere folkeskolenKarsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard

Stor forskel på lærerudskiftning: Unge lærere forlader oftere folkeskolen

En ny analyse afslører markante forskelle i lærerudskiftningen på tværs af landets kommuner. Særligt de unge lærere mellem 20-30 år har en højere tendens til at forlade deres job sammenlignet med ældre kolleger.

Den gennemsnitlige udskiftning blandt folkeskolelærere ligger på 12,3 procent årligt på landsplan.

Men tallene varierer betydeligt fra kommune til kommune. Høje-Taastrup Kommune topper listen med en udskiftning på 21 procent, mens Skive Kommune har landets laveste udskiftning på 7,2 procent.

Geografisk tegner der sig også et tydeligt mønster. Region Hovedstaden har den højeste udskiftning, mens Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark generelt har en lavere personaleomsætning.

- En høj udskiftning blandt lærerne er en bekymrende tendens. Det er ressourcekrævende, når skolerne skal rekruttere nye lærere, og det går ofte ud over stabiliteten i undervisningen og elevernes læring, udtaler Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen viser desuden, at friskoler og private skoler er bedre til at fastholde deres lærere end de kommunale folkeskoler.

Dette kan ifølge CEPOS skyldes forskelle i organisering, styring og ledelse.

CEPOS-forskningschefen opfordrer kommuner med høj lærerudskiftning til at lade sig inspirere af kommuner, der er bedre til at fastholde deres lærere. Særligt fastholdelsen af unge lærere bør være et fokusområde.

Vil du vide mere om lærerudskiftningen i din kommune, kan du finde den komplette liste her.

-rh

13/2 2025