Sidste chance: Indstil klassens ord til Årets Børneord 2026

Sidste chance: Indstil klassens ord til Årets Børneord 2026

Senest den 23. oktober skal din klasse indstille sit ord og begrundelsen for valget. Gratis opgavehæfter hjælper eleverne frem til et fælles bud.

Hvilket ord beskriver bedst 2026 set med dine elevers øjne?

Din klasse kan stadig nå at finde sit svar og deltage i Årets Børneord 2026. Fristen for at indstille klassens ord er den 23. oktober.

Forløbet giver dig som lærer et konkret afsæt til at arbejde med ordkendskab og mundtlig argumentation.

Eleverne tager udgangspunkt i det, der har fyldt i deres år, foreslår ord og begrunder deres valg over for hinanden.

Har klassen allerede valgt sit ord, er næste skridt at sende indstillingen. Læreren indsender ordet og klassens begrundelse via formularen på hjemmesiden og bekræfter indstillingen via mail.

Fra elevernes forslag til klassens ord
Hvis klassen endnu ikke er gået i gang, kan du hente gratis opgavehæfter med lærervejledning og kopiark.

Materialerne findes i tre niveauer og kan printes eller bruges på skærmen.

I indskolingen kan eleverne tegne deres ord og arbejde med ordbrikker.

På mellemtrinnet arbejder de med ordkort og argumenter. I udskolingen undersøger de blandt andet ordenes betydning og ordklasse, giver hinanden respons og præsenterer deres forslag.

Du bestemmer selv, hvor meget tid forløbet skal fylde.

Opgavehæfterne lægger op til, at klassen afslutter med en afstemning og en kort begrundelse for sit fælles valg.

Mulighed for 10.000 kroner til klassekassen
Når juryen har kåret Årets Børneord 2026, trækkes der lod om 10.000 kroner til klassekassen blandt de klasser, der har indstillet netop det ord.

Alle deltagende klasser får et diplom, og de bedste begrundelser bliver vist i Magasinet Skolen.

Årets Børneord er et samarbejde mellem Grammatip, Magasinet Skolen og Ordbogen A/S. Materialerne og deltagelsen er gratis, og skolen behøver ikke have abonnement på Grammatip.

Årets Børneord kåres i Magasinet Skolen den 2. december.

Klassen tilmeldes ved, at læreren indstiller klassens ord i en formular her.

- rh

12/10 2026