Lovforslag skal give lærere klarere regler for fysisk indgriben
Skolens personale skal kunne gribe fysisk ind ved blandt andet væsentlige undervisningsforstyrrelser og psykiske krænkelser.
Indgreb skal være sidste udvej og må ikke erstatte omsorg og pædagogisk arbejde.
Lærere og andet skolepersonale skal have tydeligere regler for, hvornår de må gribe fysisk ind over for en elev.
Det foreslår undervisningsminister Magnus Heunicke i et lovforslag, der blev fremsat den 8. oktober.
Forslaget omfatter folkeskoler samt fri- og privatskoler.
Det skal tydeliggøre skolens omsorgsansvar og personalets muligheder for at handle, når en elev eksempelvis slår, ødelægger ting eller bringer sig selv eller andre i fare.
Der lægges også op til fysisk indgriben ved psykiske krænkelser og væsentlige forstyrrelser af undervisningen.
Forslaget er endnu ikke vedtaget.
Indgreb kræver en konkret vurdering
Ifølge ministeriets præsentation skal personalet kunne gribe fysisk ind over for elever, der:
- skader ting eller ejendom
- fysisk krænker andre
- udsætter sig selv eller andre for fysisk fare
- psykisk krænker andre
- væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
Det kræver en konkret vurdering af situationen.
Alle relevante, mindre indgribende muligheder skal være udtømte, og indgrebet skal stå i rimeligt forhold til det, personalet forsøger at opnå.
I mindre alvorlige situationer skal læreren først forsøge andre løsninger, eksempelvis en samtale eller at guide eleven væk fra situationen.
Et fysisk indgreb skal gennemføres så skånsomt og kortvarigt som muligt.
Skolen skal forebygge konflikterne
Baggrunden for forslaget er blandt andet en ny undersøgelse af vold og udadreagerende adfærd i skolerne.
Ifølge ministeriet oplever mere end hver fjerde lærer, at omfanget er steget. I hver femte klasse har volden også været rettet mod lærerne.
- Lærerne skal ikke være i tvivl om, hvad de må gøre, når en situation eskalerer, siger Magnus Heunicke i ministeriets nyhed.
Ministeriet understreger samtidig, at fysisk indgriben kun må ske undtagelsesvist.
Skolen har ansvar for at forebygge situationer, hvor indgreb bliver nødvendige, og skal have særligt fokus på gentagne tilfælde hos både elever og personale.
Lærerforeningen efterlyser vejledning – kritiker peger på årsagerne til uro
Danmarks Lærerforening tager positivt imod forslaget. Formand Gordon Ørskov Madsen fremhæver både lærernes retssikkerhed og elevernes ret til undervisning.
Han efterlyser vejledninger med eksempler fra skolens hverdag samt bedre rammer for forebyggelse, relationsarbejde og støtte til eleverne.
Louise Klinge er derimod kritisk over for muligheden for fysisk indgriben ved undervisningsforstyrrelser. I et offentligt opslag på LinkedIn fremhæver hun, at forstyrrelser kan være symptomer på andre problemer, som fysisk indgriben ikke løser.
Hun stiller også spørgsmål ved, om formuleringerne vil gøre lærerne mere sikre på grænserne i praksis.
Lovforslaget står til første behandling i Folketinget den 10. november. Lærere og skoleledere skal derfor fortsat skelne mellem de foreslåede muligheder og de regler, der gælder i dag.
- rh
