Lokale skoler sparer millioner på sandrensning frem for udskiftning
Sundhedsstyrelsen har netop opdateret deres - Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud - og godkendt rensning som metode til at sikre rent sand i landets sandkasser.
Dette giver skoler, kommuner og private aktører nye muligheder for både at opnå væsentlige økonomiske besparelser og samtidig bidrage markant til klimamålene.
Sandkasser på skoler og legepladser kan udgøre en sundheds- og sikkerhedsrisiko, hvis de ikke vedligeholdes korrekt ifølge de europæiske standarder DS/EN 1176 og DS/EN 1177.
- De fleste skoler kender problemet med sandkasser, der er fyldt med dyreekskrementer, som kan indeholde parasitter og skadelige bakterier, ligesom der kan ligge fremmedlegemer i form af kapsler, glasskår og cigaretskodder gemt i sandet, forklarer anlægsgartner Vagn O. Hansen.
Han påpeger, at den almindelige praksis med at rive sandet i overfladen kun skjuler problemerne midlertidigt: - Ofte bliver sandet på skolelegepladserne lige revet i overfladen, så det ser pænt ud, men problemerne forsvinder ikke, for fremmedlegemerne bevæger sig nedad og kan udgøre en skjult risiko for skolebørnene.
Enorme miljøbelastninger ved traditionel udskiftning
I Danmark findes cirka to millioner kvadratmeter sand på skoler og offentlige legepladser.
Hidtil har lovgivningen krævet komplet udskiftning af sandet for at opretholde hygiejne og sikkerhed. Denne praksis har imidlertid store miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
Beregninger viser, at komplet udskiftning af sandet årligt udvikler over 30.000 tons CO2 og kan koste op mod en milliard kroner. Disse høje omkostninger kan i værste fald forhindre skoler i at foretage rettidig vedligeholdelse og dermed kompromittere elevernes sikkerhed og sundhed.
Teknologisk løsning giver skolerne store fordele
Med Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer er det nu muligt for skoler at anvende biomekanisk rensning frem for udskiftning.
Denne teknologi har været anvendt i Tyskland i flere år med gode resultater.
Med effektiv rensning af sandet kan skolerne opnå en løsning, der reducerer CO2-aftrykket med op mod 97% og samtidig sparer op til 75% af omkostningerne sammenlignet med udskiftning, understreger Vagn O. Hansen, som gennem sin virksomhed Sandmaster Danmark ApS tilbyder den TÜV-godkendte rensning til skoler og andre institutioner.
Kommuner og skoler går forrest
Flere kommuner har allerede taget de nye muligheder til sig. Gentofte, Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner er blandt pionererne, og flere skoler i disse kommuner viser interesse for konceptet.
Rensningen foregår med en patenteret Sandmaster-maskine, der slynger det forurenede sand op mod en rist og foretager en biomekanisk rensning, som effektivt fjerner forureninger.
Et typisk skolegårdsanlæg kan renses på omkring fire timer og lever efterfølgende op til alle gældende standarder og krav.
- I modsætning til, hvad mange skoleledere tror, er det faktisk kun det øverste lag på 5-10 centimeter, der er sundt sand, mens resten nede i sandkassen hurtigt fyldes med bakterier.
- Affaldet trænger nemlig ned i sandet, hvor det omsættes, komposteres og derved opstår der usunde bakterier nede i underlaget. Så sandrensning betaler sig på flere måder for skolerne, forklarer Vagn Hansen.
Med de nye retningslinjer kan både skoler, kommuner, boligselskaber, grundejerforeninger, campingpladser og idrætsforeninger nu opnå både miljømæssige og økonomiske gevinster uden at gå på kompromis med sikkerheden for børnene.
- rh