Robotteknologi har fundet vej til skolerne. Foto: MV Nordic.
Robotteknologi har fundet vej til skolerne. Foto: MV Nordic.

Robotter som læremiddel

Arbejdet med robotter og programmering styrker elevernes kompetencer

Af: 

Eva Petropouleas Christensen og Jacob Kiellberg
pædagogiske konsulenter ved CFU/UCSJ

I CFU Sjælland arbejder vi målrettet med robotteknologi og programmering i sammenhæng med Fælles Mål i naturfagene og matematik samt de to tværfaglige områder innovation og entreprenørskab og it og medier. I dag findes der mange forskellige robotter, som kan programmeres forholdsvist simpelt. Nogle er meget velegnede til undervisningsbrug i og med, at de er udviklet med læring for øje – robotten er altså et didaktiseret læremiddel. Andre robotter stiller krav til læreren om selv at didaktisere brugen af robotterne, da de er udviklet til andre formål, fx leg eller open source-udviklingsprojekter.

I arbejdet med robotter er det afgørende, at læreren gør sig klart, om eleverne skal lære om, med eller af robotten, og hvordan det didaktiske design kan sikre dette. Overordnet er der tre tilgange:

  • Robotten som tool (redskab): Robotten er et redskab til at lære om noget andet, fx et udvalgt matematisk felt eller dataopsamling.
  • Robotten som peer (følgesvend): Robotten er en motivator, som leder og inspirerer eleven til udforskning og udvikling.
  • Robotten som tutor (underviser): Robotten er forprogrammeret til at undervise i noget bestemt. Denne metode er ofte brugt på specialområdet.

Danske robotter af høj kvalitet

Når man taler om robotter til undervisning, er det svært at komme uden om Lego Education. I softwaren til den nye Lego Wedo 2.0 findes fx en række læringsforløb, som peger ind i natur- og teknologis Fælles Mål. I Lego Mindstorms EV3-softwaren er der ligeledes forløb til fysik/kemi og de øvrige naturfag med bl.a. elektronisk dataopsamling og programmering. Det gør det nemt for læreren at anvende robotterne i kvalitative læringsforløb, samtidig med at konstruktionselementet gør, at robotterne er meget velegnede til innovations- og STEAM-forløb.

Også Shape Robotics, som er en ny virksomhed skabt på basis af et udviklingsprojekt på DTU, er med i forreste linje. Deres robotsystem Fable hører til gruppen af modulare robotter, dvs. det består af forskellige moduler, som nemt klikkes sammen til design og re-design.

I Fable er der via mulighederne for at programmere robotten i Blockly, Python, Java og MatLink indbygget en programmeringsfaglig progression, som gør, at den kan anvendes fra 2. klasse til universitetsniveau. Samtidig barsler Shape Robotics også med en platform, som indeholder læringsforløb til en række fag i folkeskolen.

Programmering

At arbejde med robotter er også at arbejde med programmering – skal vi det?

Robotteknologi vinder i disse år indpas både på arbejdspladsen og i privatsfæren, og vi vil alle skulle agere med og tage kritisk stilling til denne teknologi. Derfor giver det god mening at arbejde med robotter i folkeskolen og herigennem at give eleverne en grundlæggende teknologiforståelse. Samtidig kan man ikke tale om robotter uden også at tale om programmering.

I artiklen “What happens when everybody can code? We’re about to find out” italesætter Douglas Rushkoff vigtigheden af, at vi alle lærer om programmering. Med techfirmaernes fokus på brugervenlighed og simplificering kan vi ganske vist “alle sammen kode”, men vi aner intet om de bagvedliggende strukturer. For Douglas Rushkoff er der således tale om et demokratisk projekt, når han mener, at alle bør have et basalt kendskab til programmering. Her vil anvendelsen af robotter kunne afmystificere programmering for eleverne og give netop den forståelse, som Douglas Rushkoff advokerer for.

Samtidig mener mange, at programmering træner en række dybdekompetencer. Internationalt tales der om computationel tænkning som term. Computationel tænkning handler bl.a. om problemløsning, mønstre og generaliseringer, at nedbryde større ting i mindre dele m.m. Det er nærliggende at forestille sig, at de dybdekompetencer, som her tales om, i høj grad vil kunne bidrage til/understøtte andre beslægtede kompetencer, som der allerede opereres med i folkeskolen, fx de matematiske kompetencer.

I Danmark vil vi desuden gerne have eleverne til at være kreativt skabende med it. Når programmering og robotter bliver inddraget i undervisning­en, er det vores erfaring i CFU Sjælland, at børnene ofte er topmotiverede, arbejder sammen, går til problemet/opgaven på en eksperimenterende, men velovervejet måde, lærer af deres fejl og ikke giver op.

Der er således mange bevæggrunde for at arbejde med robotteknologi i undervisningen.

Seneste artikler

Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider

Syv ud af ti elever ved mere om, hvad der er sundt, og hver anden elev vil spise sundere. Det er to af de konkrete resultater af et undervisningsforløb om mad og sundhed

Madmovers · 07-06-2018

 
Den obligatoriske eksamenslæsning på skolen skal gerne gavne både de fagligt dygtige elever og de elever, der ikke er så godt med fagligt, siger viceskoleleder Ebbe Weng, Sdr. Vang Skole.

Obligatorisk eksamens­læsning på skolen

Sdr. Vang Skole indfører obligatorisk lektielæsning for 9. klasse-eleverne på nogle af de dage, hvor der ikke er eksamen

Eksamenslæsning · 07-06-2018

 
MentorDanmark er gået sammen med algoritmeforskere fra Danmarks Tekniske Universitet og har udviklet et intelligent stykke software, som sikrer, at det altid er den rigtige vikar som kommer ind til de rigtige vikartimer ud fra en lang række parametre som fagprofil, kendskab og relation til klassen, erfaring, mellemtimer, pædagogiske præferencer m.m.

Ny teknologi vil ændre vikardækningen

Nyt koncept vil ikke kun spare landets skoler for en masse tid og bøvl i morgentimerne, men også løfte selve undervisningen i vikartimerne

MentorDanmark · 07-06-2018

 
I første omgang vil antimobbeprogrammet blive afprøvet i udvalgte kommuner, herunder Københavns og Billund kommuner.

Hele skolen skal involveres i kampen mod mobning

Alle på og omkring skolen skal være en del af indsatsen mod mobning. Det viser erfaringer fra udlandet, og det er kernen i Alliancen mod mobning

Alliancen mod mobning · 07-06-2018

 
Vores brug af mobiletelefonen har magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet, mener Annette Prehn, sociolog og forfatter.

Skoler uden mobiltelefon er vejen frem

Det giver rigtig god mening at sætte klare rammer for elevers brug af mobiltelefoner, mener sociolog og forfatter Anette Prehn

Mobilfri skoler · 07-06-2018