Var vi gået forkert?

Pilotprojekt omhandler udfordringer med inklusion af børn med særlige behov

Det første møde med eleverne

Vi blev modtaget med åbne arme af nogle fantastiske søde unge mennesker. Men til dagligt slås de med mange udfordringer, som blandt andet hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, uro i kroppen, vrede, svært ved at aflæse social kontekst og motoriske udfordringer. Da vi sad og observerede, føltes det som om, vi var gået forkert. Det virkede mere som om, vi sad på en banegård, hvor der var et mylder af mennesker, snakken gik, dørene åbnede og lukkede, og de prøvede at overdøve larmen ved at råbe højere og højere. Men nej, vi sad i et klasseværelse.

Elevernes adfærd

Der var kun få elever, som kunne holde koncentrationen siddende i klassen eller i de tilstødende lokaler, for at modtage undervisning. Noget af årsagen var, at der ofte var uro. Vi så, at eleverne rejste sig for at gå ud i det store fællesrum eller helt udenfor midt i timerne. Uroen kom blandt andet fra elever, som talte hele tiden og kommenterede på alt, selv ting, der ikke vedkom dem. Flere af eleverne var udfordret på deres selvregulerende adfærd, hvilket resulterede i, at nogle kunne ‘kravle på væggene’, eller rytmisk bankede ting ned i bordet, trykkede på kuglepenne eller sad og trak i elefantsnot, hvorefter det blev brugt som kasteskyts. En typisk skoledag var ofte præget af fangeleg i timerne, slåskampe, drillerier, råberi, frustrationsudbrud med blandt andet vælten med stole, kasten med småting eller andre uhensigtsmæssige impulsive handlinger. En elev havde så lavt vågenhedsniveau (arousel), at han var udfordret i deltagelsen af fællesskab og undervisning. En anden elev ville på ingen måde sidde ved et bord og lå derfor på gulvet med sine bøger.

Hvad kunne vi gøre?

Ud fra sanseintegrationsteorien kan stimulering af muskel-led-sans, berøringssans og balancesans være med til at skabe ro og øget koncentration.

Ud fra vores observationer og analyse med inspiration fra Scool comp. og Scool AMPS tog vi udgangspunkt i, at give eleverne redskaber til at kunne stimulere sig selv på en hensigtsmæssig måde. De sansestimulerende hjælpemidler kom fra Protac, hvorfra vi brugte kuglepuden, MyFit-kugleveste, GroundMe- sidde/fodpuder og SenSit-kuglestolen med puff til at dæmpe elevernes uro. Fra Spectrumshop brugte vi forskellige tangles, som er et nulre-redskab til hænderne, og fra Toftegaard brugte vi Sit Solution siddebolde og sidde dics til eleverne.

For at kunne implementere hjælpemidlerne, underviste vi samtlige medarbejdere, afdelingslederen og en leder af flere andre specialskoler i teori og brug af diverse hjælpemidler.

Elevernes anvendelse af hjælpemidlerne

Flere af eleverne anvendte MyFit-kugleveste og GroundMe- sidde/fodpuder for at finde ro til undervisningen. SenSit-Kuglestolen fra Protac har haft en positiv beroligende effekt, og nogle af eleverne søgte stolene selv. Næsten alle elever udvalgte sig en Tangle at sidde med. Siddeboldene blev brugt hovedsagligt i den store gruppe(de ældste elever).

Effekten af indsatsen

Vi ser en god effekt, både ved vores formidling og ved implementeringen af hjælpemidler. Vi forventer, at vi vil kunne se en endnu bedre effekt, hvis vi havde haft mere end halvanden uge til implementering. I kortere perioder oplevede vi, at eleverne havde mere ro og koncentration samt en bedre deltagelse i fællessamling og en periodevis søgen efter hjælpemidlerne. Både elever og lærer udtrykte en generelt tilfredshed med vores indsats, og især med formidlingen. Især lærerne har set en ny mulighed i at samarbejde med ergoterapeuter til opnå et bedre læringsmiljø og –redskaber for eleverne.

Fremtidens undervisning

Som ergoterapeuter kan vi være med til at støtte lærerne i at se eleverne fra en ny vinkel, samt tilpasse omgivelserne, så inklusion bliver muliggjort. For at undgå stigmatisering, arbejder vi ud fra, at alle elever har lige adgang til alle hjælpemidler, således det er den enkelte elev, der vælger hvad han/hun synes, der er behov for.

Som tidligere beskrevet ser vi, at eleverne blandt andet selv søger SenSit-kuglestol, når de har brug for ro.

Vi ser også flere positive vinkler ved at hjælpemidlerne også implementeres i hjemmet. Erfaringsmæssig har det været et lærerigt pilotprojekt på flere fronter. Vi ser, at vi kan gøre en forskel ved nogle af de inklusionsudfordringer, som folkeskolen også slås med. Vi glæder os derfor til at komme i gang med vores bachelorprojekt, og vi kan se, at vi ikke er gået forkert.