Foto: Colourbox

Trivselskommissionen vil ændre vores sprog om børn der har det svært

Trivselskommissionen har netop afleveret sin endelige afrapportering om børn og unges trivsel i Danmark.

Kommissionen, der blev nedsat af regeringen i august 2023, har haft til opgave at belyse trivselsudfordringerne blandt børn og unge og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes.

Et centralt budskab fra kommissionen er, at vi ikke befinder os i en generel trivselskrise blandt børn og unge.

Langt størstedelen af danske børn og unge trives godt og lever aktive, meningsfulde liv. Dog viser data, at antallet af børn og unge, der mistrives, er stigende - et mønster der går igen på tværs af vestlige lande.

Særligt bekymrende er det, at andelen af børn og unge med psykiatriske diagnoser er steget markant - fra 4,6% i 2005 til 9,9% i 2024.

Trivselsudfordringerne rammer bredt, men kommissionen peger på, at der er særlige mønstre:

- Mistrivslen rammer særligt de ældste børn og unge
- Piger og unge kvinder oplever i højere grad end drenge udfordringer med selvværd og fysiske symptomer
- Der er en betydelig social ulighed, hvor børn fra socialt udsatte hjem er i højere risiko for mistrivsel
- Flere unge mænd og drenge isolerer sig socialt

Kommissionen præsenterer en ny trivselsforståelse, der skal danne grundlag for arbejdet med børn og unges trivsel fremadrettet:

- Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber.

- Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder.

Denne definition understreger, at trivsel ikke er et spørgsmål om konstant velvære, men derimod om evnen til at håndtere livets uundgåelige udfordringer.

Kommissionen identificerer seks samfundstendenser, der bidrager til trivselsudfordringerne:

1. Individualisering og rådvildhed - Unge oplever et pres fra de mange valgmuligheder og ansvaret for egen livsbane

2. Et digitaliseret børne- og ungeliv - Skærme og digitale tjenester har på kort tid rykket ind i alle dele af børn og unges liv

3. En tilværelse i højt tempo - Mange børn og unge oplever et konstant højt tempo uden pauser

4. Nye idealer - Sociale medier og andre platforme skaber en ny form for utilstrækkelighedsfølelse

5. Et forandret forældreskab - En tendens til overbeskyttelse, overvågning og forhandlingspædagogik

6. Patologisering og en ny optagethed af trivsel - Almenmenneskelige udfordringer oversættes til noget sygeligt

Kommissionen fremlægger en række anbefalinger inden for otte temaer:

1. Nyt sprog for trivsel
Kommissionen anbefaler en ny måde at tale om trivsel på, hvor almenmenneskelige forhold ikke beskrives med sundhedsfaglige begreber. Samtidig foreslås det at børn og unges behov, snarere end diagnoser, skal være i centrum for støtte og indsatser.

2. Et balanceret digitalt liv
Her anbefales blandt andet smartphonefrie grundskoler, udskydelse af børns smartphonedebut til 13-årsalderen og strengere regulering af tech-giganter gennem EU.

3. Karakterdannelse og myndiggørelse
Kommissionen anbefaler, at karakterdannelse skal skrives ind i formålsparagrafferne for dagtilbud og folkeskole, og at adgangen til efterskoler demokratiseres, så flere unge får mulighed for et efterskoleophold.

4. En tidssvarende pædagogisk praksis
Dette omfatter anbefalinger om et stærkere almenområde i skoler og dagtilbud samt justeringer i prøvetrykket i folkeskolen og ændring af karakterskalaen.

5. Fællesskaber i fritiden
Kommissionen anbefaler, at alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre, og at alle kommuner bør have en fritidspasordning.

6. Krop og bevægelse
Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde anbefales, sammen med indsatser for at tilbyde børn og unge realistiske og sunde kropsopfattelser.

7. Tidlig og rettidig indsats
Her fokuseres på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel og fremme af lavtærskeltilbud.

8. Forældreskab anno 2025
Kommissionen opfordrer til debat om det moderne forældreskab med afsæt i syv opfordringer, herunder at stille alderssvarende krav, begrænse overvågning og have tillid til børns evne til at overkomme udfordringer.

Økonomien bag anbefalingerne
Kommissionen anslår, at implementeringen af anbefalingerne vil koste omkring 500-700 millioner kroner årligt, når de er fuldt indfaset.

Finansieringen foreslås gennem omprioriteringer på en række områder, herunder bortfald af sænket klasseloft for 0.-2. klasse, reduktion i kursusvarighed for efterskoler og bortfald af parallelsamfundslovgivning.

Formand for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole, understreger i forordet, at trivselsudfordringerne er komplekse og kræver en kombination af politisk rammesætning, regulering, revitalisering af pædagogikken, styrkede fællesskaber, kulturforandring og karakterdannelse.

- Det er kommissionens overbevisning, at vi har gode forudsætninger for at løse trivselsudfordringerne og skabe et samfund, hvor børn og unge lever gode liv:

- Det kræver dog, at vi alle tager ansvaret på os. Der er ikke brug for, at vi peger fingre ad hinanden, men at vi hver især spørger: Hvad kan jeg bidrage med? slutter Rasmus Meyer.

-rh