Sæt social ansvarlighed på skoleskemaet til efteråretFoto: Colourbox

Sæt social ansvarlighed på skoleskemaet til efteråret

Vil du gerne give dine elever en unik oplevelse og samtidig styrke deres sociale kompetencer? Så tilmeld din 5.-10. klasse til Børnehjælpsdagens landsdækkende skoleprojekt 'Ungdomsværn 2024'.

Ungdomsværn er en kombination af social ansvarlighed og iværksætteri.

Hver deltagende klasse skal udvikle og afholde en velgørende event, hvor de indsamler penge til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og unge i Danmark.

Eleverne samarbejder i grupper om eventplanlægning, indsamling og reklame. Derigennem prøver de kræfter med projektledelse, fundraising, kommunikation og iværksætteri.

Et særligt element i Ungdomsværn er, at hver deltagende klasse får besøg af en ung, der er - eller har været - anbragt uden for hjemmet.

Eleverne får en unik mulighed for at høre om livet som anbragt og stille spørgsmål. Det giver større forståelse for den udsatte gruppe, som de støtter via deres event.

Ungdomsværn bidrager til undervisningen på mange fronter og styrker elevernes uddannelsesparathed. Både faglige, sociale og personlige kompetencer kommer i spil i det fælles projektarbejde.

Som bonus tjener klassen også penge til klassekassen ved at sælge muleposer under deres kampagne. Og der er mulighed for at vinde 3000 kr. til klassekassen for den bedste event.

Projektforløbet er fleksibelt og kan tilpasses den enkelte klasse, enten som en intensiv projektuge eller fordelt over flere uger i perioden 1. september - 24. november 2024.

Vil du være med til at sætte social ansvarlighed på skoleskemaet og give dine elever en meningsfuld, lærerig oplevelse? Så kontakt Børnehjælpsdagens projektleder Sylvia Blazejowski på sb@bhd.dk for mere information og tilmelding senest 3 uger før, I ønsker at starte jeres projektforløb.

Læs mere om Ungdomsværn her

-rh

26/6 2024