Skoleborgmester foreslår skolefri på den kommende konges fødselsdagFoto: Københavns Kommune

Skoleborgmester foreslår skolefri på den kommende konges fødselsdag

De københavnske skolebørn kan se frem til en ny fridag, hvis det står til den konservative børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.

Borgmesteren foreslår, at skolerne i fremtiden giver børnene fri på den kommende konges fødselsdag d. 26. maj.

Den konservative børne- og ungdomsborgmester i København Jakob Næsager foreslår at indføre en ny fast tilbagevendende fridag for byens skolebørn.

Fridagen skal afholdes d. 26. maj på den kommende konges fødselsdag.

- Et tronskifte er en stor ting, som heldigvis forekommer meget sjældent.

Jeg synes, at vi i fremtiden skal markere, at vi nu har fået en konge som regent ved at give skolebørnene fri på hans fødselsdage – den 26. maj.

Det vil ikke koste eleverne vigtige undervisningstimer at inddrage dagen som fridag, da der med afskaffelsen af Store Bededag allerede nu skal findes en ny dag i skolernes kalender, som kan agere fridag for børnene.

Antallet af skoledage skal nemlig fortsat holde sig på 200 dage om året.

-rh

10/1 2024