Sikkert i mål

For at komme sikkert i mål, når man skal ændre skolestrukturen, skal der lyttes, analyseres og skabes løsninger til den enkelte skole

Atra Arkitekter har med det dialogbaserede rådgivningskoncept ‘Vores Skole’ haft stor succes som rådgiver for en lang række kommuner. Magasinet Skolen har spurgt indehaver Arkitekt m.a.a. Sigurd Jakobsen om, hvordan man kommer sikkert i mål når skolestrukturen skal ændres.

Hvornår startede din interesse for Folkeskolen?

- Mange mennesker kan huske den der lærer, som virkelig kunne vække ens interesse. Dem har jeg mødt nogen stykker af, og det er helt afgørende for vores samfund, at de får de bedst mulige rammer, så de kan gøre børn uanset forudsætninger interesserede i at lære nyt, det vil jeg gerne være med til at sikre.

I arbejder med strukturanalyser og skoleplanlægning, hvorfor er det relevant for en arkitekt?

- Når man tager fat på skolestrukturen, har man en tendens til først og fremmest at se på rationalisering af løn- og driftsomkostningerne. Men hvis man skal spare penge, uden at det går ud over undervisningen, skal man starte et helt andet sted. Man er nødt til at se på alle aspekter af skolens dagligdag, og her kommer revisorer og organisationseksperter til kort.

Men kan en arkitekt det?

- Vores styrke som arkitekter ligger i evnen til at lytte, analysere og herefter skabe løsninger. Vi har evnen til at balancere krav, ønsker og drømme op med økonomi og tekniske forudsætninger for at finde den bedste løsning.

Hvordan gør i det?

- Vores arbejde starter med en kortlægning. Her tegner vi billedet af kapacitetsbehovet i de kommende 10-15 år, vi ser på skoledistrikter, og endelig gennemgår vi hele bygningsmassens stand. Når vi er færdige med at kortlægge, går vi i tæt dialog med den enkelte skole, for at få fornemmelse for hvordan man tænker og tilrettelægger undervisning. Ikke to skoler er ens, og denne del af processen er enormt inspirerende.

Hvorfor er det relevant at vide hvordan man underviser i dansk i 5B, når man snakker skolestruktur?

- Hvis man skal lykkes med at gennemføre rationaliseringer og strukturændringer, er det helt afgørende, at man har et humanistisk sigte og en forståelse for den hverdag, som finder sted på den enkelte skole. ‘Skolen’ er ikke kun en bygning, den er også en kultur, som er skabt over mange år. Bygningen skal tilpasses kulturen, men den er også styrende for den – derfor skal arkitekterne på banen.

Hvordan bliver alle de bløde overvejelser til en langsigtet helhedsplan?

- Vi kører parallelle projektforløb på alle kommunens skoler, hvor vi løbende udfordrer de idéer, som man har på den enkelte skole. Vi byder ind med vores erfaring, vi tænker kreativt, og vi skaber løsninger i fællesskab. I slutningen af projektforløbet samler vi vores materiale i en delplan for hver af kommunens skoler. Her viser vi, hvordan rammerne om undervisningen kan fornys, så de opfylder alle skolens behov, og så de kan alt det, en moderne skolebygning skal kunne, vi finder de løsninger som rammer netop denne skoles kultur ind, og endelig sætter vi økonomi på de nødvendige investeringer.

Ved slutningen af vores proces har vi et fuldstændigt billede af skolesektoren i en given by. Og vi har derfor mulighed for at præsentere de forskellige veje, som kan følges, hvis man skal nå i mål med en politisk beslutning om at omlægge strukturen. Og vi kan sikre, at det sker med en god mavefornemmelse, fordi løsningerne, hviler på den enorme viden som findes ude på skolerne.