Mette Weibel, Rigshospitalet, med en telepresence-robot Børnecancerfonden

Robotteknologi hjælper kræftsyge børn med skolegang

Børn og unge i kræftbehandling kan bevare den sociale og faglige kontakt til deres skoleklasse ved at gå i skole hjemmefra ved hjælp af robotteknologi.

Det viser et forskningsprojekt med støtte fra Børnecancerfonden.

Når børn og unge rammes af kræft, går det ofte ud over deres skolegang og fællesskabet med deres klassekammerater.

Deres faglige udvikling kan gå i stå, og de kan føle sig ensomme.

Derfor satte et hold forskere på Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge med støtte fra blandt andre Børnecancerfonden sig for at undersøge, om såkaldte ’telepresence-robotter’ kan hjælpe kræftsyge børn med deres tilhørsforhold til klassen og mindske den ensomhed, som mange børn med kræft oplever.

- Resultaterne fra projektet er gode. De viser, at telepresence-robotter kan hjælpe til at bygge bro mellem det syge barn og klassen.

Det giver barnet mulighed for at vedligeholde sin plads i klassen til trods for fysisk afstand, fortæller Mette Weibel, som er ph.d.-studerende på Rigshospitalet og med på "Tilbage i skolen med robotteknologi".

Selve robotteknologien går ud på, at der er placeret en robot i klasselokalet.

Det kræftramte barn logger ind på en app på sin tablet, og det aktiverer robotten i klassen.

På den måde kan barnet visuelt følge med i livet i skolen, selvom de er fysisk fraværende.

De kan følge med i undervisningen i klasselokalet, og klassekammeraterne kan f.eks. tage den syge klassekammerat med ud i et frikvarter eller over i kiosken med vennerne ved hjælp af robotten.

En plads i fællesskabet

50 børn mellem 6 og 18 år fra forskellige skoler i landet har deltaget i forskningsprojektet "Tilbage i skolen med robotteknologi" fra januar 2020 til maj i år.

De har ”gået i skole” med robotten mellem 2 og 23 måneder afhængigt af deres forløb.

En af dem er 13-årige Viktor Lund-Vogensen fra Nordsjælland, der skulle have en stamcelletransplantation.

Da han blev syg, gik det hele meget stærkt.

Han nåede ikke selv at tale med sine klassekammerater om sin sygdom, før han kom i isolation på Rigshospitalet.

Familien blev introduceret for robotprojektet, som både Viktor og skolen sagde ja til at deltage i.

- Jeg synes, det var meget federe end at sidde med en lærer inde på Rigshospitalet en time dagligt.

Det var meget dejligt at kunne snakke med andre og være med i undervisningen. Vi var også sammen i frikvartererne, bare på robotten.

Vi spillede blandt andet spil eller så en film eller fodboldkamp, fortæller Viktor Lund-Vogensen.

Han brugte robotten i et år både under hjemmeisolation og under indlæggelser.

Og han havde godt af at kunne følge med i skolen under sin sygdom, lyder det fra hans mor:

- Inden vi blev inviteret med i projektet, var vi bekymrede for, hvordan vi kunne klare Viktors undervisning og om skolen kunne give onlineundervisning.

Men når robotten var i klassen, så styrede Viktor det selv. Lærerne har rigeligt at se til. Så det var superrart, at han bare kunne styre det selv,” siger Mette Byskov Lund-Vogensen.

Viktor Lund-Vogensen vendte efter et år tilbage til skolen og går i dag i 7.klasse.

Han er færdigbehandlet, og har blandt andet hjulpet forskningsprojektet med at sætte ord på sine egne erfaringer, så han kan være med til at hjælpe andre børn med kræft.

- Robotprojektet betød, at jeg ikke blev lige så ensom inde på Rigshospitalet.

Det hjalp mig meget. Jeg skulle ikke have ekstra undervisning, da jeg kom tilbage i klassen, og det er jeg glad for. Jeg var lidt fagligt og socialt bagud.

Men jeg kom meget godt efter det. Det her ville hjælpe mange flere børn, for man har det lidt svært, når man er indlagt på hospitalet,” siger Viktor Lund-Vogensen.

Robotter med stort potentiale

De lærere, der har deltaget i forskningsprojektet, beskriver generelt, at robotten har et stort læringspotentiale.

Barnet får en unik mulighed for at forblive på samme faglige niveau som resten af klassen – og robotten kræver ikke særlig meget lærerinvolvering og omstrukturering af undervisning, når den først har været i klassen i noget tid.

- Jo længere tid og jo mere regelmæssigt, barnet har brugt robotten i behandlingsperioden, jo større er læringspotentialet.

Lærerne understreger dog også, at det enkelte barns potentiale for læring gennem telepresence-robotten er afhængig af barnets faglige niveau og engagement, historik i klassen samt komplikationer til barnets sygdom og behandling, uddyber Mette Weibel.

Næste skridt er at få større indsigt i, hvordan telepresence-robotter kan indgå i hybrid undervisning, og hvordan der bedst evalueres på læring igennem robotter.

- Vi ser et stort potentiale i robotterne, da de kan fastholde barnets deltagelse i egen skoleklasse, selvom de er indlagt eller isoleret i hjemmet.

Det kan potentielt mindske risikoen for at børnene oplever sociale og faglige senfølger,” siger Mette Weibel.

Børnecancerfonden har støttet projektet med 1,85 millioner kroner siden 2020.

FAKTA:

Forskningsprojektet er drevet af Mette Weibel, Ph.d.-studerende med Hanne Bækgaard Larsen, Lektor, postdoc og hovedvejleder. Begge fra Rigshospitalet.

Projektet har testet 2 typer robotter: AV1 og Fable Connect.

Projektet har også modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelse, Dagmar Marshalls Fond, Lundbeck Fonden, Toyota Fonden, Danmark, Einer Willumsens Mindelegat, The Department of Clinical Medicine 2021 Research Fund – University of Copenhagen og ICOPE.

-rh