Piger savner gratis bind og tamponer i skolenFoto: Essity

Piger savner gratis bind og tamponer i skolen

En ny undersøgelse viser, at mange piger i Danmark går glip af undervisning på grund af menstruation.

Seks ud af ti piger har misset skole på grund af menstruation. For de fleste skyldes det smerter, men for hver tiende pige handler det om, at de ikke kan få fat i bind eller tamponer i skolen.  

Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire piger ville føle sig mere trygge i skolen, hvis de kunne få gratis bind og tamponer. Men kun hver fjerde pige siger, at de kan få det på deres skole i dag.

Undersøgelsen er lavet for hygiejnefirmaet Essity. De har spurgt en række danske skolepiger.

Hver tiende pige har misset skole, fordi de ikke kunne få bind eller tamponer. Det svarer til ca. 17.000 piger.

76% af pigerne ville føle sig mere trygge, hvis de kunne få gratis bind og tamponer i skolen.

Men kun 26% siger, at de kan få det på deres skole i dag. Og de fleste skal hente det hos sundhedsplejersken.

14% af pigerne fik deres første menstruation, mens de var i skolen. Det er vigtigt, at skolen hjælper, når det sker.

Men mange piger tør ikke tale om menstruation i skolen. Hver tredje pige føler sig utryg ved det. Blandt de yngste piger er det seks ud af ti.

Nogle piger har brugt toiletpapir i stedet for bind, når de fik menstruation i skolen. Andre har måttet gå hjem for at hente bind eller tamponer.

Piger på Sjælland har mest fravær på grund af menstruation. Det skyldes ofte, at de ikke kan få fat i beskyttelse i skolen. Næsten halvdelen af sjællandske piger er utrygge ved at tale om menstruation.

Elevorganisationen mener, at flere skoler bør tænke på elevernes tryghed. Adgang til bind og tamponer er vigtigt for mange.

-rh

28/5 2024