
Ny gymnasiereform sikrer uddannelse til flere unge
Regeringen har sammen med støttepartier indgået en historisk aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), der skal åbne dørene for de første elever i august 2030.
Reformen markerer den største investering i ungdomsuddannelse i årtier med en årlig driftsbudget på 5 milliarder kroner og yderligere 4,8 milliarder til implementering frem til 2034.
Den nye epx-uddannelse bliver to-årig med mulighed for et års overbygning.
Uddannelsen kombinerer praktisk og teoretisk undervisning gennem tæt samarbejde med erhvervslivet og offentlige institutioner.
Eleverne vil blive undervist i faste klasser med forskellige faglinjer, hvilket skal sikre stærke sociale fællesskaber.
Med reformen får omkring 10.000 flere unge årligt mulighed for at tage en gymnasial uddannelse.
Adgangskravet er en bestået folkeskoleeksamen, og uddannelsen giver adgang til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
Med overbygningen åbnes døren til professionsbacheloruddannelser, mens akademiske uddannelser kræver supplerende kurser.
Reformen erstatter flere eksisterende uddannelser, herunder den to-årige hf, 10. klasse, eux og første del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Et centralt mål er at sikre uddannelsesmuligheder i hele landet, særligt i områder uden for de store byer, hvor mange gymnasier i dag er truet af faldende elevtal.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at reformen giver alle unge mulighed for at blive dygtigere og mere afklarede i et stærkt ungdomsmiljø, uanset om de foretrækker praktisk eller boglig læring.
Aftalen omfatter også ændringer for de eksisterende gymnasiale uddannelser, hvor karakterkravet hæves til 6,0 for hhx, htx og stx.
Reformen træder i kraft med de første elever i 2030 og repræsenterer en grundlæggende omstrukturering af det danske ungdomsuddannelsessystem med fokus på at skabe mere fleksible og inkluderende uddannelsesmuligheder for alle unge.
-rh