Natur/teknologi – hvad er nu det?
Midt i alle de øvrige udfordringer med skolereformen har ændringen af natur/teknik til natur/teknologi givet anledning til frustrationer. Se her, hvordan du griber ændringen an
I en stresset hverdag med flere timer på skolen, mere undervisning og mindre forberedelsestid kan det vælte læsset, når ens fag pludselig skal laves om. Men hvad betyder det i realiteten, at natur/teknik skifter navn til natur/teknologi?
Det har NTS-centerets konsulent Mikael Scheby flere gode bud på. Og han kan berolige lærerne med, at de sådan set har arbejdet hen mod natur/teknologi de seneste 10 år:
Forskellen på teknik og teknologi er, at teknik handler om at beherske et værktøj til at udføre en opgave. Teknologi handler om at løse en problemstilling ved hjælp af forskellige teknikker. Og det er der jo mange lærere, der allerede gør, siger Mikael Scheby og giver et eksempel på forskellen mellem teknik og teknologi:
Naboen har vand i kælderen. Bruger man en pumpe til at få det op, er det teknik. Men hvis man hjælper ham med at designe en elektronisk vandalarm, som kan advare ham, når gulvet er vådt, er der ikke fokus på en bestemt teknik – her drejer det sig om at løse en problemstilling ved hjælp af robotteknologi.
Kigger vi på udviklingen af natur/teknik-faget op gennem nullerne er det netop det, som faget har udviklet sig til at have fokus på. Nu har vi så endelig fået et navn, som rent faktisk afspejler indholdet i faget.
Vi har her valgt at sætte fokus på robotteknologi som et af de nye ‘ord’ i natur/teknologi. Men man arbejder jo i lige så høj grad med biologiske og geografiske teknologier i faget. Ændringerne i faget går altså – ligesom i de fleste andre fag – kun på den form, som målene er beskrevet på. Der er altså ikke tale om et helt nyt fag med helt nyt indhold.
Lettelse at få forklaringen
Mikael Scheby holder jævnligt oplæg om emnet for lærere, og bagefter oplever han en stor lettelse hos deltagerne, der har oplevet frustration på skolerne.
Natur/tekniklærer Mette Elsnab Olesen fra Sølvgade Skole har netop været til et oplæg af Mikael Scheby. Her havde deltagerne udover oplægget også mulighed for at arbejde hands-on med programmering af forskellige robotkit, som de kombinerede med forskellige typer programmeringssoftware.
På grund af implementering af skolereformen og tidspres har vores fokus desværre ikke været på ændringerne og nye Fælles Mål for natur/teknologi. Lærerne har svært ved at gennemskue, hvad ændringen af navnet indebærer, og hvad formålet er, og vi har savnet en tydelig og overskuelig udmelding, siger Mette Elsnab Olesen.
Det hjalp mig at høre oplægget om hensigten med ændringen og at få lidt faglig inspiration. Jeg ville ønske, der i øjeblikket var tid til at formidle det videre til de andre n/t-lærere på min skole, og at vi generelt blev bedre rustet til at undervise i innovative processer og entreprenørskab.
Robotteknologien er vigtig
En af de nye ting i faget, som mange dog allerede har taget hul på, er robotteknologi, som er tydelig i de forenklede Fælles Mål (FFM). I læseplanen står der blandt andet: ‘Sidst i trinforløbet lærer eleverne at udvikle produkter ud fra et givent behov eller problem, herunder at bygge robotter, der inddrager styring og enkle sensorer’.
Man kommer dermed ikke udenom, at elever skal arbejde med simuleringer, og at et ord som ‘robot’ er blevet hverdagskost i natur/teknologi, men hvad dækker det ord så egentlig over? En robot dækker over noget, der kan styres ved hjælp af mekanik, elektronik eller digitalt via en computer.
Når eleverne skal bygge robotter, der inddrager styring og enkle sensorer, betyder det, at man næppe kommer uden om den digitale dimension i undervisningen. Mange skoler arbejder allerede med forskellige teknologier, som til fulde lever op til disse krav. Lego Mindstorm, Roborobo, Hummingbird, LittleBits m.fl. er eksempler på digitale teknologier, som til fulde arbejder med digital styring og ‘feed back’ fra sensorer, siger Mikael Scheby.
Selv et simuleret robotprogrammeringsværktøj som Scratch kan næsten leve op til formuleringen i FFM, selv om man ikke fysisk bygger en robot, men nøjes med at konstruere den på skærmen. Kobler man for eksempel Scratch sammen med et sæt Makeymakey, kan man faktisk tale om, at man bygger en robot, som interagerer med den fysiske verden udenfor computeren, men hvor selve robotten er en eller flere figurer (sprites) på skærmen, som man kan styre via eksempelvis bananer. (se foto)
Få mere til undervisningen på Big Bang
Big Bang-konferencen, som afholdes 19.-20. marts 2015 på UC Sjælland i Roskilde, har masser at byde på til natur/teknologi-undervisningen. Her er nogle eksempler:
- Drop in/drop out-værksteder med fokus på blandt andet teknologi og e-learning.
- Engineering Design Process (EDP) v/ Ann Kaiser, USA. Metoden går ud på at finde løsninger og udvikle teknologier – og derfor er EDP en rigtig god arbejdsform til at motivere eleverne.
- Workshops om teknologi i undervisningen.
Teknologiturnering med Lego
At lære værktøjer og teknikker at kende er en ting, men at bruge dem aktivt i arbejdet med problemstillinger er en anden.
Den 8. november rullede Nordens største teknologiturnering First Lego League og Junior FLL ind over Skandinavien i 40 forskellige byer.
Mere end 10.000 elever har brugt 8 uger på at svare på deres selvvalgte naturfaglige problemstilling ud fra dette års tema og forberedt præsentationer af deres arbejde.
I Juniordelen (6-9 år) skulle eleverne lave en projektposter og en model i Lego med bevægelige dele, som viser deres projektemne og i FLL (10-16 år), skulle de udover at præsentere deres projekt også bygge og programmere en Lego-robot til at løse nogle fast definerede opgaver på 2,5 minutter.
FLL er et stort og tidkrævende projekt for elever og lærere at deltage i, men mindre kan også gøre det. Det der er vigtig i en læringskontekst er, at de digitale teknikker bruges til at løse andre problemstillinger.
