Kun 32% af danske skolebørn spiser hele deres madpakke

Kun 32% af danske skolebørn spiser hele deres madpakke

Madspild er en alvorlig udfordring i Danmark, hvor over 900.000 tons mad smides ud hvert år.

En ny undersøgelse fra Lidl, Too Good To Go og Megafon afslører, at børns madpakker er særligt udsatte.

Som svar på dette problem har Lidl og Too Good To Go lanceret "Hver Bid Tæller", et initiativ målrettet danske børnefamilier, der skal gøre madpakker mere spændende og reducere madspild.

Undersøgelsen fra Megafon viser, at 73% af danske familier giver deres børn madpakker med i skole dagligt, men hele 68% af forældrene bekræfter, at børnene ofte kun spiser en del af maden eller slet intet.

Årsagerne til madspildet varierer: 37% mener, at børnene får for meget mad med, 33% synes maden er kedelig, og 21% peger på kræsenhed hos børnene.

Samtidig finder 38% af forældrene det svært at finde tid til at lave interessante madpakker, og lige så mange synes, det er for dyrt.

Dog ønsker 37% at blive bedre til at lave spændende madpakker, og 59% vil gerne reducere madspild i hjemmet.

"Hver Bid Tæller"-initiativet, lanceret i uge 36-37 i forbindelse med skolestart, har til formål at hjælpe danske familier med at lave mere appetitlige madpakker med mindre madspild.

Projektet tilbyder tips, tricks, opskrifter og idéer til at spare tid ved madpakkeforberedelsen.

Claus Krogh fra Lidl udtaler: - Vi håber, at Hver Bid Tæller vil inspirere familier til at lave madpakker, som børnene glæder sig til at spise, og som samtidig mindsker madspild.

- Gode vaner kan indlæres allerede fra barnsben, og det er initiativet en oplagt mulighed for.

Ken Vanhoegaerden fra Too Good To Go tilføjer: - Madspild er et problem, som vi alle kan være med til at løse. Ved at gøre madpakker mere spændende og tilpasse dem børnenes appetit, kan vi reducere mængden af mad, der ender i skraldespanden.

- Hver bid tæller, og vi er glade for at kunne samarbejde med Lidl om dette vigtige initiativ.

Med "Hver Bid Tæller" håber Lidl og Too Good To Go at skabe en bevægelse, hvor hver bid mad bliver nydt og ikke spildt. Initiativet kører i hele skolestartsperioden og sigter mod at gøre en mærkbar forskel i danske hjem ved at hjælpe familier med at lave mere spændende og bæredygtige madpakker.

-rh

11/9 2024