8 Millioner til undersøgelse af børns skærmbrug og trivsel
Når talen falder på børns brug af digitale medier og teknologier som mobiltelefoner og skærme i skolen, så er der mange bastante holdninger i den offentlige debat.
Men der er for lidt faktuel viden om børns egentlige ageren med skærme og mobiler i skolen, hvad de betyder for deres velbefindende, og hvordan skolen kan bidrage til at forebygge dårlige oplevelser.
De forhold skal nu belyses i et nyt stort forskningsprojekt ved DPU, Aarhus Universitet støttet af Rockwool Fonden.
- Det er meget afgørende at forstå, at børn og unges digitale liv er komplekst.
Det kan være arenaer for mobning og eksklusion og andre ubehagelige oplevelser. Men det kan også være adgangen til at kunne indgå i sociale fællesskaber – også i den fysiske verden sammen med kammerater og andre jævnaldrende.
Ingen familier har længere en fastnettelefon, og når der spontant skal laves aftaler om at mødes for at spille fodbold eller stå på skateboard, så glider kommunikationen på chatbeskeder og i virtuelle vennegrupper, siger lektor Andreas Lieberoth fra DPU, Aarhus Universitet.
Han står i spidsen for projektet 'NOBE', som skal undersøge sammenhængen mellem elevers digitale liv og deres velbefindende i skolen, og hvordan både lærere og forældre kan intervenere på en meningsfuld måde for at støtte børn og unge.
Projektet skal forløbe over de kommende fire år, og det har netop fået 7,9 mio. kr. i støtte fra Rockwool Fonden.
- For alle børn og unge gælder det, at de i deres digitale liv også kan risikere at havne i ubehagelige situationer, som det kan være svært for dem at håndtere, og som de har vanskeligt ved at tale med voksne om, siger Andreas Lieberoth om baggrunden for projektet.
Forskerne skal undersøge, hvordan det digitale liv udfolder sig i skolen for elever fra 3. klasse til 8. klasse, og hvordan skolen kan være med til at understøtte bedre velbefindende for børnene.
Projektet gennemføres på tre folkeskoler i samarbejde med Læremiddel.dk på UC Lillebælt, Børns Vilkår og skoleforvaltningen i Aarhus.
Andreas Lieberoth understreger, at der er et stort behov for en nuanceret tilgang.
På den ene side er der ikke noget forskningsmæssigt belæg for at påstå, at der er en klar sammenhæng mellem børn og unges almindelige skærmforbrug, og så udvikling af mistrivsel eller ligefrem symptomer for angst og depression.
Omvendt peger han på, at der blandt de traditionelt sårbare unge og alle dem, der bare har det dårligt socialt i perioder, faktisk kan være en tendens til, at de flygter ind i de sociale medier, og at det for dem kan forstærke social isolation.
Hvor meget fylder skærme i skolen?
Projektet er både et grundforsknings- og et interventionsprojekt, forklarer Andreas Lieberoth.
- I medierne er der blevet talt meget om digitale læremidler, og at der er for mange skærme i skolen, men grundlaget er ofte noget anekdoktisk.
Fra forskningen ved vi noget om, hvor mange skoler der har mobilregler og om brugen af mobiler i frikvarteret.
Men der har simpelthen manglet en dybtgående kortlægning af, hvor meget børn egentlig bruger digitale medier i skoletiden, og hvilken rolle de spiller for deres sociale fællesskaber i skolen, siger Andreas Lieberoth.
På baggrund af det mere solide vidensgrundlag skal forskerne så iværksætte tre måneders direkte interventionsforsøg på de deltagende skoler.
Eleverne bliver hver anden uge spurgt om, hvordan de har brugt digitale medier i deres fællesskaber.
Og så er der skiftende temaer, som knytter sig til negative oplevelser og problemer, de kan have haft i deres digitale liv.
Temaet kunne være udelukkelse i én periode, mobning i den følgende og så grænseoverskridende oplevelser i den tredje.
Elevernes svar bliver taget op af lærerne i hele klassen, hvor eleverne hver anden uge får mulighed for en fælles snak om både deres egne digitale oplevelser og deres opførsel over andre.
Der bliver også lavet eftermålinger på elevernes velbefindende, og hvordan interventionerne har påvirket det undervejs, som sammenlignes med en kontrolgruppe, hvor lærerne ikke har interveneret løbende.
- På den måde kan man få en løbende refleksion i klasserne ud fra, hvad børnene føler og faktisk oplever som problemer, i stedet for hvad de voksne forestiller sig, er problemerne.
Det hele skal munde ud i, at vi få skabt et vidensgrundlag for, hvordan lærere, forældre og samfundet kan intervenere meningsfuldt for at understøtte elevers digitale velbefindende og beskytte de børn og unge, der er i risikozonen for at udvikle psykologisk i mistrivsel i deres formative år i skolen, siger Andreas Lieberoth afsluttende.
Fakta om undersøgelsen
Projektet "Opening windows to negative online behaviors and experiences (NOBE)" er et fireårigt forskningsprojekt, der støttes af Rockwool Fonden med 7,9 mio. kr.
Projektet ledes af Lektor Andreas Lieberoth og gennemføres ved DPU, Aarhus Universitet i samarbejde med UC Lillebælt, Børns Vilkår, Børne og Ungeforvaltningen i Aarhus Kommune og tre folkeskoler i Aarhus.
-rh
