Slaget på Fælleden, børnearbejde eller jul med familien Hansen

En tur på Arbejdermuseet giver historisk indblik for alle skoletrin med udstillinger og fortællinger

Arbejdermuseet tilbyder undervisningsforløb, der udvikles i tæt dialog og samarbejde med elever og lærere. Forløbene udvikles, så de understøtter de enkelte fags mål og indhold og med fokus på folkeskolens formålsparagraf.

Til hvert undervisningsforløb knytter der sig lærervejledninger og forslag til før- og efteropgaver, så der skabes sammenhæng mellem elevernes arbejde i skolen og på museet.

På julebesøg

I forhold til elever fra indskolingen kan man f.eks. tage på julebesøg hos familien Hansen, en arbejderfamilie fra 1958, og hjælpe dem med forberedelserne frem til juleaften. Julen i 1950’erne var for mange arbejderfamilier hjemmelavet. Gaver kunne strikkes og produceres hjemme, marcipanen blev erstattet af mosede kartofler, og Sputnik-julekalenderen kunne gemmes og genbruges år efter år. I forløbet får eleverne en oplevelse af julen i en tid præget af besættelsens eftervirkninger og samtidig en tid, hvor der dukker mange nye juleskikke op.

Eleverne kommer helt tæt på datidens juleforberedelser gennem brug af genstande og iagttagelser og oplevelser i den julepyntede udstilling om 1958. Til sidst producerer eleverne deres egne små garnnisser efter tidens opskrifter og opfindsomhed.

Børnearbejde

Et forløb for mellemtrinnet kunne være omkring børns vilkår i arbejdslivet. Undervisningsforløbet giver eleverne indsigt i børns hverdagsliv i den gryende storby København omkring år 1900. En by, hvor de mange fabrikker og arbejderfamilierne har brug for børns arbejdskraft.

Eleverne arbejder med genstande og lege, der er med til at gøre historien nærværende. De rekonstruerer baggårdens lege, finder sovepladser på steder, der synes umulige, og besøger datidens skole. Til sidst sendes eleverne på tændstikfabrikken, én af de industrier, der brugte flest børnearbejdere.

Forløbet giver rig mulighed for, at I på skolen kan diskutere forskellige tiders syn på barnet eller børnearbejde i et globalt nutidigt perspektiv.

Slaget på Fælleden

I foråret 1872 strejkede murerne på Nørrebro: De ville have den såkaldte slavetime afskaffet, så arbejdsdagen skulle vare fra seks morgen til seks aften frem for som hidtil til syv aften. Men hvad fik egentlig murerne til at gå i strejke? Og hvordan gik det til, at flere arbejdere end kun murere samlede sig til møde på Nørre Fælled 5. maj 1872? Og hvorfor først forbød og siden opløste politiet dette møde? Det kunne være et forløb for eleverne i udskolingen.

På byvandringen Slaget på Fælleden udstyres eleverne med individuelle, historiske identiteter fra industrialiseringens Nørrebro og undersøger i fællesskab gennem øvelser og oplæg, hvordan mennesker har boet, arbejdet og haft mulighed for at søge politisk indflydelse. Eleverne møder strejken og deltagelsen i Fælledmødet som to historiske dilemmaer – og hører, hvordan Fælledmødet endte som ”Slaget på Fælleden”.