Foto: Marie Hald

Konkurrencetema i fritidslivet afholder ensomme unge fra deltagelse

I kampen mod den stigende ensomhed blandt unge har forenings- og fritidslivet længe været fremhævet som en afgørende løsning.

En ny undersøgelse, gennemført af Mary Fonden og SocialRespons, viser imidlertid, at trods de gode intentioner og tiltag kan forenings- og fritidsliv indeholde barrierer, der afholder ensomme unge fra at blive en del af det.

Undersøgelsen, der bygger på interviews med 17 unge i alderen 16-22 år, der alle har erfaringer med svær ensomhed, identificerer en række barrierer i fritidslivet, der afholder ensomme unge fra at blive en del af fællesskabet.

Det drejer sig blandt andet om et for stort fokus på konkurrence og talent. Og så drejer det sig om voksne, der ikke tager ansvar for dem, der står udenfor.

"Tag godt imod de nye"

De fleste interviewede unge fortæller, at de har erfaringer med, at voksne omkring dem ikke involverer sig og forsøger at hjælpe dem, selvom det er åbenlyst, at de står udenfor fællesskabet.

Flere unge fortæller, at de selv har rakt ud efter voksne i et ønske om hjælp, men at de ikke er blevet mødt.

Det er både blandt forældre, lærere og i fritidslivet, at de unge oplever et svigt fra voksne omkring dem. I fritidslivet oplever de unge ofte, at voksne overlader det sociale ansvar til de unge selv.

Det sker fx, når en træner siger "find sammen to og to" eller "tag godt imod de nye". De interviewede unge efterspørger flere voksne, der tager ansvar for fællesskabet og som har øje for dem, der står udenfor.

Fællesskab i stedet for konkurrence

En barriere, som går igen i interviewene med ensomme unge, er nogle idrætsforeningers fokus på konkurrence og talent.

De unge frygter, at de ikke kan slå til, hvis de ikke er dygtige til sporten. Og hvis man mangler talent, risikerer man, at andre på holdet ikke vil finde sammen med en.

"Man er bange for, at man taber ansigt eller bliver set som det svage led", fortæller en ung kvinde. De unge efterspørger flere fritidsaktiviteter, hvor konkurrence slet ikke er et fokus.

Alternativt ønsker de fritidsaktiviteter, der vægter det sociale lige så højt som konkurrencen, og hvor der laves aktiviteter, der først og fremmest har til formål at styrke sammenholdet.

Når man føler sig som den eneste nybegynder

Flere af de interviewede unge oplever, at fritidsfællesskaberne ikke er gode nok til at byde nye velkommen.

For ensomme unge er det særligt grænseoverskridende at være "den nye", da de ofte har mange sociale nederlag i bagagen og er meget opsatte på at undgå flere.

En ung pige fortæller, at hun overvandt frygten og forsøgte at starte på et fodboldhold, men hun følte ikke, at der blev gjort noget for at få hende til at føle sig velkommen.

Hun stoppede derfor hurtigt igen. I dag bruger hun meget tid på online gaming, hvor hun ikke oplever samme risiko for sociale nederlag.

Flere unge beskriver fritidslivet som et tog, der er kørt fra dem i de tidlige teenageår. Hvis man ikke nåede at komme med ombord, eller hvis man gjorde et stop på vejen, så er toget kørt.

DGI og Mary Fonden samarbejder om forandring

Undersøgelsen skal bidrage til Lift – et nyt helhedsorienteret ensomhedsprogram med mange partnere, som Mary Fonden står i spidsen for – hvor ensomme unges deltagelse i fritidslivet er et vigtigt element.

Direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard, ser resultaterne af undersøgelsen som et vigtigt bidrag til at forstå, hvor der skal sættes ind, hvis man skal geare forenings- og fritidslivet til at få flere unge, og ikke mindst de mest sårbare unge, ind i fællesskabet. 

- Vi ved, at der blandt trænere og frivillige er en stor lyst til at gøre en forskel for unge, der ikke er en del af fællesskabet.

Det kan være en drivende motivation for mange frivillige.

Men undersøgelsen viser, at der er behov for mere viden om ensomhed og flere konkrete redskaber til trænere og frivillige – så de kan blive en del af løsningen og aktivt bidrage til, at flere unge føler sig set og inkluderet.

I idrætsorganisationen DGI er man klar til fortsat at smøge ærmerne op og bidrage til ambitionen om at skabe mere inkluderende fritidsfællesskaber.

For det giver rigtig god mening at skabe et fritidsliv, der har fokus på meget mere end konkurrence, fortæller formand i DGI, Charlotte Bach Thomassen:

"Konkurrenceelementet i idræt skal opleves som udviklende i stedet for udskillende, og det må altså ikke stå i vejen for fællesskabet. Vi har gang i rigtig mange initiativer, der søger at skabe fritidsfællesskaber, der får alle med og giver en stærk følelse af at høre til."

Et frirum fra præstationspres og perfekthedskultur

DGI uddanner allerede frivillige til at have fokus på inklusion og sammenhold.

Der er udarbejdet anbefalinger til, hvordan træningen kan organiseres, så alle føler sig motiverede til at komme igen, og der har gennem flere år været fokus på at arbejde med "den gode velkomst".

Nu tager idrætsorganisationen også del i Lift og vil derfor samarbejde med Mary Fonden, Ventilen og andre organisationer om at sætte ekstra fokus på ensomhed i idrætsforeningerne i Ballerup, Vejle og Esbjerg Kommune.

Samtidig vil organisationen fortsætte med at udvikle træningsøvelser og sociale aktiviteter rundt om idrætten, der har til formål at styrke fællesskabet.

Det giver alt sammen rigtig god mening, for behovet for et fritidsliv, der har fokus på fællesskab og trivsel, er noget som deles af nært sagt alle unge, fortæller Charlotte Bach Thomassen:

- Dét, som de unge i rapporten efterspørger, er noget vi hører fra rigtig mange unge. Der er et stort behov for fritidsfællesskaber, der kan være et frirum fra den perfekthedskultur og det præstationspres, som de unge oplever mange andre steder i livet. Det frirum vil vi i DGI og vores foreninger meget gerne være.

Lift er et samarbejde mellem Mary Fonden, Vejle Kommune, Esbjerg Kommune, Ballerup Kommune, Foreningernes Hus, Frivillighuset Vindrosen, Ventilen, DGI og Headspace Danmark. Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og DEFACTUM bidrager også til programmet, der modtager støtte fra Lauritzen Fonden og Det Obelske Familiefond.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på 17 dybdegående interviews med unge i alderen 16-22 år, der enten er svært ensomme eller har oplevet ensomhed i tidligere perioder af deres liv.

Rapporten er udarbejdet som en del af Mary Fondens program Lift, der har til formål at opspore og hjælpe unge, der oplever svær ensomhed. 

Fakta om ensomhed

Unge og ensomhed

26,3% af kvinder i aldersgruppen 16-24 år viser tegn på svær ensomhed.

18,3% af mænd i aldersgruppen 16-24 år viser tegn på svær ensomhed.

Unge i alderen 16-24 år har den højeste forekomst af ensomhed sammenlignet med andre aldersgrupper.

Kilde: Sundhedsstyrelsen & Statens Institut for Folkesundhed, Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021, 2022.

Konsekvenser af ensomhed

Social isolation og ensomhed overstiger mange andre velkendte risikofaktorer som rygning, overvægt og fysisk inaktivitet.

Ensomhed kan øge risikoen for helbredsproblemer som stress, depression, diabetes og hjertekarsygdomme.

Der er en stærk sammenhæng mellem fysisk og psykisk sundhed og ensomhed.

Kilde: Holt-Lunstad et al., "Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review," Association for Psychological Science, 2015.

-rh