Kan oldtidens folk inspirere os til at overleve i dag?
Survive. eleverne får historien om de første mennesker, der levede i det landskab, vi kalder Danmark i dag.

Kan oldtidens folk inspirere os til at overleve i dag?

Hvad med at tage på læringslejr på Nationalmuseets besøgssteder – kan vi tage ved lære af oldtidens folk? Eller besøg vikingerne, som vi tror, de var for 1000 år siden

Skal du med din klasse på lejrskole til København, eller planlægger du et stop i Købehavn undervejs? Hvis du gør det, kunne Nationalmuseet være et oplagt stop. Med udgangspunkt i Nationalmuseets mange forskellige museer i indre København, tilbyder vi en bred vifte af eksterne læringsmiljøer, og du kan planlægge et meget varieret program, som inddrager fag som dansk, historie, samfundsfag og musik, siger booking-koordinator Solveig Hansen fra Nationalmuseet og tilføjer:

– Nationalmuseet, Krigsmuseet, Christiansborg Slot, Klunkehjemmet og Musikmuseet ligger alle inden for 15 minutters gang fra Rådhuspladsen, og med de museer som stop undervejs på Københavnerturen kan du sammensætte et program, som inddrager nogle af Danmarkshistoriens vigtigste kulturskatte.

Anbefalinger

Nedenfor har Solveig Hansen anbefalet en række forløb, der er rettet mod udskolingen, og som fungerer godt for elever på lejrskoletur.

– Forløbene inviterer til elevernes aktive deltagelse og inviterer dem ind i et legende og eksperimenterende rum, hvor deres vante virkelighedsopfattelse bliver udfordret, og hvor museets forskning bliver gjort forståelig, konkret og aktuel gennem sanser, involvering og kreativitet, siger Solveig Hansen.

Nationalmuseet

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum og åbner med sine udstillinger og unikke genstande op for et anderledes læringsrum. Museet dækker hele danmarkshistorien og lader eleverne træde ind i historien gennem genstande, involvering og dialog.

Rundvisning i Nationalmuseets nye udstilling ”Mød vikingerne”

I udstillingen Mød vikingerne står skattene ikke alene, her inviteres eleverne med ind i en verden af krigere, skjoldmøer, vølver og bersærkere.

Hvad ved vi egentligt om tiden for 1000 år siden?

Hvad er myte, og hvad er virkelighed, og hvor går grænserne mellem fakta og fiktion?

Survive

Eleverne får historien om de første mennesker, der levede i det landskab, vi kalder Danmark i dag.

De kæmpede for deres liv. Imod kulde, sult og fjender. De ofrede til guderne, og de forvandlede naturmaterialer til våben og smykker for at kontrollere en usikker verden.

Sammen var de mestre i overlevelse.

Kan oldtidens folk inspirere os til at overleve i dag?

Reformationen – 6. til 9. klasse

Reformationen i 1536 er en skelsættende begivenhed i danmarkshistorien, der fik stor betydning for samfundsstrukturen og magtforholdene. Eleverne får gennem et historisk scenarie indblik i en borgerkrig, hvor både kongemagten, adlen, kirken og bønderne spillede en aktiv rolle.

Trekantshandel – 7. til 10. klasse

Handel med mennesker har eksisteret til alle tider, men mange glemmer, at også Danmark har taget del i dette ved at skibe 100.000 slaver over Atlanten. Eleverne lærer om den danske slavehandel, der var med til at forandre mange menneskers liv både på Guldkysten, i Vestindien og i Danmark.

Det 20. århundrede – 6. til 10. klasse

Forløbet sætter spot på, hvordan det danske velfærdssamfund opbygges og udvikles.

I udstillingen møder eleverne blandt andet historierne om familier, der fik mere fritid, kvinder der kom på arbejdsmarkedet, børn der blev boende hjemme længere og flere, der tog en uddannelse.

Klunkehjemmet – kun få skridt fra Nationalmuseet – 1. til 10. klasse

Oplev en af Københavns skjulte juveler: Herskabslejligheden Klunkehjemmet står, som den gjorde i årene 1890-1914 – dengang, grosserer Rudolph Christensen boede der med sin hustru, sine døtre, tjenestefolk – og Danmarks første toilet med skyl!

Besøget i denne unikke lejlighed giver et godt indblik i borgerskabets dagligliv og verden omkring år 1900. Vi besøger både de rum, hvor gæsterne kom, og de områder, hvor kun tjenestefolkene eller herskabet satte deres ben.

Fremtidens musik – 4. til 10. klasse

Musikmuseet udfordrer musikkens yderste grænser og kigger i dette forløb ind i fremtidens nye opfindelser af musikinstrumenter. Eleverne prøver rollen som DJ´s på museets nye Mashmachine og udforsker den smukke Omnis klangunivers. Gennem kreative workshops og hands-on kommer vi tæt på, hvilke udfordringer og muligheder, de nye opfindelser stiller os over for.

Krigsmuseet – 5 min. gang fra Nationalmuseet og Christiansborg

På Krigsmuseet kommer eleverne tæt på Danmarks krige. I udstillingerne kan eleverne rejse med en ung dansk soldat til det krigshærgede Afghanistan, gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde, udforske historierne om 21 danske krige de sidste 500 år og se nærmere på enestående krigsklenodier fra hele verden.

Dilemma Afghanistan – 7. til 10. klasse

I dette forløb kommer eleverne til Afghanistan i form af et besøg i den livagtige udstilling Den Fjerne Krig, der handler om de danske soldaters hverdag i Afghanistan. Klassen sendes ud i udstillingen, hvor de skal forholde sig til og reflektere over krigens forskellige dilemmaer.

Danmarks krige – Våben og kronologi – 5. til 10 klasse

Lad dine elever arbejde med kronologi på en anderledes måde. Våben og krig kædes sammen og hjælper eleverne med at gøre fortidens krige nærværende og brugbare til at skabe et kronologisk overblik over Danmarkshistorien. Ved hver krig håndterer vi krigens våben og undersøger lademekanik, vægt og teknologisk udvikling.

Christiansborg Slot

I 800 år har Slotsholmen været centrum for magten i Danmark. Det nuværende Christiansborg Slot har stået siden 1928, men fra denne plads har konger og dronninger regeret i århundreder. Christiansborg Slot huser De Kongelige Repræsentationslokaler med Riddersalen og Dronningens Gobeliner, De Kongelige Stalde, Det Kongelige Festkøkken, Christiansborg Slotskirke og ruinerne under slottet.

 

Hvad med at tage på læringslejr på Nationalmuseets besøgssteder – kan vi tage ved lære af oldtidens folk? Eller besøg vikingerne, som vi tror, de var for 1000 år siden

 

23/5 2019